Laurbær atter litterære!

God nyhed:

Merete Pryds Helle får De Gyldne Laurbær!

for hun er en rigtig forfatter. Og af en helt sjælden forvandlingskarat!

T I L L Y K K E !

Den anden "regelrette" (bortset fra hun aldrig har været regelret - men iflg. Generationsmaskinen) 90'er-digter og den anden Helle, der får laurbærrene.

Jeg har anmeldt hende zigzagget, men så langt overvejende til det positive zag - den første bog, jeg anmeldte, var hendes bog nr. 3. nyklassikeren Vandpest fra 1993.

Her er hendes gamle Forfatterskolerektor Poul Borums anmeldelse af den bog i Ekstra Bladet; han ville være stolt i dag, er jeg sikker på:

"ET GRUSOMT EVENTYR

(4 stjerner ud af 6)

For tre år siden debuterede Merete Pryds Helle med en kompliceret og spændende novellesamling, og kort efter den kom den meget originale, eksperimentelle roman Bogen. Hendes nye roman Vandpest er lige så fascinerende, men adskilligt tydeligere, selvom den stadigvæk er mere imponerende som sprogkunst end som roman.
  Hun skriver så intenst, at man læser med den yderste opmærksomhed, med læsernerverne på stilke. Hun skriver lidenskabeligt, som om selve skriften kunne fastholde det begær, der et sted i bogenn bliver kaldt 'at blive verden, at blive elsket'.
  Historien er et slags grusomt eventyr med science-fiction-agtig undergangsstemning om nogle mennesker i et øde, afgrundsagtigt landskab. Men man læser først og fremmest bogen for dens mange overordentligt intense momenter.
  Jeg vil give et eksempel fra en samlejeskildring (uden på nogen måde at antyde at emnet dominerer bogen): Foran mig så jeg hans ansigt, sammentrukket, blodrødt, som i krampe. Jeg kunne mærke blodet skylle op i mit eget ansigt, skylle rundt i kroppen og åbne den for ham. Jeg havde ikke tidligere vidst, hvad lyst var,
  Det er i tre sætninger en ny måde at skildre noget meget velkendt - og skildre det på en meget kvindelig måde. Jeg ved ikke, om der er, der hedder 'kvindeskrift', som nogle feminister hævder, men hvis der er, så er Merete Pryds Helles originale og godt tænkte labyrint af en roman et eksempel på den."

- og sådan begynder hendes allerførste bog, novellesamlingen med den skønne titel Mod en anden ro, 1990:

"Når kvindens tre fingre med lange spidsede negle rammer skrivemaskinens taster, glider neglen fremad på hver enkelt tast og trykker den skråt ned, samtidig med at neglen bøjer lidt bag over.
  I det øjeblik fingrene rammer maskinens stål, forsvinder hun, ellers bevæger fingrene sig søgende rundt i rummet som leder de efter en vej ud"

Priskriminalisering

De Gyldne Laurbær gik i år til Sara Blædel, der skriver kriminalromaner, og dem har jeg engang læst en af, som var noget værre hø, litterært set, men hallo, det er De Gyldne Laurbær, de går alt andet lige til forfattere af bestsellere, og vi skal bare være glade, når forfatteren en gang i mellem, som senest Helle Helle, også er en god forfatter, og ligeglade, når hun og han ikke er. 

Dan Turèll-Medaljen blev i dag på Vangede Bibliotek, der huser, Turèll-samlingen, tildelt Jesper Stein, der også skriver kriminalromaner (og litteraturstof i JP (og er søn af den legendariske nyrkritiker Finn Stein Larsen og bror til den dialogiske litteraturprofessor og KD-lyrikanmelder Peter Stein Larsen), og det gjorde Dan Turèll jo mildest talt også, så det er i princippet helt i orden og i bedste stil, og jeg kan rigtig godt lide det vilde, akkurat Turèllske stræk fra sidste års medaljemodtager, ærkeavantgardisten Rasmus Halling Nielsen, til den bestsellerforfatteren Jesper Stein, som jeg altså bare ikke har læst nogen bøger af, og det burde jeg måske se at få gjort, nu han tillige er nomineret til Berlingskes og bibliotekernes Læsernes Bogpris, ellers vil jeg heller ikke kunne hævde, at Dorph & Pasternak, hvis Tal til mig jeg med en lang, tilfreds udånding netop har afsluttet, ville have været det rigtigere valg; det er klart nok ikke totalt usandsynligt, at andre end D & P og Susanne Staun (HOV! det sejeste valg under alle omstændigheder! DT var også retskrivningsfreak)) kan skrive litterær værdifuld romanspænding - hans seneste roman, Akrash, koster 99 kr. som e-bog, ser jeg, det er halvt så meget ca., som jeg betalte for den seneste Jussi; den eneste danske skønlitteratur, jeg betaler penge for, er kriminallitteratur i i e-bogform, rimeligt nok!

Ib Michael er en fiktion!

Aprilsnar! For jeg så ham i går til Laureat-fest og han så kun kun alt for virkelig ud, især da han tog ordet og læste en sexscene (med 1 metafor) op fra Dette burde skrives i nutid, det havde jeg gerne være foruden, modsat resten af den fornemme festivitas (Mikael Bertelsens live-opkald til Helle Helles dansklærer, Inge Lise, Helle takketale med indlagt festsang til boghandlerne, Nikolaj Nørlunds mini-koncert og alting), nej, miseren, indenfor og udenfor bøgerne, er nok snarere, at Ib Michael tror, at hans fiktioner er Ib Michael, den slags ender altid galt.

Klip fra en hemmelig HH-bog

(fra Festskrift til Helle Helle, redigeret af Louise Kønigsfeldt og udgivet af Samleren og udleveret til gæsterne ved den festlige Laureat-fest i går og ikke til salg, uretfærdigt nok)

Jeg drømte at jeg drømte
at du drømte om mig.
Men det var mig der så dig:
Dit askeblonde hår slået ud
i en krave af lys

(fra Naja Marie Aidts tekst)

Jeg kunne trygle og bede, jeg kunne aldrig tilgives. Kun, måske, hvis jeg fødte et meget højt barn. Jeg så på damerne og sagde: 'Sidste scanning viste at barnet er ekstremt langt, det må nærmest ligge dobbelt. Jeg er blevet anbefalet at ryge lidt for at holde væksten i skak.'

(fra Christina Hesselholdts tekst)

Hos Helle Helle er sætningen mindste enhed. Der noget urokkeligt i dens konstruktion. Ingen af sætningerne lader til at være skrevet for at bære noget andet frem: Ikke en forelskelse i et løjerligt ord, ikke en idé om en anden sammenhæng end det, der leder frem til den næste sætning,
  En streng af sætninger udgør romanerne

(fra Dennis Gade Kofods tekst "Tre tanker om Helle Helles romaner")

Helle Helles skrivemåde og -stil matcher i sjælden grad hendes fremtræden. Elegant, tjekket frisure, velklædt. En lækker sild, som, vi siger på Falster, men absolut af gourmettypen.

(fra Bent Vinn Nielsens tekst "Elegance og kolbøtteøl")

Kan det være noget jeg har drømt? For Helle husker alt, også nogle af mine drømme. Der er ting fra min barndom, hun husker bedre end mig., selv om hun ikke kendte mig dengang, og hun husker 90 % af alle de pinlige ting, jeg har gjort og lykkeligt fortrængt. Hun kan huske, hvad jeg har fået i bibliotekspenge de forskellige år, og hvordan min stemme lød i telefonen, da jeg havde mødt en mand, men ikke ville sige det endnu. Det er en anden af Helles spidskompetencer, telefonstemmefortolkning, hun ved, hvordan ens humør er, før man selv ved det.

(fra Kirsten Hammanns tekst)

Ned til hundene, står der uden på den bog hun selv kan komme til at skrive dér. Inde i den siger de hele tiden 'ud til hundene'. Kun en enkelt gang siges der 'ned til hundene', og det er af hende med den forsvundne lottokupon. Tilfældigvis, det siger sig selv, og så meget desto mere gådefuldt. Nå, kan man så sige, for ikke at sige for meget. Det vipper alt sammen højst inciterende på kanten af en krummeluret art vulgaritet, og det må det hellere blive ved med. Det er dér forfatteren får fingrene i sin skrift. Det er forfatteren Helle. Hun skriver om, og i og med, en uendelig skrøbelighed i hver af os og i den verden vi med ord og hænder og hjerter stræber efter trods alt at holde lidt sammen på. Og hun dedikerer dette vitale stræb, og en forløsning i al foreløbighed, til læseren,. og det både lyser og bevæger dybt.

