lørdag den 21. december 2013

2 x julemodgift

1.
Bolværkets stenet oprømte smædejulesang "Den fede røde mand", som de forleden morgen, med legenden Willi Jönsson som stilig bassist I LILLA, spillede på Go'morgen Danmark til de pligt-juleglade værters slet skjulte forskrækkelse; jeg har aflyttet og afskrevet sangens begyndelse:

Det hele skal pakkes ind
nu er det jul igen
skrid og forsvind

Den fede røde mand er på piller
han er der for at dele ud
han drikker ikke gløgg uden tequila
igennem sne og slud
ja ja han er der for at dele ud

Julens luskede ansigt
skjules i retorikken
landet går i hi
og mister logistikken


2.
Niels Franks gnistrende nedslående blogpost "En julehistorie" på Promenaden, der begynder sådan her:

Jeg fatter ikke det snart er jul, jeg er omgivet af adventskranse og nisser og glitrende juleudsmykning gade op og gade ned, men jeg får bare ondt i brystet af al den hyggelige pynt. Som at bo i en grotte dekoreret med små lys og røde hjerter. Min egen verden består af polske håndværkere, der larmer på bagtrappen og i gården, hvor de prøver at klare de sidste småopgaver, inden de skal hjem til familien i Krakow og Warszawa og Lodz. Og den består af en ny ovenbo på kvisten, der skridter hen over gulvet med sådan en kraft, at jeg hver morgen vågner med en følelse af, at han har trampet direkte hen over ansigtet på mig. Selv ørepropper er magtesløse over for de stærke hæle.

Til sidst mister jeg tålmodigheden med det hele og styrter til lægen. Inden døren smækker i, når jeg at kaste Sándor Márais dagbøger i tasken i tilfælde af ventetid, for ugeblade og helsemagasiner gør mig kun endnu mere syg. Hos lægen oplyser sekretæren, at der er meget travlt her op til jul, men hvis jeg mener det er nødvendigt, kan jeg få en ”akuttid”. Efter to søvnløse nætter og en forbandet trykken øverst ved venstre lunge synes jeg nok, at jeg med rimelighed kan presse mig ind i køen, og sætter mig til at vente i det trange lokale proppet med mødre og snottede børn, ældre mennesker lænet op af stok og gangstativ og så de sædvanligt fortravlede kontormennesker, der har fået en time fri fra arbejde inden næste medarbejdermøde for at få taget blodtrykket.

5 kommentarer:

  1. Jeg elsker Niels Frank!

    SvarSlet
  2. Jeg elsker Bolværket!

    SvarSlet
  3. jeg hader mig selv :(

    SvarSlet
  4. Jeg når folk siger "nå, har du så nået at købe alle julegaverne?"

    SvarSlet