Klassisk smædedigt om min farfar (M.FL.!) 2

Denne gang af Otto Gelsted, trykt i Kritik Revy 3, 1928

Hjemstavns-Stemning.

Det er den unge, danske Kritik,
den kan hverken leve eller dø:
Skal jeg æde det nationale
eller religiøse Hø?

Kan nogen Djævel forklare,
hvordan et stakkels øg
skal vælge mellem to Dynger
af samme Slags muggen Møg?

I Bukdahl bisser Stangerup
ved rindende Hesselaa.
Men ovenover Problemerne
er Dumheden altid blaa.

O. G.

 

Catul via Otto G er up there

I min Kritikerpristale til Harald Voetmann fik jeg ikke nævnt andre prisværdigt latinfordanskende digtere end Jens Baggesen (og Harald!). Elisebeth Friis har gjort opmærksom på, at der også er Otto Gelsted, hvis Catul-oversættelse udkom 30 år forsinket i 1997. På FB citerede Elisabeth som bevismateriale A dette (jo ikke nødvendigvis smæde-, men så i hvert fald drille)digt :

Hvad skal det, Gellius, sige? Jeg ser dine rosenrøde
læber er endnu mer hvide end vinterens sne,
når du går ud hver morgen og hver gang efter den søde
lange middagslur brat man kalder dig op.
Det er svært at forstå. Eller er det sandt hvad der siges:
at du er fuld af begær efter at suge på mænd?
Ja, det er sandt. Det beviser jo Victors lammede lænder
og dine læber, endnu våde af sæden der sprang

- jeg lånte bogen på Gentofte Hovedbibliotek i går og vil citere to af digtene til Catuls elskede Lesbia, der begge optæller kys, en central poetisk beskæftigelse, og tilegne dem dig, der forekommer lige så langt væk som Lesbia i det gamle Rom:

Lad os leve, min Lesbia, lad os elske,
ikke regne de strenge oldinges onde
rygtesnak for mere værd end en skilling.
Solens ild kan dø og atter fødes,
men når livets korte lys er slukket
venter os kun en evig nat og slummer.
Giv mig tusind kys og siden hundred,
derpå tusind andre og derpå hundred,
så endnu en gang tusind og så hundred!
Når vi har vekslet endnu et tusind
vil vi blande dem sammen og glemme tallet,
så at ingen misundelig volder os skade,
når han erfarer hvor mange kys vi har vekslet.

Lesbia, du spørger mig om hvor mange
kys vil være mig nok og måske for meget.
Lige så mange libyske sandskorn, der dækker
markerne i Cyrene, hvor silfion vokser
mellem den glohede Juppiters spådomstempel
og den gamle Battus' hellige gravsted,
eller så mange stjerner der skuer i nattens
stilhed ned på menneskets lønlige elskov
- lige så mange kys skal du give Catillus,
før det er nok og for meget for den besatte,
kys som ingen nysgerrig sjæl kan tælle
eller en misunders onde ord kan forhekse.



Abildgaard: Catul og Lesbia

Digtbørn, fiktive og auto-

Citat fra Otto Gelsteds "Foraar", 1927: 

Spurvene hopper i Plænen,
Græsset ligner tyndt, grønt Haar,
Havemanden sætter gule Mursten
om Kanten af Bedene.
Han har en stor Knude
som en Tomat i Nakken.

FB-opdatering af Kristina Nya Glaffey i går:

JEG VIL GERNE STIKKE HOVEDET NED I NOGET SNE. DU SKAL SPISE MIN DYNE. NEJ, JEG VIL IKKE I BAD. JEG VIL GERNE SLÅ SILAS. JEG VIL GERNE SLÅ SILAS I HOVEDET MED RANGLEN. DU SKAL GÅ UD I KØKKENET. JEG VIL GERNE HAVE KOLDE ÆRTER OG KOLDE MAJSER. DU SKAL SYNGE. NEJ, DET ER MIG, DER SKAL SYNGE. JEG VIL GERNE SE RAMASJANG. JEG VIL GERNE LÆGGE EN LORT INDE I SENGEN. JEG VIL GERNE GRÆDE. DU SKAL OGSÅ GRÆDE. JEG VIL GERNE VÆRE NØGEN. DU SKAL IKKE VASKE MIG I NUMSEN. NUMSEPRUT. TISSELORT. TISSEMAND OG TISSEKONE. TISSEMAND OG TISSEKONE. TISSEMAND OG TISSEKONE

Hvad faen rager sagen sagen

Jeg skrev i sidste uge en artikel, "Vagn er også lidt en læskedrik", om Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-69 til den store nordiske avantgardehistorie, som Tania Ørum og andre konstruktivt nedbrydende kræfter er i færd med at stykke sammen, der blev alt, alt for lang, artiklen altså, og uoversættelig til dét meriterende engelsk, storværket er forpligtet til at tale - men gerne havde jeg skrevet den dobbelt så lang og dobbelt så uoversættelig - én af de talrige ting, jeg lod være at bruge plads på, var den tidlige undtagelse til reglen om de kulturradikales reklame-had, som var PH og co.s tyver-blad Kritisk Revy, der nemlig med stor iver og opfindsomhed reklamerede for PH og co. Både i rigtige, flashy billed-reklamer og i de små,kursiverede bon mot'er, der poppede op under artiklerne, som fx denne mundrette: "Henningsen helliger midlet". Kritisk Revy (designet - MONTAGE! - mere end indholdet!) er en af kun tre undtagelser til min massive PH-fobi; de to andre? Lamperne og Ølhunden glammer).

Da jeg sad og bladrede i Sven Møller Kristensens uglebog-antologi over Kritisk Revy (jeg ejer ærgerligt nok ikke 1 nummer), faldt jeg over Otto Gelsteds rammende "Regler for nobel polemik", som det giver god mening at citere her ved starten af en ny blog-æra (jf. bare den nylige debat om kritisk form og takt og tone på Mads Eslunds, Stefan Kjerkegaards og Martin Johannes Møllers blogs):

En åndsturnering er en fest,
og den har valgt den bedre del,
som værner om den hvide vest
og posen med det rene mel.

Vær large, urban, fidel, koket,
stil skrubben væk og slib din pil
og skjul den i din slebne stil:
Den fine mand har altid ret.

Lidt gift i blækket gør sin gavn,
men anvend helst en andens navn.
Du finder let et dødt geni,
som du kan dyppe pennen i.

Hvis du skal stikke, ros så først,
det viser klart, at du er størst.
men kniber det, så ti! så ti!
til hele faren er forbi.

En dagens mand med dagens pen
må lægge kræsen smag for dagen.
- Men sagen da, hvordan med den? -
Hvad faen rager sagen sagen!

- Let's get this party started!