tirsdag den 30. december 2014

CENSURERET ANTI-ROCKERDIGT

FORUDSÆTNIGEN FOR
AT OPTRÆDE HOS OS
ER, AT MAN
HAR EN VIS FORM
FOR BEGAVELSE. OG
HER FALDER
BRIAN HELT
VED SIDEN AF.


(Brian Sandberg får nu det, der ligner årets største undskyldning.
Undskyldningen kommer fra dk4's kommunikationschef Steen Andersen, fordi han i går sagde, at Brian Sandberg aldrig ville kunne få et job på tv-stationen.
- Jeg er dybt ulykkelig over det. Det skulle aldrig have fundet sted, siger Steen Andersen til Ekstra Bladet.
- Der er dybt behov for at sige undskyld. Og jeg er meget glad for at få lov til at give en uforbeholden undskyldning, siger han.
Dk4 netop har hyret Henrik Qvortrup til et politisk program, selv om tv-kommentatoren stadig er dybt involveret i Se & Hør-sagen, og Ekstra Bladet spurgte derfor, om dk4 så også er klar til at give Brian Sandberg et rocker-program.
* sagde Steen Andersen til Ekstra Bladet i går.
Men den formulering fortryder Steen Andersen altså nu helt og aldeles.
- Jeg kender ikke Brian Sandberg. Jeg har ingen som helst grund til at have en holdning til hans intellektuelle formåen. Det skal jeg ikke udtale mig om. Og hvis jeg vidste, at det var til citat, så ville jeg ikke have noget at sige.
- Vidste du ikke, at det var til citat?
- Nej, jeg var ikke klar over, at vi var i gang med en lang citeret samtale.
- Men du vidste da godt, at de andre ting, vi talte om, var til citat, ikke?
- Jo. Men det handlede også om den pressemeddelelse, vi havde sendt ud om Qvortrup. Det andet var mere hypotetisk. Det som bliver sagt, som er dk4's og min holdning, skal kunne tåle at blive publiceret og læst op.
- Selvfølgelig vil jeg sige undskyld. Der er slet ingen grund til, at jeg skal have en mening om ham. Hvis jeg mødte ham, og han ville tale med mig, så ville jeg stikke min hånd frem og sige undskyld. Uforbeholdent undskyld. Det er helt utilstedeligt at sige, som jeg gjorde.
- Hvor længe har du egentlig været kommunikationschef?
- Jamen, det har jeg været i mange år.
- Men det er da en stor fejl at begå, når man er en erfaren kommunikationschef
- Det er en stor fejl. Jeg har stillet mit job til disposition. Det er klart, at dk4 ikke har nogen interesser i at have nogen udeståender med nogen som helst, fordi der er en eller anden klaphat, der siger en uoverlagt bemærkning, som dybest set er meget ubegavet.
- Jeg skal lige være helt sikker her: Det er dig selv du henviser til, når du siger klaphat?
- Ja! Jeg har i den her sammenhæng optrådt som en meget ubegavet klaphat. Jeg er ulykkelig over, at det er gået ud over et menneske, som intet har med sagen at gøre. Det er helt urimeligt.
- Hvis du vil være helt sikker, så var det dumt og ubegavet af mig, at sige noget som helst om noget som helst andet menneske i den her sammenhæng. Det skulle aldrig være sket, siger Steen Andersen.)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar