ingen ser min vampyrtand,
ikke engang du, men måske
du mærker den i mørket
som en nål på din tunge,
det modsatte - stik! - af
en vinylplade, bortset lige
fra musikken, der er i den,
alt for sød og kaotisk til
at agere kendingsmelodi
for endnu en tv-serie om
vampyrer i eksistentiel krise
over at være metaforer,
min vampyrtand siger sig selv
inderligt overdøvet af kyssets
omstændelige crash
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar