At komme sig over sin sprechstallmeisteritis

Da jeg torsdag tiltalte de studerende i Roland Bar "Mine damer og herrer" mærkede jeg akut, at jeg ikke kunne klare mere mikrofonrytteri, og hvor dejligt i i dag/ i går i selvsamme bar at være blot og bart publikumsmedlem under OVBIDAT-oplæsning med Cecilie Lind oplæsende sig selv, sølverne hvirvlende, og forlagsudøver (man må ikke sige -ejer og slet ikke -leder) Rolf Sparre afløsende og oplæsende Glenn Christian (hvis bog Fabriksnoter jeg omsider fik i hænde - den er så fint rå!)) og en vis Mikkel, ven af Rolf, afløsende og oplæsende Rasmus Halling og Rolf besværgende bestræbelsen på og besværet med forlagsmæssig renfærdighed, som jeg så ikke kunne lade være med at stikke til (rimelig slem magtudøvelse er det jo at afvise manuskripter, hvilket fx det tidlige Jorinde og Joringel og Arena subpub ikke gjorde), men kun ford Rolf spurgte, om der ikke var nogen, der ville spørge, og fordi jeg sad med ingen mikrofon på ingen scene omsider.