(fra Jens Smærup Sørensens tekst "Realistisk magi")

Vi mødtes i Amsterdam,, og jeg så dig gå over en bro. Du var i en smuk, sort kjole med et langt snehvidt tørklæde slynget om halsen, og så svævede du i stiletter. Hvordan det kan lade sig gøre, aner jeg ikke. Man kan humpe, vralte eller ligefrem snuble. Men du svævede helt ubesværet over en hollandsk bro belagt med små knudrede sten.
  Samme ynde og lethed synes jeg, der er over dine personer. De larmer ikke. Men de bevæger sig. De kan slet ikke bo i en bog. De river sig løs og kommer en i møde i kedeldragt på vej ned til hundene, med en rullekuffert på vej ud af ægteskabet, i et par ægte Levi's fra Bilka eller i et impulskøb af et par støvler, der gnaver, så man også må købe plaster.

(fra Dorrit Willumsens tekst "Kære Helle")

Frikadeller (MMSFPEP s. 22 (med hår), RP s. 11 (fugleflugtsfrikadeller), s. 49-53, s. 90 (med brun sovs), s. 117 (med rugbrød), s. 127, s. 133. NTH s. 141 (forstegte)

(fra min tekst: "HH-KOGEBOGEN: En madpyramide på højkant", en komplet fortegnelse over mad i HH's bøger)

Vi antog, og mon ikke jeg prøvede at at få manuskriptet større? Nej tak. Og mon ikke jeg prøvede at få sat den fordømte genrebetegnelse på omslaget? Nej tak.

(fra Torben Madsen tekst "Begyndelsen")

Hvor kosteligt! Og hvor trist. Og hvor storartet skrevet.

(fra Niels Franks tekst "To mails om Dette burde skrives i nutid)

Min oldemor Hedevigs sølvring (en G-nøgle på et blad, jeg elskede den, Hald)

(fra Pia Juuls tekst "Smykketabsliste")

Og så af sted til Toldboden

For at fejre Helle Helles Laurbær, lad os se, hvor mange gange jeg kan nå at skrive Helle, inden taxaen kommer, det kommer til at ligne, skriver jeg nu taxaen er ankommet, et meget forfinet og lidt galsindigt strikketøj:

helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle helle

Helle går amok

i sin kommende roman, der ifølge interview i dagens Information, kommer til at handle om

1. Jyder

2. Mænd

3. Uvenlige fremmede

Hvor helt ærligt meget vildt! Vi glæder os forfjamsket!

(og cool opbyggeligt (uopbyggeligt) udtaler hun også, at "Når jeg skriver er det ikke med henblik på at sælge bredt. Mit projekt er et sprogligt projekt. Ikke at der ikke er historie i, men det handler først og fremmest om formen og sproget, og derfor er det fantastisk fedt at få netop De Gyldne Laurbær. Det vigtigste er jo sådan set sproget. Ganske enkelt: Skriver du godt? Og i dag vil jeg tænke: Ja, det gør jeg." - ja, du gør, og taler også ret godt for dig!)

Godt gør godt (lindring 2)

Det lindrer også, at Helle Helle får De Gyldne Laurbær og gennemgribende kupper folkeligheden og opløser det sidste af den mening, der aldrig har været i udtrykket forfatterskolelitteratur, ingen skriver finere og mere udsøgte (og ja, ja, klarere og sjovere) sætninger, ingen skriver i mere primær grad sætninger, før de skriver personer og miljø og handling og den slags (som hun også er skidegod til at skrive, via de sætninger), og hey, hey, hun sælger som dyrt, varmt brød fra Lagkagehuset, fordi folk åbenbart godt kan påskønne suveræne, konditorbagte sætninger, når de bliver lagt foran dem af den kulturelle dagsorden (men kunne de så lige tage konsekvensen af det, folk, i deres videre læsning, men, men, men det skal nok komme, tror vi optimistisk på i dag (hvor Olga Ravn har meddelt, at hendes debutbog er gået i 2. oplag, sådan dér)), og langt, langt ned til sølvbrylllupsparret Sara Blædel og Søren Ulrik Thomsen, hell yeah, hell yeah

- det er på Kultorvet hos Rosinante&Co, og det er Louise, Hvedekorns og Helles fælles redaktør, ude til højre, hun ser også glad ud, tillykke til alle og litteraturen!