tirsdag den 1. november 2011
The powerplay of namedropping
Det irriterer mig intenst, som jeg sidder her og anmelder Asta Olivia Nordenhofs Et ansigt til Emily, at Mikkel Bruun Zangenberg i sin Politiken-anmeldelse af Forfatterskolens Afgangsantologi 2011 (med uddrag fra Nordenhofs bog) sammenlignede (litterære træk hos) hende med Mikkel Thykier, hvilket nemlig er helt rigtigt set, og havde jeg allerede, tror jeg nok!, selv set, før jeg læste hans anmeldelse, men hvis jeg skriver det i min anmeldelse, og jeg kan mærke, at jeg har svært ved at lade være, vil det jo se ud som, jeg har planket hans sammenligning, og det er det sidste, jeg vil have det til at se ud som, kunne han ikke bare have nævnt Rilke eller Walser eller Musil i stedet for for helvede!
Etiketter:
Asta Olivia Nordenhof,
Mikkel Bruun Zangenberg,
namedropping,
powerplay
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jamen, kære Lars, bare titlen ...
SvarSletMen DU kan jo nævne Walser nu. Det kan aldrig skade.
SvarSletJa, ja, Simon, det er rigtig nok, men de ÅBENLYSE links ser jeg altid sidst, og de andre plejer slet ikke at se dem ...
SvarSletWalser, Walser, Walser, Walser!
Og navnet Emily har Thykier vel nærmest copyright på (ligesom ordet ansigt).
SvarSletAnmeldelsen afsluttet, med Thykier namedroppet, men ikke Walser, desværre!
Hey - William Faulkners "A Rose for Emily"!
SvarSletåh, ja, selvfølgelig. På tide at hun får et ansigt også!
SvarSletHej Lars
SvarSletJeg vil rigtig gerne læse din anmeldelse af Olivias debut. Hvor finder jeg den?
Vh Eva