Kim Skotte giver sølle tre hjerter til A Most Violent Year, premiere i torsdags, fordi den ikke er den gangsterfilm, den ikke vil være, og fordi den arbejder med og på overfladen, og gør det forbandet smukt og dragende på grænsen til faktisk at være den rene (dvs- ikke-kriminalistiske) noir, som Jørgen Leth aldrig (kun lige antydningsvis i De 5 benspænd - som den frie opgave) har fået lavet:
"Instruktøren J. C. Chandor har tidligere lavet ' Margin Call' om Wall
Street og er tydeligvis fascineret af det Amerika, hvor brutal business
og forbryderisk virksomhed kun er adskilt af en tynd skarp skygges
principielle forskel. Det er den skygge, han vil udforske i ' A Most Violent Year'.
Men uden en voldelig forløsning og uden en dybere psykologisk
udforskning af magtspil og familierelationer bliver anti-gansterfilmen
hængende som et uforløst løfte. En lunte, der bliver tændt, men bevidst
får lov at fuse ud. Resultatet bliver en af den slags film, hvor jeg
synes, man bagefter står med et par helt fundamentale spørgsmål. Hvad er
en gangsterfilm uden gangstere? Nogenlunde lige så spændende som en
principiel fortælling om intolerance uden konkret had. Hvorfor lige
denne historie? Hvorfor lige fra den tid og hvorfor lige nu? Svarene,
synes jeg, blæser i vinden bagefter."
I min anmeldelse til Ekko, der nu er on-line, giver jeg filmen de præcis 5 stjerner, den fortjener - her min blissed out konklusion:
Men nu har jeg allerede talt for meget om spillet og handlingen, som ikke skal overdøve looket.
Til tider føles det, som om hovedpersonen slet ikke er Abel, men den
(dyre) kameluldsfrakke, han bærer i så godt som alle udendørsscener – i
samspil med røde kjoler, orange bluser, blå jeans på Anna. Der udspiller
sig i det hele taget gennem filmen en tvekamp mellem to primære,
dekadente sen-70’er-farver, brun/beige versus orange/rød, med en nøgtern
sireneblå på sidelinjen.
På et tidspunkt afløses en magtfuld bankdirektørs brune og tunge
dollargrin af en ung, forslået salgsmands lille, fikse, orange
sportsvogn. Det er så grusomt tjekket gjort. Og jeg hepper på
kameluldsfrakken!
søndag den 14. juni 2015
Kameluldsfrakker skal ses i biografen
Etiketter:
A Most Violent Year,
Jørgen Leth,
kameluldsfrakke,
Kim Skotte
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar