ANMELD DETTE DIGT, SØREN PIND! NEJ, LAD VÆRE!

Link  til slutningen på min kontrovers i WA Bøger går om det reelle sølle resultat af kulturkritikkens debatificering i Berlingske, der lød sådan her (i min originale formulering, redaktøren flyttede rundt på et indskud og fjernede et 'og' - hvor vover han!):

-->

"Og nu må den jomfrunalske honeymoon altså være ovre, hvis Berlingske stadig skal fortjene vores snerrende despekt: Send minister og blogger og USA-elsker Søren Pind, i en forsvarligt foret konvolut, Henrik Nordbrandts i næste uge udkommende digtsamling, Den store amerikanske hævn. Nej, vent, gør det ikke!"

- jeg havde i skrivende nu endnu ikke selv modtaget og læst Nordbrandts digtsamling, det har jeg nu, og sikke et hårdt splintret rod, men bortset fra det er her det andet af to titeldigte, hårdt og splintret og rodet:

"DEN STORE AMERIKANSKE HÆVN II

Dn Store Amerikanske Hævn, hviskede hun'
til sig selv. Men hvor fik hun det fra?
Og burdeman skamme sig?
Over at være menneske, altså.
Hun var alene med lugten
af røg og nedfaldne æbler
og nøjagtigt lige langt til alle sider
så langt hen på året
at hun ikke kunne se sit eget ansigt
i mosens vand.
Selvmord var en mulighed, men den der Store
Amerikanske Hævn?
Over for den var selv døden vist magtesløs.
Hendes skytsånder
som havde stået i den silende regn
hele sommeren, følte hun
var blevet sure
og nu var de tilmed begyndt at græde.
De ville få hende til at ligne
filmhistoriens mest frastødende person.
jeg gjorde det sgu, råbte hun
jeg sprang sgu.
Så blev jeg Fred Astaire.
Så fortrød jeg
og så brændt som heks. Og så
ned fra asken i en plasticpose
og tilbage til det skur på Lolland
hvor vi altid mødes, når det går galt.
Hvad kunne være mere naturligt?
sagde min mor, vi elskede jo alle den pige.
Strø hende ud under æbletræet.
Nu ved du, det er en drøm
så posen kan du altid bruge en anden gang.
Er det det hele? spurgte jeg
Er det Den Store Amerikanske Hævn?
Ja, det er det, sagde hun. Det er det hele.
Der er ikke andet.
Der er ikke andet."