Hvis jeg havde haft plads i min anmeldelse, ville jeg gerne have kommenteret og rost billedkunstens rolle(spil) i Iben Mondrups offensivt talentfulde roman En to tre - Justine: hvordan den på en forfriskende selvfølgelig måde er en seriøs og ambitiøs praksis for hovedpersonen, og hvordan kunstscenen (især mandlige kunstakademilærere og -elever) vidende, men ikke derfor godmodigt satiriseres - og jeg ville halvt for alvor have kritiseret bogen for ikke at indeholde nogen faktiske BILLEDER, "fiktive" eller "virkelige" af personernes kunst, i en roman om billedkunst og billedkunstnere burde, synes jeg, billeder sættes i spil med bogstaveligheden.
Ovenfor et frem-googlet billede af Iben Mondrup i gang med ene eller anden performance involverende noget LYS på hovedet (teksten er på grønlandsk!)
(og hvordan får jeg fat i Mondrups første roman Ved slusen, den vil jeg brandgerne læse, nogen skal sende den til mig nu!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar