Signatursætninger - QUIZ!

Slætninger fra den højst læseværdige antologi Dette er ikke en krimi; det er ikke svær at gætte, hvem der har skrevet hvilken, fordi dette er digtere, der suverænt ligner sig selv til forveksling (én sætning har jeg rettet lidt i, det opnåede jeg licens til for 25 år siden, én af signaturerne er der gode nyheder om lige om lige om lidt):

Jeg har hørt ham tale så meget om hende, altid med hån og vrede og træthed i stemmen, hvorfor, når hun ligger her, men jeg er ikke overrasket over at se dem sammen, jeg vidste det allerede, at jeg ikke havde noget at gøre her, det var for godt til at være sandt.

En fugleflok slog et pludseligt sving ind om et kirketårn set fra en venindes tagterrasse. 

Hvordan kunne den gode pastor Hannesen i sin tid acceptere at vie KræDonlad Laveran til en allerede afdød?

Han viser Danny sine ben, det er næsten, som om han anklager Danny for, at der er så mange knuder, at de magre lår på den måde er tilsåede, at der er den brand, at det brænder sådan i ham.

Hvis han blot på et tidligt tidspunkt i sit liv havde lært at få afløb for sine drifter, uden at dette skulle være forbundet med intim kontakt med grandfætter Børglum, ville han måske ikke nu være plaget af denne foruroligende snert af introvert seksualitet.

De mærkelige nerver, der engang havde været så spændstige, nu hang de som en hængekøje, der ikke er blevet taget ind og er angrebet af fugt og tvivl og kastevinde.