Stationsdåb

Ved hjælp af Martin Larsens metrodigtsamling noter til det mere perfekte liv (som jeg læste op fra for danskere og nordmænd i går) kan det fastlås, hvornår metrostationen Fasanvej, vores metrostation, kom til at hedde Fasanvej, nemlig oktober 2006 (ved lejlighed kan Martin oplyse den præcise dato, selv med en kalender vil jeg ikke kunne regne det ud med sikkerhed, tror jeg), først derudvejens metrodigt:

Efteråret er over os, læser jeg
Jeg læser det i kalenderen og i bladene
         ikke
Bladene på træerne men bladene i
        metroen
Som hedder Metro Nyt og osse
       skriver at i metroen er der ingen
       tid og rum

                                                                9.56

så hjemvejens metrodigt:

I weekendens løb (tror jeg)
Har den foregående station skiftet
        navn fra Solbjerg til Fasanvej.
Det var egentlig ikke det jeg ville skrive om,
Men den slags begivenheder må
       naturligvis tage præcedens.

                                                           14.18

- naturligvis! Også her! For det er vigtigt!

Motiv neglet og nailet

på side 8 i det nemme og det ensomme

(som jeg fandt i en sammenskredet bunke på redaktørens sofa

og har bragt hjem, læsende løs i samme metro (se nedenfor, udenfor parentesen),

og læst færdig nu,

og åh,

som der også står i bogen, de næste tre linjer er et citat:

og skulle et åh

og skulle et åh

og skulle et åh vise sig på et blad

og denne parentes må gerne betragtes som den første anmeldelse

smagsdom, referat og karakteristik i et ord:

åh)

og godt jeg ikke engang har prøvet - for det har jeg da ikke, vel? - at skrive om metroen dér oppe i luften på Amager, selvom jeg så mange gange har tænkt, at jeg virkelig burde gøre det:

(...) så senere: vi plukkede vilde blommer og mirabeller på ydre amar

ved solnedgang og metroen drev med sit lys, som et strengt, som et underligt vredt samfund

frem og tilbage på himlen

Reklamer for bogstaver

De nye, tårnhøje metro-skilte er lige så god en reklame for anonymmmmme M




som zombier i almindelighed og den nye 3D-film i særdeleshed er for exzzzzzentriske Z

Rettelse: PERMANENT SPLINTRET

(besked, der har hængt på det glasindrammede hul, et kæmpe gennemsigtigt (bundløst) mausolæum nærmest, mellem de to nedgange til Fasanvej Metro Station i mindst 3 måneder)

GLASSKADE BESIGTIGET
UDBEDRES SNARLIGST

Miss Brug & Miss Use

I metroen varet ´d' blev ridset væk så der stod:

MISUSE WILL BE FINE

Jeg overvejede selv at ridse et 'b' væk i den danske advarsel, så den stik modsat blev mere dramatisk:

MISBRUG STRAFFES MED  ØDE

Metro definerer skriften

Personer, der udviser støjende eller hensynsløs adfærd

på papiret

er ægte digtere.

Beckettmaskine på Islands Brygge Station

(klistermærke:)

Rejsekort kan endnu ikke fås i rejsekortmaskinen

(grønt blinkende display:)

E r  k l a r

Dagens orddeling

(i min Martin A-anmeldelse i WA Bøger)

Mas-
hup

Den lyd, man udstøder, når man ved juletid blive mast til plukfisk i et metrotog

Politiken - multisuk! - Bøger

Ikke så snart har man på side 2 og 3 i Politiken Bøger sukket sig igennem Ib Michaels mavesurt rablende klagesang over, at danske anmeldere er inkompetente, fordi de har undladt at gøre opmærksom på at Michael var Knausgård før Knausgård og (det er så mere implicit) over en bred kam ikke brød sig om Michaels seneste roman, Orbit, af hvilken skammelige grund Gyldendal ikke har villet reklamere mere end som så for den, eller hvad det nu præcist er, Michael mener med følgende hysse og mudrede passage:

Her de seneste år [hvor Michael er blevet stadig dårligere anmeldt] har jeg tabt alt for dem, der er ikke én eneste personlighed tilbage på den danske anmelderscene, som evner at løfte et værk ud af sammenhæng, tidsånd og kulturkamp. Det eneste, som ærgrer mig, er, at forlæggerne stadig ligger under for dem, og citerer dem med stjerner og citater. Toget er kørt, hurtigt videre til e-bogen og de sociale netværker. Institutionen har overlevet sig selv, avisdøden vil under alle omstændigheder gøre det af med den sidste anmelder i nær fremtid [åh, forfængelige håb - jeg er bange for at kritikernissen flytter med!]. Godt det samme. For det har intet med moderne markedsføring at gøre. Tænk et øjeblik på den samlede kompetence, der ligger bag en bog. Forfatter, redaktør, fremstilling, omslagsdesign [!]. Når bogen så er klar til at udkomme, smider man det hele fra sig, læner sig tilbage og venter på, at Danmarks ti dårligste læsere har udtalt deres dom, og så sætter man først turbo på, hvis dommen er god, og det modsatte, hvis den er dårlig. Hvad sker der lige her? Ved vi da ikke selv, hvad vi har lavet [vistnok endnu et retorisk spørgsmål, så jeg vil undlade at svare]? Jeg søger en forlægger, der forstår, hvor jeg vil hen [hen mod flere og større annoncer i Politiken Bøger!?], så hvis min næste bog ikke udkommer på Gyldendal, så ved I hvorfor [fordi jeg for min sidste, enstemmigt dårligt anmeldte bog ikke fik mange og store nok annoncer i Politiken Bøger].

Før man på side 4 i Mikkel Bruun Zangenbergs anmeldelse af Claus Carstensens Arena Kontra-pose skal læse følgende definition af et metrodigt:

Tidligere udgav de f.eks. Thomas Hvid Kromanns fine små metrodigte fra Paris - digte skrevet efter strenge [men åbenbart forglemmelige] regler, f.eks. at et givet digt skulle nedskrives i tidsintervallet mellem to metrostationer.

NEJ! Mikkel, digtet skal skrives, mens man HOLDER på en metrostation, imellem stationerne må der ikke skrives!

SUK

SUK

SUK

etc.