GNAV ikke, alder, på VAGN!

VAGN STEEN 85 ÅR I DAG TILLYKKE PIONERKONKRETIST


Dokumenter ang. IKKE-skrinlagt plan, som vi ikke fik penge til:

HVORFOR EN BOG MED VAGN STEENS KONKRETE TEKSTER ER NØDVENDIG

Danmark har tre store konkretdigtere (eller tre store digtere, der begyndte som konkretdigtere): Johannes L. Madsen (1942-2000), Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) og Vagn Steen (født 1928); Madsen og Nielsen har fået deres samleudgaver med Nielsen på sort og hvidt. Samlede digte, 2000, og JLM Johannes L Madsen Samlede, 2003, Steen mangler sin.

  Bortset fra hulbogen Et godt bogøje er ingen af Steens konkrete værker kommet i nye eller samlede udgaver siden tresserne og de er alle kostbare at erhverve antikvarisk, hvis de overhovedet er til at opdrive.

  Steen er pioneren blandt konkretisterne, hans debut Digte?, 1964, var den første konkret(istisk)e digtsamling i DK og vel også den første digtsamling, der målrettet og konsekvent brød med Rifbjergs og Brostrøms konfrontationsmodernisme og viste en ny og en anden vej (samtidig med at den også illuminerede i Danmark ubelyste spor tilbage til 10’erne og 20’ernes internationale avantgarde).
  Steens konkrete forfatterskab 1964-69 indeholder både nyklassiske digte og enkelttekster, ”Sproganvendelse”, ”Tabellen fra nul til syv”, ”Den der fanger fuglen”, og nyklassiske konceptbøger og/eller bogkoncepter, Forlang brochure, Riv selv, Skriv selv, Jeg er ingen, Et godt bogøje.

    En overset og særdeles original del af forfatterskabet, som i den grad fortjener et comeback, er de syv konkrete børnebøger, hvor digte og artiklers kække pædagogiske attak bliver decideret og smittende legesygt.
  Endelig er den talentfuldt skrivende ungdom 2010 ikke mindst og i høj grad konkretistisk, fra google-digning til animeret net-poesi, og her er Vagn Steen den store, elektriske stamfar, som de, ungdommen, ville blive klogere og dygtigere af at kunne tage i hånden, helt konkret.

LB, februar 2010

VAGN STEEN: KONKRET+IS+ME

Konkrete tekster 1964-69

Redigeret af Lene Asp, Lars Bukdahl, Vagn Steen (Bjørn Friis Thomsen)

Forord/forfatterskabsportræt ved LB

Digte?, 1964 KOMPLET

Forlang brochure, 1964 KOMPLET

Riv selv, 1965 KOMPLET

Skriv selv, 1965 OMSLAG/OPSLAG

Teknisk er det muligt, 1967 KOMPLET

Jeg er ingen, 1967 KOMPLET

Et godt bogøje/ a hole book, 1969 KOMPLET (med hul!)

Børnebøger (tilføjeligheder x 5 + Langbog + Kære Falck!), 1967-69 ET UDVALG*

Læsninger, 1967 KOMPLET & andre essays/ artikler/ anmeldelser

DIGTE FOR EN DALER 0-2 + Teater for en tier, 1963-64 KOMPLET

Plakater, postkort, skilderier

Diverse, utrykte aktstykker

Interview ved LB/LA om tiden, bevægelsen, bøgerne

(noget af det opstillet med flere, 4, sider på 1 (Riv/Skriv selv f.eks.)

i alt en vel 500 sider.

*

Fra AHANNAAAAAAAAAA, 1967:  ca. 5 tekster, ca. 12 sider
Fra ONNO + INNI, 1968: ca. 8 tekster, ca. 25 sider

Fra KNAP KNAPPET, 1968: ca. 4 tekster, ca. 23 sider

Fra PAK FOR PALLE PAVERNE ca. 9 tekster, ca. 56 sider
Fra ÆV MIN KÆVE O MIN VOM ca. 27 tekster, ca. 30 sider
FR KÆRE FALCK, ca. 2-4 tekster/sider
LANGBOG, 1969, er for lang!

- og så skrev jeg på cirka samme tidspunkt en lang artikel om "Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-69" med titlen (fra Digte?, 1964) "Vagn er også lidt en læskedrik" til vistnok 2. bind af den store nordiske avantgardehistorie, der jo nok udkommer engang, med artiklen oversat til engelsk, her slutningen:

Steens eneste deciderede reklameVÆRKER er Forlang brochure (og børnebogen Kære Falck!) og hulbogen Et godt boldøje, der lige siden den første gang udkom i 1969 har fungeret som digteren visitkort; det er decideret svært at slippe fra et møde med ham uden (endnu) en hulbog i lommen, så på den måde er hulbogen rent praktisk blevet den blivende, kanoniske Vagn Steen-reklame. Den konkretlyriske brødtekst i hulbogen er i en vis forstand bare hullet tværs igennem den; den lille bogstavelige tekst, der står på siderne, fra den ene side på dansk, fra den anden side på engelsk eller andre sprog, er i forhold til hullet en metatekst – ligesom Forlang brochure på sin bagside betegnede sig som ”metadigte til digtsamlingen DIGTE? ” – eller akkurat en reklametekst, når den nemlig begejstret opregner alle en hulbogs fantastiske anvendelsesmuligheder; bogen er en reklame for sig selv, og titlen, Et godt boldøje, dens slogan:
  ”mens jeg læser bogen/ ser jeg/ rundt i stuen og på/ dig// jeg kan se med begge øjne/ li’som i en kikkert/ bøger er som kikkerter/ jeg kan snakke med dig/ gennem bogen// jeg kan hviske ind i/ ørert på dig// jeg kan også/ sætte munden til og/ kysse dig// blir jeg vred på nogen/ kan jeg blæse dem/ et stykke/ bogen bliver et blæsehul// jeg kan vistnok se/ hele verden/ gennem/ bogen/ verden er fuld af/ hullede hemmeligheder// sproget er fuldt af hullede hemmeligheder/ bogen er/ et læse-kikke-snakke-/ hviske-kysse-blæse-hul/ gennem sproget/ ud mod hele verden/ hul i ho’det, siger nogen,/ - et godt bogøje, siger vi”
  Det skønne paradoks er jo så, at den meta-tekst, der skal påprakke os konkretismens mangel på tonefald, selv har et tonefald, nemlig reklamens ivrigt appellerende, og når det går allerheftigst til, sprechstallmeisterens manisk rekommanderende, der stadig sælger varen – og ikke mindst sig selv! - fremragende!

Og et link til afsnitp.dk, hvor Vagns digte omsider fik lov til at bevæge sig!