Kool prisvinder af dermed af-clonket kcriseramt pris

Iben Mondrup er fortjent blevet tildelt DRs Romanpris 2015 for Godhavn

TILLYKKE til Iben og og til prisen,

der omsider genvinder sin status i mine priskritiske øjne. Den var så cool i sine første 6 år:

1999: Bent Vinn Nielsen for En skidt knægt
2000: Svend Åge Madsen for Genspejlet
2001: Kirsten Thorup for Bonsai
2002: Hans Otto Jørgensen for Helt og heltinde
2003: Vagn Lundbye for Trefoldighedsbarn
2004: Hanne Marie Svendsen for Unn fra Stjernestene

- de 2 sidste tildelinger (for 2 monstrøst skidegode bøger) markerer et skred mod Bindstærk Bestseller som sikker vinder - så skønne kandidater i 2005: Gud taler ud, Smukke biler efter krigen, Fra smørhullet, Drengen fra dengang, og alligevel blev det sørgelige resultat dette (efter så godt som dødt løb med Gud taler ud; jeg fulgte åndeløst med i radioen, for helvede en mavepumper!):

2005: Christian Jungersen for Undtagelsen- de næste år vandt så skiftevis værdige og og håbløse Bindstærke Bestsellere:

2006: Morten Ramsland for Hundehoved (værdig)
2007: Carsten Jensen for Vi, de druknede (vildt håbløs)
2008: Jens Smærup Sørensen for Mærkedage (vildt værdig)
2009: Sissel-Jo Gazan for Dinosaurens fjer (håbløs)
2010: Jakob Ejersby for Liberty (håbløs)

- 1 god ikke-bindstærk ikke( ligefrem)-bestseller:

2011: Birgithe Kosovic for Det dobbelte land

- og så tilbage til BB-sporet:

2012: Erik Valeur for Det syvende barn (håbløs - lavpunkts-årgang: 1 god roman (og jo ikke engang hendes bedes bedste) i opløbet, Sorg og camping (forfattere til de andre: Brun, Gejl, Andersen, Bengtsson)

2013: Kim Leine for Profeterne i Evighedsfjorden (ikke ligefrem håbløs, ikke ligefrem uværdig)
2014: Erling Jepsen for Den sønderjyske farm (ikke-bindstærk - ikke ligefrem værdig, ikke ligfefrem håbløs)

Det er jo en (ny) læserjury, der hvert diskuterer (og stemmer) sig frem til en vinder - men det er formummede DR-folk, der udvælger kandidaterne, og de var altså de første år dristigere; ud over de ovenfor opremsede fra det til slut formørkede guldår 2006 (og de første vindere) kan nævnes eksperimentelt cool titler som Horne Land, A.P.OL.L.O.N., Solsiden, Du, mit du. Men i de senere år har traditionaliteten - i uhellig alliance med (fimse)genreheden - hersket rimelig massivt. Ingen romaner af Harald Voetmman eller Lone Aburas har kandideret, og som en ond selvfølgelighed kom Nellies bog og År 9 efter Loopet heller ikke i betragtning, eller Iben Mondrups to første romaner for den sags skyld. I det mindste var Brun mands byrde, som den første hybriditet i mange år, på listen i 2014, og i år en grafisk roman, Henrik Rehrs Gavrilo Princip, plus (ved skulder ved skulder med Peter Høegs super-håbløse Effekten af Susan) Helle Helles Hvis det er, der jo, hvis Helle ikke var så mirakuløst populær, ville kunne læses som den avantgarde-kortroman, den er - og så Mondrups VINDER af en så sej-som-overhovedet-muligt traditionel synsvinkel-psykologisk roman. Min respekt er tilbage på prøve, og prøven vil være, om mindst 2 af disse 5 2015-titler kandiderer til næste år: Celestine, Nielsine, Frøken Klokken, Kvinden i korshæren, Syner og fristelser. Rom jer yderligere an, DR-formumlinger!