Det var på tide, mente han - jeg vidste, at det gav mening at tage frem og tilbage til Aarhus i går; og han talte vidtløftigt og præcist om altings, herunder min hænders, tonalitet (jeg vil ikke have mine hænder anmeldt af andre EVER), og navnedroppede Deleuze, og var lillebitte, men nærværende, så hele Aarhus vibrerede med HANS tonalitet.
- TU med lytter med sit viise øre til mine hænder
- TU taler next to kumpanen Søren Kjærgaard
(fotos: den århusianske poesiscenes faste photo journalist: Kaare Bergh)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar