Meget mere Majse og et link til alt

Så alt for lidt af Majse Aymo-Boots overskønne og -onde tekst "Karnevalet på gågaden i Zürich" fra Reception 73, jeg fik citeret i min tidsskrifts-kommentar i WA Bøger i fredags, her er LINK til det hele, og resten af teksten fra, hvor mit citat-svar slutter (lidt under halvdelen i alt - copypstatet fra en pdf, det kommer måske til at se mærkeligt ud, men en triumf hver gang det overhovedet lykkes) -:

Ondt i humsenullet efter skabsbøsseri i Læderstræde. En østers med blondekant trækker sig sammen i en lille krampe under citronen. Og denne lille krampe, hvor vi ynker den, og hvor vi tillader den. Vi krammer vores lille hårede ven. Røgsignaler. Saltlakrids. Vi fik fisse. En ostemadsmetafor. Først klistret og gennemvædet, så rullet i puddersukker. Sådan et karneval er det. Karnevalet har været i Rom, har været i Paris, har været i Eiffeltårnet. Har været ved Canal Saint Martin, har været i Colette, har været i Berlin har været i Londoooon, har små fine runde humaniorabryster. En stroboskopmønstret paraply fra Missoni. Hunde strømmer til. Vi holder om en hudpølse. Vi går gennem en chokerende skov. Vi går gennem et kvarter. Vi drikker et glas vand. Vi elsker vand. Vi elsker alt, alt. Vi elsker alt, alt. Midt i karnevalet en fuldmoden camembert. Du godeste hvor vi elsker en fuldmoden camembert. Vi har vores røgfarvede nylonstrømper på. Vi sniffer kokain lige op af posen med spidsen af en Rukonøgle, vi vrider os på et leje af fyldte Lindt & Sprüngli-chokolader. Lyd af knækkende chokoladelåg. Vi skider en lort ned i et tilstoppet toilet i Norge og dækker den med wc-papir. Overalt har vi adgang til noget. Og er det ikke fint at det er sådan. Vi vil have flere forskellige ting. Klokken er 12.20 over det hele. Overalt sluger vi klatten, vi kan få den langt ned i halsen, vi lader den glide ned bag drøblen og køre frem og tilbage der. Nogen har taget en banan med til karnevalet. Så er bananen væk. Vi spadserer på tynde glas- og smedejernsben gennem plantelabyrinter. Så drikker vi noget mælk. Overalt flænser tænder i noget. Til alles fryd. Vi har overvundet både vores lyst og vores ulyst. Nu gælder kun følgende. Hinsides ulyst og lyst: karneval. Vi har alle sammen været på WC og tørret os til vi var helt rene. Sådan er karnevalet. Ingen rester af lort på lårene og fingrene og i kønsbehåringen. Vi elsker vores overmand. Vi har glemt en telefon. Hele tiden tager vi vores fingerring af og på, af og på. Der er ikke tale om kærlighed eller længsel. Ingen kærlighed eller længsel i karnevalet. Kun kærlighed til alt, alt. Vi slider og slæber og stønner fra morgen til aften i solen, i slud, tåge, klam gus, mildt vejr. Det er skønt. Det lyder helt som en strategi men der er ingen strategi. Det lyder som en livsform men der er ingen livsform. Virkelig glad. Vi gør det man beder os om, uanset hvor oprørske vi er gør vi hvad man beder os om på den ene eller den anden måde og i sidste ende, gentager: vi gør i sidste ende det man beder os om. Sprøjt af spyt og væske og guld. Midt i karnevalet en stor taske fra Hermès fuld af sammenkrøllede aviser. Fuld af ting der hører hjemme på højrefløjen. Små muntre blomkålsvækster om røvhullet, små brunkulsfornemmelser om anus, en trane synger, et skrig over piletræerne og karnevalet i mosen. Gurglen og hosten, fjer der kilder, et blødt gråt dun op og ned ad peniskroppen. Sølv, guld, Tipp-Ex fluid. En bi lander på en skulder.