mandag den 5. marts 2012

Købe en billet gratis nu!


Kære alle Fra Politikens Hus lyder det, at der kun er solgt 9 billetter til 8. marts. Det er sådan, at man skal "købe" billet, selv om det egentlig er gratis, hvilket reelt vil sige, at man skal betale 10 kr. Hvis der ikke er solgt flere billetter inden i morgen, aflyses arrangementet. Så - klik ind på http://plus.politiken.dk/ARRANGEMENTER/Alle_arrangementer/Kritikerprisen_2011(21275).aspx Og køb billet nu. Mange hilsner Mai - oldermand

Mød kandidaterne til Kritikerprisen 2011, torsdag den 8. marts.2012, kl. 19-21

Bestyrelsen i Litteraturkritikernes Lav har udpeget tre kandidater til Kritikerprisen 2011 og som et nyt tiltag i lavets historie inviterer vi alle interesserede til at møde kandidaterne og blive præsenteret for deres værker.

De tre kandidater er
Lars Frost for romanen Skønvirke
Simon Grotrian for bønnebogen Domkirkeperlen
Susanne Staun for thrilleren Hilsen fra Rexville

Hør Lars Frost og Susanne Staun læse op fra de nominerede værker, og hør kritikerne Lars Bukdahl, Kamilla Löfström og Bo Tao Michaëlis introducere de tre forfattere.

Siden 1966 har Litteraturkritikernes Lav uddelt Kritikerprisen. Bestyrelsen nominerer 3 kandidater, hvorefter alle Lavets medlemmer stemmer om, hvem der skal være årets prismodtager.
Hvem modtageren af Kritikerprisen 2011 er, vil blive offentliggjort primo april, og prisuddelingen, hvor alle er velkomne, finder sted den 12. april 2012, kl. 17 i Kunststyrelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar