Julesylte 2: Fordanskeren Mikkel

(heller ikke denne anmeldelse kommer nogensinde på, vistnok fordi det ikke går at sammenligne en nulevende forfatter med Søren Kierkegaard (men gerne Anne Lise Marstrand-Jørgensen med Ibsen ...!?))

-->

OVERBESÆTTELSE Geniet i Sommerstedgade, Mikkel Thykier, oversætter og overkommenterer minutiøst vellignende visse valgslægtskaber

Det flyvende kvistværelse

Maurice Blanchot: Dagens vanvid/ Mit dødøjeblik. 48 sider, 120 kr. Laura Riding: En anonym bog.  42 sider, 120 kr. Lars Norèn: Hævnarie/ Trio til tidens ophør/ Fjerne rystelser. 176 sider, 160 kr. Åke Hodell: Cajsa Wargs opskrift på stuvet kvabbe/ Rejsen til Rom. 176 sider, 160 kr. Alle udkommet på After Hand (samlet pris: 400 kr.)

Af Lars Bukdahl

Hvis jeg i dette Kierkegaard-år skulle udnævne den mest Kierkegaardske skribent i Danmark lige nu, ville jeg uden tøven pege på digteren Mikkel Thykier, født 1977 og kendt af alt for få, der med stor sandsynlighed alle er litterater og digterkolleger – men hvor mange i dengangs København kendte egentlig Kierkegaard før Corsaren og kirkekamp?

  Siden sin purunge debut Skyggerne er kun flygtige, 1998, har Thykier skrevet intenst og egensindigt løs: tidligt fornægtede han sig den slags ”ren” lyrik, han skrev kønnere end nogen jævnaldrende, til fordel for en essayistisk, men altid også poetisk skrift, der besværger behovet for og umuligheden af at forholde sig kompromisløst intimt til hin enkelte, herunder læseren.

  Skriften er med al sandsynlighed konstant, men de enkelte tekster og bøger, der nemlig altid er daterede, har det med blive publiceret op til flere år forskudt fra affattelsestidspunktet; i en periode insisterede Thykier på at skrive og udgive anonymt, hvor Kierkegaard nøjedes med pseudonymer.

  På den et år gamle fællesblog u-u-u-u-u.net har Thykier – mistænker jeg! – genfundet anonymiteten sammen med anonyme blogfæller. Samtidig har han (delvist) under eget navn udsendt hele fire, prunkløst ensudstyrede bind med oversættelser af internationale åndsfrænder – Kierkegaard var aldrig uselvisk nok til at fordanske andre end sig selv.

  Dagens vanvid / Mit dødsøjeblik, en forhvirvlet monolog og et glasklart erindringsstykke, om en fingeret henrettelse, af den franske digterfilosof Maurice Blanchot (tidligere anmeldt i WA Bøger). En anonym bog, en forunderligt excentrisk litterær artikel, der refererer og priser en fiktiv anonym bog, af den amerikanske digter Laura Riding (oversætter og kommentator er her en vis Lisa Samuelsson). Hævnarie / Trio til tiden ophør / Fjerne rystelser, tre typisk hudorms-ærlige skuespil, med stadig flere medvirkende, af den svenske dramatiker og digter Lars Norén. Cajsa Wargs opskrift på stuvet kvabbe / Rejsen til Rom, en tekstbuket, inklusive digte med rettelser og en rejsedagbog, angående den svenske digter Åke Hodells venskab med sin ældre kollega Gunnar Ekelöf.

  Selv eller måske faktisk især udenom de ekstensive, ivrigt forgublede efterskrifter, tre af fire bind tynges ned af, danner oversættelserne et kubistisk vellignende portræt af den sky skrivekugle Mikkel Thykier: Oversensitiv, oprømt, illusionsløs, konsekvent, intrikat, legesyg. En portrætlighed, man ellers skal bagom om ryggen på ham, eller rettere bagom hans rygvendthed, for at få øje på, men som oversættelsernes maskering pludselig lægger blot på en vitalt broget facon, jeg ikke er bleg for at kalde underholdende. Søren roterer jaloux i sin grav på Assistens.