GNAV ikke, alder, på VAGN!

VAGN STEEN 85 ÅR I DAG TILLYKKE PIONERKONKRETIST


Dokumenter ang. IKKE-skrinlagt plan, som vi ikke fik penge til:

HVORFOR EN BOG MED VAGN STEENS KONKRETE TEKSTER ER NØDVENDIG

Danmark har tre store konkretdigtere (eller tre store digtere, der begyndte som konkretdigtere): Johannes L. Madsen (1942-2000), Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) og Vagn Steen (født 1928); Madsen og Nielsen har fået deres samleudgaver med Nielsen på sort og hvidt. Samlede digte, 2000, og JLM Johannes L Madsen Samlede, 2003, Steen mangler sin.

  Bortset fra hulbogen Et godt bogøje er ingen af Steens konkrete værker kommet i nye eller samlede udgaver siden tresserne og de er alle kostbare at erhverve antikvarisk, hvis de overhovedet er til at opdrive.

  Steen er pioneren blandt konkretisterne, hans debut Digte?, 1964, var den første konkret(istisk)e digtsamling i DK og vel også den første digtsamling, der målrettet og konsekvent brød med Rifbjergs og Brostrøms konfrontationsmodernisme og viste en ny og en anden vej (samtidig med at den også illuminerede i Danmark ubelyste spor tilbage til 10’erne og 20’ernes internationale avantgarde).
  Steens konkrete forfatterskab 1964-69 indeholder både nyklassiske digte og enkelttekster, ”Sproganvendelse”, ”Tabellen fra nul til syv”, ”Den der fanger fuglen”, og nyklassiske konceptbøger og/eller bogkoncepter, Forlang brochure, Riv selv, Skriv selv, Jeg er ingen, Et godt bogøje.

    En overset og særdeles original del af forfatterskabet, som i den grad fortjener et comeback, er de syv konkrete børnebøger, hvor digte og artiklers kække pædagogiske attak bliver decideret og smittende legesygt.
  Endelig er den talentfuldt skrivende ungdom 2010 ikke mindst og i høj grad konkretistisk, fra google-digning til animeret net-poesi, og her er Vagn Steen den store, elektriske stamfar, som de, ungdommen, ville blive klogere og dygtigere af at kunne tage i hånden, helt konkret.

LB, februar 2010

VAGN STEEN: KONKRET+IS+ME

Konkrete tekster 1964-69

Redigeret af Lene Asp, Lars Bukdahl, Vagn Steen (Bjørn Friis Thomsen)

Forord/forfatterskabsportræt ved LB

Digte?, 1964 KOMPLET

Forlang brochure, 1964 KOMPLET

Riv selv, 1965 KOMPLET

Skriv selv, 1965 OMSLAG/OPSLAG

Teknisk er det muligt, 1967 KOMPLET

Jeg er ingen, 1967 KOMPLET

Et godt bogøje/ a hole book, 1969 KOMPLET (med hul!)

Børnebøger (tilføjeligheder x 5 + Langbog + Kære Falck!), 1967-69 ET UDVALG*

Læsninger, 1967 KOMPLET & andre essays/ artikler/ anmeldelser

DIGTE FOR EN DALER 0-2 + Teater for en tier, 1963-64 KOMPLET

Plakater, postkort, skilderier

Diverse, utrykte aktstykker

Interview ved LB/LA om tiden, bevægelsen, bøgerne

(noget af det opstillet med flere, 4, sider på 1 (Riv/Skriv selv f.eks.)

i alt en vel 500 sider.

*

Fra AHANNAAAAAAAAAA, 1967:  ca. 5 tekster, ca. 12 sider
Fra ONNO + INNI, 1968: ca. 8 tekster, ca. 25 sider

Fra KNAP KNAPPET, 1968: ca. 4 tekster, ca. 23 sider

Fra PAK FOR PALLE PAVERNE ca. 9 tekster, ca. 56 sider
Fra ÆV MIN KÆVE O MIN VOM ca. 27 tekster, ca. 30 sider
FR KÆRE FALCK, ca. 2-4 tekster/sider
LANGBOG, 1969, er for lang!

- og så skrev jeg på cirka samme tidspunkt en lang artikel om "Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-69" med titlen (fra Digte?, 1964) "Vagn er også lidt en læskedrik" til vistnok 2. bind af den store nordiske avantgardehistorie, der jo nok udkommer engang, med artiklen oversat til engelsk, her slutningen:

Steens eneste deciderede reklameVÆRKER er Forlang brochure (og børnebogen Kære Falck!) og hulbogen Et godt boldøje, der lige siden den første gang udkom i 1969 har fungeret som digteren visitkort; det er decideret svært at slippe fra et møde med ham uden (endnu) en hulbog i lommen, så på den måde er hulbogen rent praktisk blevet den blivende, kanoniske Vagn Steen-reklame. Den konkretlyriske brødtekst i hulbogen er i en vis forstand bare hullet tværs igennem den; den lille bogstavelige tekst, der står på siderne, fra den ene side på dansk, fra den anden side på engelsk eller andre sprog, er i forhold til hullet en metatekst – ligesom Forlang brochure på sin bagside betegnede sig som ”metadigte til digtsamlingen DIGTE? ” – eller akkurat en reklametekst, når den nemlig begejstret opregner alle en hulbogs fantastiske anvendelsesmuligheder; bogen er en reklame for sig selv, og titlen, Et godt boldøje, dens slogan:
  ”mens jeg læser bogen/ ser jeg/ rundt i stuen og på/ dig// jeg kan se med begge øjne/ li’som i en kikkert/ bøger er som kikkerter/ jeg kan snakke med dig/ gennem bogen// jeg kan hviske ind i/ ørert på dig// jeg kan også/ sætte munden til og/ kysse dig// blir jeg vred på nogen/ kan jeg blæse dem/ et stykke/ bogen bliver et blæsehul// jeg kan vistnok se/ hele verden/ gennem/ bogen/ verden er fuld af/ hullede hemmeligheder// sproget er fuldt af hullede hemmeligheder/ bogen er/ et læse-kikke-snakke-/ hviske-kysse-blæse-hul/ gennem sproget/ ud mod hele verden/ hul i ho’det, siger nogen,/ - et godt bogøje, siger vi”
  Det skønne paradoks er jo så, at den meta-tekst, der skal påprakke os konkretismens mangel på tonefald, selv har et tonefald, nemlig reklamens ivrigt appellerende, og når det går allerheftigst til, sprechstallmeisterens manisk rekommanderende, der stadig sælger varen – og ikke mindst sig selv! - fremragende!

Og et link til afsnitp.dk, hvor Vagns digte omsider fik lov til at bevæge sig!

Reklamer for bogstaver

De nye, tårnhøje metro-skilte er lige så god en reklame for anonymmmmme M




som zombier i almindelighed og den nye 3D-film i særdeleshed er for exzzzzzentriske Z

Skrifter vil jeg i og for sig gerne modtage

(og hvad er straffen hvis jeg rengør området sjusket - eller slet ikke rengør det? Telefonbøger gennem vinduet?:)

SÅDAN GØR DU

Har du et mærke siddende, der ikke længere er gyldigt, skal du først fjerne det og rengøre området omhyggeligt.

Det nye mærke skal sidde højst 10 cm fra det brevindkast, hvor din post afleveres, så omdelere tydeligt kan se det. Du har pligt til at opsætte mærket inden to uger fra modtagelsen.

Sætter du ikke mærket på dit brevindkast/brevkasse kan du risikere at blive slettet fra fra ordningen og derefter modtage reklamer, gratisaviser og andre skrifter.

Bonus udmålt til mig selv og givet mig selv af mig selv for endeløs, fuldautomatisk knopskydende WA-reklame i de konkurrerende aviser

1 hindbærsnitte i Emmery's

og måske 1 til

Adlyd Lydia!

Denne anbefaling fik jeg ikke med på fredagens Kritikerliste i WA:

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret. Oversat af Karen Adserballe. 172 sider, 199 kr. Vandkunsten

Bedst som man troede, at kortprosa var et overstået kapitel, kommer skarpe, sære Lydia Davis fra Amerika og gør den knortede lille-genre til akut og breaking news: ”Jeg voksede op på violinfabrikken …”

Og lad os fortsætte citatet fra første afsnit, "Barndom", af miniatureføljetonen (og romanparodien) "Uddrag et af liv":

"... og når jeg sloges med mine brødre og søstre, plejede vi endda at slå hinanden med violiner."

Og her er næste afsnit af "Extracts from a Life" på engelsk:

If you think of something, do it

Plenty of people often think, "I'd like to do this, or that."

Jeg har tænkt på, at jeg vil insistere på, at mine blog-læsere køber, til sig selv og/eller som julegave til deres nærmeste (som evt, kan nøjes med enkeltbindet på dansk, så de ikke bliver forskrækkede), The Collected Stories of Lydia Davis, den bedste og vigtigste bog, jeg læste sidste år. Og det gør jeg så: Her er et link til at købe den smukke, tykke bog direkte hos g.dk. til den fuldstændig latterlige pris (selv + evt. porto) af 220 kr. Kakerlakker om efteråret er en glimrende oversættelse af første samling i samlebindet, Break it Down, 1986, nedenfor aftrykker jeg et kortkortprosastykke fra hver af de øvrige 3 samlinger, Almost No Memory, 1997, Samuel Johnson Is Indignant, 2001, Varieties of Disturbance, 2007, så jeg kan være sikker på, at I ikke kan lade være med at bestille mindst 1 eks:

The Outing

An outburst of anger near the road, a refusal to speak on the path, a silence in the pine woods, a silence across the old railroad bridge, an attempt to be friendly in the water, a refusal to end the argument on the flat stones, a cry of anger on the steep bank of dirt, a weeping among the bushes.

A Double Negative

At a certain point in her life she realizes it is not so much that she wants to have a child as that she does not want not to have a child, or not to have had a child.

Hand

Beyond the hand holding the book that I'm reading, I see another hand lying idle and slightly out of focus - my extra hand.

- Tag den ekstra hånd og klik dig frem til en ekstraordinær bog!

Gør som Knud Romer, weekendrejsende:

(i Hovedbanens kiosk,
efter grundigt at have studeret Stern og Spiegel)

Køb en cola og en Weekendavis!

Vejrreklame

fordi Prince skal spille på Roskilde

sner det i april

snevits 7

sneen er nusset som ret
ca. min søns tennisssokker,
han har lige været nede og
købe nye i Føtex, hvornår
åbner de en sneafdeling?

Konkretrettelser

Konkretdigteren Vagn Steen ringede i går og sagde tak for min artikel om hans reklame-tekster, som jeg havde mailet til ham - you're welcome, sagde jeg - han havde imidlertid visse bemærkninger:

På side to, i sidste linje i femte afsnit, er der et overflødigt parentestegn i 'at slå an)'.

På side fem, i anden linje i tredje afsnit, skal 'indenfor' være i to ord.

På side seks, i sjette linje i andet afsnit, mangler der et 'en' i '"Vagn er også lidt læskedrik'.

På side seks, i tredje linje i tredje afsnit, mangler der et 'at' i 'der er vel mærke tale om en humoristisk accept'.

På side seks, i anden linje i fjerde afsnit, mangler et 's' i 'digteren visitkort'.

På side seks, i anden linje i femte afsnit, er der et 'r' for meget i 'jeg kan hviske ind i/ ørert på dig'.

Fandens oldemors alternativ

Tysk krimi eller studiebøger for 8000 kr.

(overskrift på reklamemail fra g.dk)

snevit 2

Fra artiklen "Snevit" i Vagn Steens Læsninger, 1969:

Teksterne på siderne er enkle opfordringer og anvisninger. Korte og saglige. Her staves varenavnet med stort, som et navn korrekt skal i pænt skrevet sprog.
Tilbage står varenavnet.
Det er i fortløbende tekst Snevit (med stort begyndelsbogstav) og på pakken snevit (med voksende bogstaver og med konkret snehvidhed, todelt i et forled med blå andredimensioner og et efterled med røde).
Orddannelsen er en fancy spelling af adjektivet snehvidt. dette adjektiv er centralt i vaske-ords-feltet. Dets forhold til poetisk sprog er ikke eksklusivt, det findes i poetisk diktion, men kan også anvendes i dagligtale.
Ordet er ikke fremmed for den kvindetype, billed-ord-helheden appellerer til. Hun kan selv bruge ordet.
Men den anden stavelsesmåde er en idé, hun ikke ville komme på. Den er "morsom, lidt kunstnerisk" - slet ikke farlig. den er "kun lidt" ukorrekt.
I reklamesproget har den god hævd.
Man kan lytte indad efter en bitone af eventyrets Snehvide. Findes den? I hvert fald er den ikke udnyttet i denne billed-teksthelhed.
Hvilke fordele opnår man ved at stryge h og d?
Nævnt er alliterationen V-V.
Kontakten af to triagrafer er måske også af værdi.
Men især vinder man en balance i skriftbilledet. Ordet Vask trykker ned på de mindre bogstaver i sne. Måske dæmpes hvidheden af det mørkeblå. Men så bliver det hvidere. Bogstaverne bliver større og større. v er et lille bogstav, i har en prik over linjen, og t strækker sig helt ud. Et sådant vokseforløb ville brydes af et h.
Hvordan er navnet opstået?
Har man strøget h for at opnå bestemte virkninger, eller er det sket af andre grunde, hvorefter man har udnyttet de frisatte muligheder?
Det kan ikke besvares på det tilvejebragte grundlag.
Men forholdene mht. til navnes beskyttelse kan oplyses, uden at jeg vil påstå, at der er kausalforbindelse her.

så vit
jeg kan
se er
her sne

Hvad faen rager sagen sagen

Jeg skrev i sidste uge en artikel, "Vagn er også lidt en læskedrik", om Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-69 til den store nordiske avantgardehistorie, som Tania Ørum og andre konstruktivt nedbrydende kræfter er i færd med at stykke sammen, der blev alt, alt for lang, artiklen altså, og uoversættelig til dét meriterende engelsk, storværket er forpligtet til at tale - men gerne havde jeg skrevet den dobbelt så lang og dobbelt så uoversættelig - én af de talrige ting, jeg lod være at bruge plads på, var den tidlige undtagelse til reglen om de kulturradikales reklame-had, som var PH og co.s tyver-blad Kritisk Revy, der nemlig med stor iver og opfindsomhed reklamerede for PH og co. Både i rigtige, flashy billed-reklamer og i de små,kursiverede bon mot'er, der poppede op under artiklerne, som fx denne mundrette: "Henningsen helliger midlet". Kritisk Revy (designet - MONTAGE! - mere end indholdet!) er en af kun tre undtagelser til min massive PH-fobi; de to andre? Lamperne og Ølhunden glammer).

Da jeg sad og bladrede i Sven Møller Kristensens uglebog-antologi over Kritisk Revy (jeg ejer ærgerligt nok ikke 1 nummer), faldt jeg over Otto Gelsteds rammende "Regler for nobel polemik", som det giver god mening at citere her ved starten af en ny blog-æra (jf. bare den nylige debat om kritisk form og takt og tone på Mads Eslunds, Stefan Kjerkegaards og Martin Johannes Møllers blogs):

En åndsturnering er en fest,
og den har valgt den bedre del,
som værner om den hvide vest
og posen med det rene mel.

Vær large, urban, fidel, koket,
stil skrubben væk og slib din pil
og skjul den i din slebne stil:
Den fine mand har altid ret.

Lidt gift i blækket gør sin gavn,
men anvend helst en andens navn.
Du finder let et dødt geni,
som du kan dyppe pennen i.

Hvis du skal stikke, ros så først,
det viser klart, at du er størst.
men kniber det, så ti! så ti!
til hele faren er forbi.

En dagens mand med dagens pen
må lægge kræsen smag for dagen.
- Men sagen da, hvordan med den? -
Hvad faen rager sagen sagen!

- Let's get this party started!