"7. Jeg går ad Peder Lykkes Vej til skole, jeg er syv-otte år,
jeg bider tænderne hårdt sammen, meget hårdt, jeg løfter hagen, jeg har
en forestilling om, at det får mig til at se fornem ud, hvad jeg
forstår ved fornem, det jeg forstår: Kampklar, som en ridder på vej i
kamp, en konge/ dronning på vej i kamp. Solen skinner. Måden hvorpå
disciplineringen sidder i min krop og udtrykker sig igennem den. Måden
hvorpå friheden sidder i min krop og udtrykker sig igennem den. Min
rustning/ trods glitrer.
8. Barnets eventyr rummer en
alvor, som den voksnes realitetssans kun er en svag afglans af. At
eventyret er virkeligere (= alvorligere) end realiteterne. At
realiteterne er en skyggedans i forhold til den oprindelige (til
situationen passende) alvor. Det realistiske som en langsom nedbrydning
af alt hvad der er væsentligt. Det realistiske som en langsom
nedbrydning af alt hvad der er.
9. Jeg går, jeg kan huske
fornemmelsen i kæben. Jeg kan huske, hvor overrasket jeg blev, da jeg
så, det sammenbidte snarere gjorde mig pluskæbet."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar