Jeg talte forrige uge om Vagn Steen sammen med Tania Ørum i Forfatterforeningen, der husede en alt for hurtigt overstået udstilling af hans bøger og billedpoesi. Lige nu kan udstillingen ses, hvis man er hurtigt, i Odense, i anledning af Odense Lyrikfestival 2017, og nærmere bestemt i Teater 95B, hvor jeg i aften 19:30 både gentager mig selv og taler videre om Vagn solo (og i morgen aften samme tid og sted er der oplæsning ved Cecilie Lind, Viggo Bjerring, Maja Lucas, Sanja Lovrenčić (Kroatien), Nadia Josefina El Said, Madame Nielsen) .
I Strandgade fokuserede jeg på Vagns skandaløst oversete børnebogsforfatterskab og -raptus 1967-1970, der bestod af syv bøger, hvoraf de første fire danner en serie af "tilføjeligheder" for sig selv, der tager udgangspunkt i samtaler om sprog og lege med ord (producerende egentlig konkretistisk tekst) mellem Vagn og hans tre børn i og omkring hjemmet i Tverhuse i Djursland (familierummet som det ideelle skrivsels-rum i praksis). Lige så meget som Vagn var optaget af at lege og få andre til (efter hans anvisninger ...) at lege med sproget, holdt han af at LYTTE til (leg med) sprog (jf. også min artikel om hans glæde ved og udnyttelse af reklamesprog, der forefindes som Blogdahl-føljeton). En hel sektion i teknisk er det muligt, 1967, "på eventyr i ordbyen", består af aflytninger af talt sprog. Et sublimt eksempel med børn:
"To små fyre.
- Henrik han er så langsom
- Willy han kør' satan'edeme stærkt
- lissom tykke arne der somme tider kører den blå - han er abre i fængsel
- han kører satan'edme så stækrt han tar ikke farten af ude hvor vejen svinger ved krattet du vws - men han er bare i fængsel
- fordi han gjorde det som Richard gjorde du ved nok"
I afsnittet eller tilføjeligheden "Sprogjagt" i børnebogen Pak for Palle Paverne, 1968, opfordrer Vagn sin ældste datter Karin til at aflytte hendes lillebror Hans Peter, mens han leger med sin ven Lars Erik, for at finde ud af, hvordan Hans Peter taler, når han ikke "kan låne vores sætninger. Han må putte ordene i sin egen ramme." En udliciteret aflytning, der resulterer i 9 små, forunderlige dialoger, hvoraf jeg vil citere de fire sidste:
"L: brbrbrbrbr
P: så
L: brbrbr
må jeg dreje den her?
P. ja
L: jamen jeg kører ind her
P: ja der må den godt stå. Holdt!
L: jamen er det traktorhuset?
P: (pause) ja det er traktorhuset
P: har du hældt den her
L: ja
P: har Karin dig det?
L: ja
P: nej det har mor mig da, det har jeg
P: jeg vil ha nogen fortofler? jeg skal lige ha nogen fortofler (er det forderkartofler?)
L: jamen jeg skal lige til Grenå skal du ikke med?
P: jo
L: jamen jeg vil lige ta traktoren og køre derom
P: nej ta bilen, ikke
L: nej jeg tar traktoren
P. ja jeg kører med bil her
L: og jeg kører med traktor her. Brbrbrbrbr
P: så er jeg i Grenå
L: jamen det er jeg ikke endnu, jeg kommer her
P: jamen jeg er da i Grenå, kommer du?
L: jamen jeg er i Grenå. Så ring lige til manden jeg er her
P: jaja hallo jajajajaja
L: jamen du skal sige manden er her
P: ja hallo ja ja manden er her ja
L: har de en stor kasse?
P: hallo ja ja farvel
L: jeg skal ha en stor kasse
P: ja han har en stor kasse. Sagde han."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar