Viser opslag med etiketten Robinson Crusoe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Robinson Crusoe. Vis alle opslag

fredag den 11. november 2011

Skibbruden sætning

Jeg er ikke sikker på, at det er med ond vilje, følgende ikke uvigtige passage mangler i min anmeldelse af Robinson Crusoe i WA Bøger i dag (jeg har netop citeret fra afsnittet om paraplykonstruktion):

Og så er det lige, at den postmoderne læser skal minde sig selv om, at bogen faktisk ikke er en autofiktion; Defoe har fundet på den hele from scratch-omstændelighed, inkl. mislykketheden, og hvad er det for langt ude, forunderlig fantasi, der ikke bare kan, men vil og tør det?

fredag den 4. november 2011

Jeg til gengæld var trods alle indicier for det modsatte ikke ond i sulet denne uge

Avisen kan givet et helt misvisende indtryk af produktiviteten og - hvad skal man kalde det? - de kritiske vibrationer i anmelderværkstedet. Tilsyneladende brugte jeg alle mine kræfter denne uge på at skrue min anmeldelse af Adda Djørups digtsamling, som er den eneste tekst, jeg er repræsenteret med i dagens WA Bøger, så koncentreret nederdrægtig som muligt. Men det er en flere uger gammel, almindeligt mavesur rutine-anmeldelse, skrevet side om side med andre (for mig og/eller redaktøren) mere presserende tekster, ikke det ressentimentdrevne, snigskyttemålrettede karakterdrab, det i al sin tillægs-ensomhed fremstår som; hvad jeg faktisk avis-skrev i denne uge var en glad debutant-anmeldelse og en stor, vidtløftig klassiker-anmeldelse, lutter god, konstruktivt forfjamsket karma!