"Ursula Andkjær Olsen har siden sin debut med ”Lulus
sange og taler” i 2000 udgivet en række meget roste, dybt originale og
stilskabende digtbøger. Få digtere, om nogen, har fornyet dansk lyrik i
det 21. århundrede som Ursula Andkjær Olsen. Det er sket gennem en
efterhånden betydelig række af udgivelser, som alle har holdt et meget
højt niveau. Fornyelsen består ikke mindst i, at hun skriver på afstand
af en lyrisk tradition, hvor hun lader forskellige typer af stemmer og
sprog indgå i musikalsk inspirerede kompositioner i boglange digte.
Den sidste del af karakteristikken gælder især de
bøger, som udkom igennem nullerne, de vidtspændende stemme-kompositioner
”Atlas over huller i verden” (2003), ”Ægteskabet mellem vejen og
udvejen” (2005), ”Skønheden hænger på træerne” (2006) og ”Havet er en
scene” (2008). I disse flerstemmige værker forhandles identiteten i en
konstant og kritisk konfrontation med kultur og samfund og i et poetisk
rum, hvor intet emne er for stort eller for småt. Ursula Andkjær Olsens
poesi handler, som hendes forgænger Inger Christensens, om alt. Den
bestræber sig på at skabe et sprog, som kan tale med om det hele uden at
miste temperament og kant.
Ønsket om at indforskrive alle livsniveauer i en
intellektuelt årvågen, men samtidig stærkt kropslig konfrontation med
verden, er ekstra tydelig i de to seneste digtbøger, ”Det 3. årtusindes
hjerte” (2012) og ”Udgående fartøj” (2015). Her er flerstemmigheden
afløst af en mere ensporet og afsporet stemme, som synes drevet af
affekter, af sorg og vrede ikke mindst, som spænder over alle registre
fra det allermest private til det globalt politiske, og hvis eksistens
er stykket sammen af et netværk af relationer - ikke mindst magt- og
kønsrelationer. Det er bøger, som kører på vekslende intensiteter, bøger
der, musikalsk talt, er mere præget af dynamik end harmonik. Især ”Det
3. årtusindes hjerte” må allerede regnes for et hovedværk i de seneste
tiårs danske litteratur."
Det er på tide, at Ursula bliver lige så international som Inger C var, og meget passende er Det 3. årtusindes hjerte netop udkommet på engelsk som Third-Millennium Heart, oversat af Katrine Øgaard Jensen. Eksempler på den henrevne oversættelse kan læses i net-tidsskriftet Asymptote, her et par klip:
"the planet of spiderweb created when I rub my fingers against
each other
and the planets of spiderweb created when everyone rubs everyone's
are uniform.
We hand each other planets and spiderwebs in caring and non-caring
tethered to larger and larger webs of caring and non-caring.
We catch fish, while life rides off
between our fingers.
Like women riding men.
*
I give away my third-millennium heart, I send it into orbit and get it
back tenfold, it grows via the babel effect
tenfold, tenfold, tenfold
so much
complicated being
I'll never be able to get it back in, it's towering up, it's
pouring out over the vault of life, founding
my towers and cities.
*
My life is hanging by long threads from the sky: a spindle apparatus that keeps it
in place, in an upright position in my chest. When oceans rise in the throat, life's
anchoring is threatened.
The judge says all rise, and the big blue courtroom gets up and swallows
humans, animals, gods
or even hearts
complicated beings
unless I pull the organs out of my rib cage, playpen, and
send them into orbit."'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar