Tak til blogrullen på Caspar Eric Christensens blog for i aftes, da jeg burde have læst Martin A. Hansen (hvilket, vidste jeg, ville have sendt mig direkte til drømmeland) at sende mig videre til det amerikanske net-tidsskrift/site Muumuu House, bestyret af bl.a digteren Tao Lin, fuld af frygtelig meget frisk, vittig og poetisk tekst, der i sin vittige og poetiske, net-performende- og -approprierende friskhed måske oven i købet er GENERATIONSTYPISK, bl.a. finder man flere tweet-udvalg, her et udvalg af redaktøren Blake Butlers udvalg af Giancarlo DiTrapanos sjove-sære tweets;
Apr 2
When I was little, I thought our house had a living room and a dying room. I thought "dining" was another way of saying dying.
May 29
I'd blow a panda if it asked me to in a small human voice
Jul 8
An untitled track on my iTunes, 8 seconds long, at full volume you can barely hear a little girl's voice whisper, "mommy a black dog."
Jul 9
Santa Claus look-alike just whispered for me to "check the missed connections later" and then stepped off of the train
Jul 10
Floating 80 ft high, at 2 mph, face up, eyes closed, head first, down 9th ave, from 66th to 46th, at 7PM, with no one expecting me anywhere.
Jul 13
d'be nice to navigate the internet with double-blinks, short nose-breaths, light teeth-clicks, back of teeth (mousepad), tongue (mouse)
Jul 13
Considered incl. in my will some $$$ to pay someone to tweet something along the lines of "help me find me im scared" for me after my death.
Jul 22
lowercasing the G when you write out the word God makes me think of you in the opposite way of what I think you want me to think of you
Jul 26
I bet Burroughs told Ginsberg to shut up a lot.
Aug 24
metempshycosically put myself in the shoes of waiting jezebel commenter who commented asking why above commenter disliked the movie Magnolia
Aug 31
if I was the guy who recognized the repetitive patterns in Plato's cave, I'd have won $ off the others instead of turning around and leaving
Sep 1
Paid fifty dollars this morning to send a telegram to Italy to the family of a gardener whose mother died. Fifty dollars. Died.
Sep 4
a twitter where no two tweets are alike, no single tweet can ever be tweeted by anyone again, language would grow so strangely
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
De der tweets siger mig ingenting. Man kunne skrotte dem og kalde det skrald .. En losseplads.. Meget fint ..
SvarSletKan du engelsk, anonyme skabning? Det er jo både sjovt og smukt.
SvarSletjeg føler heller ikke, det rammer mig på noget plan. hvis det skal være moderne lyrik, er jeg bestemt kulturkonservativ.
SvarSletvh. anonym digter 2
det er ikke for at udbasunere personlig æstetik/poetik her (JO) men:
SvarSlethvorfor skulle tweets ikke være digtning:
"if I was the guy
who recognized the repetitive
patterns in Plato's cave
I'd have won $
off the others
instead of turning around and leaving"
jeg forstår ikke hvad det er det ikke 'rammer'. er det en eller anden ide om at man kan blive ramt i 'hjertekuglen'. det rammer jo både det nutidige sprog/den måde manges (primære tør jeg sige det) kommunikation foregå
og der er da intet i sproget der ikke er ligeså smukt og længselsfuldt som i 'den romantiske digtning'.
kh caspar
ps. hvis en losseplads ikke siger en noget skal man med det samme tage ud og kigge på en og 'tænke over ting' næste gang man 'handler ind' hejhej
@ caspareric - ja præcis, det rammer mig overhovedet ikke i hjertet og lokummet ryger ikke nok, og ja det rammer det flade, dagligdags nysprog der er med til at forarme den generelle mentalhygiejne i samfundene og ikke er hverken smukt, sandt eller godt - det er ikke idealistisk (tjener en større sag f.eks.), men blot gemen brugslyrik, tomt sprog, tomme meninger. synes jeg.
SvarSlet& apropos moderne kommunikation:
JURASSIC PARK
det erfares i dette øjeblik
at nogen har opfundet kommunikationen
det er et behageligt og ikke ukært fremskridt
på den måde kan vor art hurtigere nå sit zenit
og få gjort en ende på lidelserne
så meget har vi fælles med dinosaurerne
før åd de os
nu æder vi dem
hvilket fortræffeligt påfund af tilfældet
det har sin egen humor
må vi leve længe og derefter dø ud
skål kosmonauter
nobody fodrer sin fisk
og drikker single malt
(Vertigo, 2011)
@ 'anonym der skrev noget @ caspareric': ok. føler dit svar består af kategorier som 'smukt' 'godt' og 'sandt' som jeg ikke forstår. jeg synes du generelt undervurdere (hvis du vil ha en større sag) den bevægelse det er at overflytte én offentlig-tale til et andet offentligt-rum. eller det hyperbiografiske som da også kan noget nå. forstår heller ikke hvad det er du vil sige med digtet. vil du sige noget gennem digtet eller sige det digtet siger nå. men altså jeg tænkte 'vi skal alle dø det er ok' med et neutralt til smilende ansigtsudtryk mens jeg læste det
SvarSlet@ caspareric - det er altid interessant at flytte een form for tale til en anden dimension og se på resultatet, men det gør det ikke til lyrik/poesi og der kommer heller ikke nødvendigvis noget interessant ud af det, i al fald ikke i de anførte eksempler. jeg anførte bare digtet 'apropos' kommunikation, fordi du var så venlig selv at citere et tweet, der vist skulle være et digt.
SvarSletvh. den skibbrundne fra A
@den skibbrundne (sic) fra A:
SvarSletJeg har endnu ikke mødt et menneske, der kan argumentere for nogen radikal, formel forskel mellem et tweet og en sonet, uden at forfalde til nostalgisk-romantisk fetichisme og diverse andre comme il fejltagelser. Hvilket måske blot er min måde at forsvare min holdning til forstokket formalisme, som jeg i stigende grad ser som et værktøj til at legitimere kunst-som-håndværk, hvad enten det er i Inger Christensen (<3) eller Pablo Llambias (</3). Hele det moderne handler om den sproglige vending, eller, sagt på en anden måde, altings kontekstuelle kontingens. F.eks. munder de ubehjælpsomme debatter om kunstens ontologi næsten altid ud i spørgsmålet om de- og rekontekstualisering. Kunst er ikke noget "essentielt", men en prakis, et mellemværende med virkeligheden. Derfor forholder folk sig radikalt forskelligt til malede lærreder afhængigt af deres placering og derfor forholder folk sig forskelligt til tweets, afhængigt af om de står i et stream eller genopslås på diverse kulturelt relevante blogs. Du er fri til at indvende hvad du vil omkring kvaliteten (dårlig metafysik), men det bliver et spil om magten, hvis du vil have andre til at forholde sig anderledes til det der italesættes som kunst.
@Caspar Eric:
Det interessante ved tweets som poetisk form, er vel blandt andet at det er en art hybrid mellem et 'objet trouvé' og det klassiske værksbegreb, fordi det både er udtryk for en afæsteticeret brugstænkning (kommunikation), et læservenligt ideal om at stimulere til reproduktion (retweets, citering) og en gennemæstetisk refleksivitet (selvpromovering, ønsket om at "udtrykke sig selv" ((fantastisk begreb, både på dansk og engelsk)). Netop fordi tweetet indeholder disse elementer, skabes der vel også (i visse, psykokultiverede kredse) en meta- eller hyperrefleksivitet angående den allestedsnærværende mulighed for at folk dataminer ens output, i jagten på et gyldent snit af livet. Altså, folk kan spekulere i deres eget udtryk og dets relation til et litterært kredsløb, hvilket jo er samme model som tingsliggørelsen af kunsten i et (socio)økonomisk kredsløb altid har gjort brug af, nu blot med et hyperaktivt stofskifte. Det er i høj grad sådan jeg tolker bl.a. din blog.