Endnu et betimeligt raserianfald

ved Line Knutzon et eller andet sted inde på Facebook (lige meget om ham, Frederik Cilus, der er inde i hende Kirsten Birgit (som jeg aldrig rigtig har fået hørt) er retfærdigt skurkagtiggjort eller ej):

"Frederik Cilius udtalte hos Clement at han ikke gad øve sig på sin klarinet da han, støttet af den danske stat, gik på konservatoriet i Danmark. Han gad først øve sig rigtigt da han kom på konservatoriet i USA. Han sagde det henkastet, i en bisætning og jeg formoder han henviser til det manglende sociale sikkerhedsnet i USA som tvinger folk til at arbejde hårdere og øve sig mere = godt. ‪#‎velfædissystemeterlavetaflort‬ ‪#‎USAUSA‬ ‪#‎bestcountry‬ ‪#‎hadervelfærd‬ ‪#‎barejegvaramerikaner‬ ‪#‎romantisering‬
Hvis Kirsten Birgit havde hørt dette interview tror jeg (håber jeg) hun havde stukket ham med en høtyv i røven og sagt at han øjeblikkeligt skulle flytte til USA med sit fine tandsæt som han gennem sin barndom har raget til sig hos dansk skoletandpleje (som hans bedsteforældre formodentligt har været med til at skabe da de selv havde prøvet at få flere kindtænder hevet ud hos smeden)- han taler jo også godt engelsk (støttet af den danske stat). Er formodentligt student (også støttet af staten) og han har gået på rød babystue på DR og blå voksenbabystue på 24/7, så han ville kunne flytte til USA uden at få problemer. Han kunne også bytte liv med en amerikaner. Jeg kender flere amerikanere der ville skære deres arme af og spille med de resterende blodige stumper på deres klarinetter og harper, for at kunne gå på konservatoriet i Danmark og som ville øve sig 10 timer dagligt i deres egen blodpøl. Frederik er ikke den første kunstner der støttet af staten benytter lejligheden til at håne andre kunstnere der er støttet af staten. Man ser det ofte. Først udnyttes alle kanaler og systemer samfundet har stillet til rådighed for dem, og når de er klar til at stå selv, bliver de modtaget af det private erhvervsliv (som jo også er kært og svært at stå for) med åbne arme, hvor de kan få sig gode og indbringende jobs som værter, konferencier og elskelige klovne. Og blændet af store honorarer, gratis buffeter og jammerlige ulyksalige frynsegoder, glemmer de hvor de kom fra. I hvert fald husker de kun de få dårlige oplevelser de havde på deres vej. F.eks. har de alle øjensynligt haft den samme grusomme og traumatiserende oplevelse, nemlig at møde en arbejdsløs skuepiller der åbenbart huserer i de Københavnske gader, der BÅDE var på a- kasse og gik til yoga. Samtidigt! Tag ikke fejl, jeg elsker også Kirsten Birgit, jeg elsker at staten støtter denne fiktive karakter og selvom jeg ikke altid er enig, er hun p.t. den vigtigste vagt hund vi har i det danske hundehus og jeg håber at Frederik sammen med Rasmus bliver betalt rigtigt godt, for det fortjener de. Til sidst – nu jeg er i gang med at fylde flaskeposten op- så vil jeg bare sige, hvis nogen lytter, at jeg er så JAMMERLIGT træt af at kunstnere pr definition er nogle venstreorienterede følelses idioter der sidder i rundkreds og er på STØTTEN. Hvordan er det den STØTTE adskiller sig fra Frederiks løn???? Eller politikeres løn? Menes der A-kasse? For en kunstner som mig kan jo slet ikke være med i en a-kasse da mit arbejde ikke kan opgøres i timer? Så det kan jo ikke være det der menes? Menes der med STØTTE at jeg får løn for at skrive et manuskript?? Eller er det at jeg indimellem har fået legat? Den snak kan vi godt tage, men det bliver i en mørk gyde en sen nat hvor man er velkommen til at medbringe våben for det gør jeg. Og hvad helvede er det for en rundkreds der ustandseligt henvises til? I øvrigt er jeg ikke venstreorienteret! Jeg er heller ikke højreorienteret. Men lige det er nok for svært for folk som Frederik at forstå. At man faktisk kan være ingen af delene. ‪#‎elskerkirstenbirgit‬"