Okay, jeg er nu nået frem til at holde gedigent af Lars H.U.G.s nye plade, der som bedst lyder som glimrende outtakes fra mere Blidt over dig end Kysser hele himlen farvel, hvilket jo for helvede er meget nok, når man som en idiot har ventet over 20 år på, at Lars kunne nosse sig sammen til at synge på dansk igen - og lytte pænt grundigt til den. I første omgang nidstirrede jeg mig smertetligt skeløjet på de mest håbløst banale tekster (link til alle tekster HER), men H.UG. har aldrig skulle høres for teksterne (og dog, og dog, og dog - de reneste og særeste var altid genuint poetiske) - men så fik mine glade ører sat mit sure blik i bevægelse, og jeg kunne pludselig fornøje mig over de mest pjanket forpludrede tekster (skrevet i samarbejde med Kliché-makkeren Voss), fx disse:
Født opvokset her i Jesus del af verden
krøb til korset tog min bid af smerten
h.u.g. en hæl
klip en tå
halleluja baby det var dig jeg ville nå
Men hele tiden har "Ovartaci" været stjernesangen, både musikalsk og tekstligt, med sit sært swingende, skiftevis sungne og reciterede, inderligt indlevede (og flippet parafraserende) og yderligt berettede portræt af den navnkundige, "sindssyge" kunstner, forbandet popsangkunst:
OVARTACI*
(H.U.G. / H.U.G.)
Luk nu dine
luk dine øjne i
z dit hjerte fri
z dit hjerte fri
Ovartaci han blev udlært malersvend fra Ebeltoft
emigrerede til Argentina
hvor det ikke gik helt så godt
hjem 6 år efter tvangsindlagt på Risskov Hospital
vågnede op som kvinde i en mandekrop
vildfaren transseksuel
Han kaldte sig overtossi
han hed Louis Marcussen
i dette kunstliv ud af tusinde skar han ikke øret af
valgte både lem og næsetip
på terapi-snedkeri en dag
stemmer i uden smerte
stemmer hele jernet af
Luk nu dine
luk dine øjne i
z dit hjerte fri
z dit hjerte fri
Ovartaci tog på rejser sjælevandring cykeltur
hver nat dag ind i det ukendte sæt det hele over styr
skiftede ham fra ham til hende
skiftede ham til menneskedyr
forvandlede sig fra mand eunuk til den allersmukkeste kvinde
forvandlede sig fra mand eunuk til den allersmukkeste kvinde
Luk nu dine
til den allersmukkeste kvinde
luk dine øjne i
til den allersmukkeste kvinde
z dit hjerte fri
til den allersmukkeste kvinde
Smukke dukker i drømmeland
kan vågne op som kvinde i en mand
Ovartaci lady be good
be good
Fra Århus op til månen
Påskeøens sommerfugl
som tiger puma på Clemensbro
maler bjergene på Mols
som ægypter som kineser
som fantastisk fandens fantast
helikopter ophæv min tyngdekraft på min sjæls canvas
Smukke dukker i drømmeland
kan vågne op som kvinde i en mand
Ovartaci lady be good be good
smukke dukker i drømmeland
be good
vågner op som kvinde i en mand
be good
Ovartaci
Luk nu dine
luk dine øjne i
luk dine øjne i
z dit hjerte fri i nat
Luk luk nu dine
luk dine øjne i
luk dine øjne i
z dit hjerte fri
z dit hjerte fri
Forvandlede sig fra mand eunuk
til den allersmukkeste kvinde
til den allersmukkeste kvinde
til den allersmukkeste kvinde
*Baseret på dokumentar materiale om Ovartaci, indlagt på Risskov Psykiatrisk Hospital fra 1924 til 1983.
- Ovartaci er tidens toneklang! Første del, "En skakt i scrotum" (god pladetitel!), i Glenn Christians netop Montana-pris-indstillede digtsamling Mudret sol baserer sig også, mindre gennemsigtigt, mere grov-splintret, tornet (tronet skrev jeg!) visionært, på Ovartacis liv & værk, her en sides poesi derfra, dårligt brækket af mig:
Hjem tilbage i reden til elektroniske små prikker et middelstort
sted hvor gulv & siddepladser er forgyldt af plastik
Der er jeg
lorten som ligge på jorden
Disney-besjælet & kalder på
fluer
Tidernes moprgen som er det nyfødte til
at smide ud Væk bræger jeg
Men ven du må godt Tjek
du grundigt hvor jeg har været blot ved at nærlugte min
ene finger
Jeg savner dig mit nedklippede køn
nu tørlagt for blod
Hurra!
skal vi gå sammen gennem det gamle land der
hvor glasplanterne nu gror op af jorden som tegn til solen
stående fiktivt & snyder liv ud i sine
gummigrene Jeg vil sobe
mit hjem under natten som en mørk pels af stjerner
Jeg
savner dig (Jeg savner dig!)
får jeg vippet
lidt hviskelyd ud af skriget
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar