Lilian Munk Rösings 5 hjerter-anmeldelse af Charlotte Strandgaards Gladiator-bog Hans forkortet til ren følelsesfuldhed, anmelderens og forfatterens:
Så græder man.
Så bliver gråden til krampegråd.
Når man har
grædt færdig og samlet sig, kan man gå videre
stor, ubetvingelig, plagsom og prægtig
moderkærlighed
alle moderkærlighedens problematiske træk: så anmassende den kan være, så selvtvivlende, så rasende, så symbiotisk. Men også dens velsignende styrke: den bliver ved, den bliver ved, den giver aldrig op.
Dér
hvor andre ser en to meter høj galning med skræmmende råb og fagter,
ser moderkærligheden en følsom dreng i intens dialog med tilværelsen.
Dér hvor andre ser fæle selvmorder-ar, ser moderkærligheden babybløde
håndled med silkehud. Dér hvor de normale
ser vanvid, har moderkærligheden blik for, hvordan den ' vanvittige'
gennemskuer normaliteten
Dér hvor
andre ser en stakkel, ser moderkærligheden et givende menneske
Jeg har ikke lyst til at give den bog hjerter. Den
er selv ét stort råt moderhjerte, blodfyldt og flænget, eftertænksomt
tikkende, fortvivlet dunkende, kærligt bankende, sørgende og levende. Dunk-dunkdunk, siger sønnen for at jage dæmonerne bort. Dunk-dunk-dunk,
siger moderhjertet for sønnen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar