Smærup, Thylejren

Den anekdotiske afslutning på min anmeldelse af Erik Skyum-Nielsens og Jens Smærup Sørensens glimrende samtalebog Et græsstrå i vinden i WA Bøger i dag ikke nåede ikke med i avisen:

-->

"Vi kan lige nå en litterær anekdote på falderebet: Den gamle digter Ole Sarvig, der sendte alle breve til Smærup samme forkerte sted hen: ”Jeg både sagde og skrev til ham, at jeg ikke boede der, men det gjorde overhovedet ikke indtryk, Jeg blev ved med at få breve via Thylejren.”"

- her er den fulde version fra bogen:

"Seniorfiguren Ole Sarvig udgjorde så en ærkemodernistisk inkarnation af et halvmytisk tænkende menneske, som var fantastisk spændende at have med. Han havde det mærkværdige ved sig, at han ikke opfattede omverdenen som de fleste andre mennesker. Alt var for ham et indre teater, hvor man optrådte som mere eller mindre mytiske figurer, på en næsten middelalderlig måde, men fuldstændig på den moderne verdens betingelser.
  For eksempel identificerede han mig med Thylejren, som jo også lå heroppe i nærheden, Jeg havde langt hår og skæg i 70'erne, så han tænkte vel, at det nok godt kunne passe, at jeg boede dér, men brevene nåede nu alligevel frem til mig. Vi havde et fænomenalt dygtigt postvæsen dengang.
  Ja. 'Julemanden, Grønland' eller 'Smærup, Thylejren', det kunne vel komme ud på ét. Den var ikke gået i dag. 
  Jeg både sagde og skrev til ham, at jeg ikke boede der, men det gjorde overhovedet ikke indtryk. Jeg blev ved med at få breve via Thylejren."