fredag den 4. november 2011
Jeg til gengæld var trods alle indicier for det modsatte ikke ond i sulet denne uge
Avisen kan givet et helt misvisende indtryk af produktiviteten og - hvad skal man kalde det? - de kritiske vibrationer i anmelderværkstedet. Tilsyneladende brugte jeg alle mine kræfter denne uge på at skrue min anmeldelse af Adda Djørups digtsamling, som er den eneste tekst, jeg er repræsenteret med i dagens WA Bøger, så koncentreret nederdrægtig som muligt. Men det er en flere uger gammel, almindeligt mavesur rutine-anmeldelse, skrevet side om side med andre (for mig og/eller redaktøren) mere presserende tekster, ikke det ressentimentdrevne, snigskyttemålrettede karakterdrab, det i al sin tillægs-ensomhed fremstår som; hvad jeg faktisk avis-skrev i denne uge var en glad debutant-anmeldelse og en stor, vidtløftig klassiker-anmeldelse, lutter god, konstruktivt forfjamsket karma!
Etiketter:
Adda Djørup,
Asta Olivia Nordenhof,
Robinson Crusoe,
Weekendavisen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar