Skibbruden sætning

Jeg er ikke sikker på, at det er med ond vilje, følgende ikke uvigtige passage mangler i min anmeldelse af Robinson Crusoe i WA Bøger i dag (jeg har netop citeret fra afsnittet om paraplykonstruktion):

Og så er det lige, at den postmoderne læser skal minde sig selv om, at bogen faktisk ikke er en autofiktion; Defoe har fundet på den hele from scratch-omstændelighed, inkl. mislykketheden, og hvad er det for langt ude, forunderlig fantasi, der ikke bare kan, men vil og tør det?

Jeg til gengæld var trods alle indicier for det modsatte ikke ond i sulet denne uge

Avisen kan givet et helt misvisende indtryk af produktiviteten og - hvad skal man kalde det? - de kritiske vibrationer i anmelderværkstedet. Tilsyneladende brugte jeg alle mine kræfter denne uge på at skrue min anmeldelse af Adda Djørups digtsamling, som er den eneste tekst, jeg er repræsenteret med i dagens WA Bøger, så koncentreret nederdrægtig som muligt. Men det er en flere uger gammel, almindeligt mavesur rutine-anmeldelse, skrevet side om side med andre (for mig og/eller redaktøren) mere presserende tekster, ikke det ressentimentdrevne, snigskyttemålrettede karakterdrab, det i al sin tillægs-ensomhed fremstår som; hvad jeg faktisk avis-skrev i denne uge var en glad debutant-anmeldelse og en stor, vidtløftig klassiker-anmeldelse, lutter god, konstruktivt forfjamsket karma!