Vangsgaards Antikvaritat sælger Jan Sonnergaards bogsamling fra i morgen - PDF-katalog her - biblioteket startede forfra fra scratch i 1990, da Sonnergaard pga. pengenød solgte alle sine bøger til Nansensgades Antikvariat (jfr. præ-Radiator-novellen "Limbo" (opsamlet i Gamle historier): "(...) alle romanerne og digtsamlingerne og de svære bøger, Lene altid forærede mig") - ikke mange egentlige sjældenheder, men en hel del dedikationer.
Særligt må fremhæves et brev fra Peter Laugesen, vedlagt et eksemplar af Laugesens samling Pjaltetider, 1997 (udgivelsesåret for Radiator) til 800 kr. (med brev), men henvisende til eksemplaret af den gamle 1978-samling Skæve stjerner til også 800 kr., der nemlig bærer denne dedikation (BREAKING: Vangsgaards har ifølge besked til mig nu lagt brevet ind i Skæve stjerner, hvor det hører til - ved ikke, hvad priserne henholdsvis er nu):
"1000000000 radiatorer til Jan fra Peter 22 år senere"
Her er den fulde ordlyd af brevet fra PL til JS:
"Kære Jan, Som du kan se på side 47 var der ikke bare en, men millioner af radiatorer. Skrevet før rektor Franks udtalelse, idet det var det digt han udtalte sig om, og for øvrigt af forskellige grunde anbragt i en tekstmasse af overhængende surrealistisk snit. 1978. Jeg skriver lige et par ord i den, så den vil være en million radiatorer værd engang, når både du og jeg er fjernvarme
Med kærlig hilsen/ Peter Laugesen"
(Sonnergaard fik jo sin titel fra Niels Franks misforståede modvilje (og ikke forbud NB) mod at bruge ordet "radiator" i et digt, hvilket han nemlig lige havde oplevet Laugesen lykkes med at gøre og ifølge brevet altså i nedenstående digt ...!?))
Digtet på side 47 i Skæve stjerner (udgivet året før Tohuvabohu blev skrevet):
"frem i direkte sansningers
væren alt der er
stedet tiden og personen
skrøbelige mure
omkring tomhed
fjernvarmen kommer susende
ind gennem millioner
af radiatorer
smelter sneen i striber
langs ad gaderne
sidder tør og gold
i pandehulebetændelsen
og spreder nys og gys"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du sendte mig en besked med brev-citatet sent i aftes, hvilket (sammen med en samtale tidligere på dagen med Vagn Steens datter om at få orden på VS' arkiv) forårsagede en drøm at studere Sonnergaards bibliotek hjemme hos ham selv og falde i søvn i hans sofa og bliver groft vækket af Sonnergaards indignerede venner: Hvad fanden lavede jeg der? Og det måtte de nok spørge om, men før jeg forlod lejligheden, gik jeg lige en runde og faldt i svime over hans smukke, lyse, saligt rare "læseværelse" ...
SvarSlet