lørdag den 7. december 2013

Et fyrværkeri af livslinjer

ville have været den bedre overskrift på min Grotrian-kommentar i går bag på WA Bøger -  fremfort for "For meget af de bedste er vidunderligt". Selvom det er sandt, men det er den oprindelige overskrift også, der selvfølgelig stammer fra en af Grotrians bønner i Min næstes forår, som jeg ikke kan finde lige nu, fordi man ikke bare kan skimme dem igennem, sådan som de flyder over med lutter stjernetale, her er fx BØN I MARTS:

Kære Gud, gå bag om sammenbruddet med dine arketypiske havemøbler på Akropolis. Vi fortryder som nagler, at vi ikke greb fiskene i regnen, der skilte minderne. Forvandlingskuglen blomstrer, en forårsklode, lad den bringe glæde til mennesker, alt i sin vorden, du må lyse skriften op, så vi ser ind i ildkernen. Der er sat et hæfteplaster på himlen, hvor Kristus splintrede verdens forestillinger om livet, døb os med knasende stjerneskud, spørgsmålene hobes i dynger, besvar dm ikke. Eden sløjfede jo rollernes kighoste, og korsets tre udråbstegn falder fra panden. Rens vore sind med din tansbørste, vi varmer os hos, led vores øjne som nymåner op i kaldet, slå pligten af os som en mønt. På udstrakte vinger ender vi ved døren med kængurusejr i fælden, bær sommerfuglenes skeletter over inteheden af navne. Amen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar