Hvor er min lighter i Højskolesangbogen

Jeg er åbenbart enig med Pia Kjærsgaard i at savne Shu-bi-dua i Højskolesangbogen, men endnu mere - og det fik jeg ikke nævnt i min anmeldelse, der burde have været i hvert fald fire gange så lang - savner jeg Line Knutzon, selvfølgelig "Hvor er min lighter"

men også den her fra Hvedekorns sangnummer, 4, 2014:

KVIST

(Bondesang ca. 1599)

 

Man tager en lille kvist

Og bærer den ved sit bryst

Så lægger man den lige her

Men så skal den ligge der

 

Så flytter vi den tilbage

Og lægger den f.eks. der

Men så kommer bonden og råber

AT NEJ, den skal ligge der!

 

Så går vi tilbage og tager

En kvist og lægger den der

Men så var det også den forkerte

I stedet, så ligger vi den der.

 

Og når vi så har taget

En kvist og lagt den der

Så begynder det at blæse

Og så ligger kvisten der.

 

Så ved vi ik` hva` vi skal gøre

For kvisten den ligger forkert

Så står vi længe og kigger

Det er faktisk virkeligt svært

 

Så lægger vi den på jorden

Og tænker: nu det nok

Men så kommer bonden tilbage

Og slår os med en stok

 

Senere på året dør vi

Af fattigdom, pest og kulde

Det er bedre at leve sit lorteliv

I mørket under mulde

Vs. populismens røvvarme

Samme morgen som vi om aftenen på D'Angleterre blev konfronteret med Morten Messerschmidt live, stod Naja Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup i DR-byen ansigt til ansigt med Pia Kjærsgaard, og da Naja satte sig i sminkestolen var den stadig - EW! - varm efter Kjærsgaard, fortalte hun i går til den overstadige reception for Frit Flet, hvor der var så mange gode og fine og talentfulde ansigter, og en hel del - de kalder det familie! - som trioens stolte (aldrig havde hun være så stolt over en bog, fortalte Mette, vi kan kun finde ud af at være rigtig, fuldt stolte over kollektivitet, filosoferede vi) ansigtstræk spøgte i.

- og her billede af trioen (ved Kajsa Guldberg) + bogdesigner Kim Lykke ved receppetionen i går, de ser stålsat og glitrende glade ud:

Nyheds-triptykon ang. en bestseller ude af kontrol

1.

Gyldendal ‏@Gyldendal 5t

Han bliver ved. Yahya Hassan nu i samlet trykoplag på 37.000.

2. 

Hassan is a product of this culture, born in what he refers to a “lower class place, a ghetto” in Western Denmark. He says his parents, who came to Denmark from a refugee camp in Lebanon but consider themselves Palestinian, would talk about the horrors they left behind in the Middle East. He dropped out of school at 13 and soon ended up “living out of a duffel bag” travelling from institution to institution because of behavior problems, including theft. During long periods of isolation – imposed by authorities and his father – he took time to read and grew to love literature, he said. Danish media have already lauded him as a role model for his generation. Critics such as Tue Nexo Andersen, a literature professor at the University of Copenhagen, said Hassan’s longer works are “almost Walt Whitman-like.” Hassan, however, knew that publishing his unfiltered thoughts on the Muslims would create problems. “I knew when I would tell my story would break many taboos and many people would get offended and my parents would get angry. But my premise was that I would have to tell it as it is.”

 

(fra Wall Street Journals netavis)

3. 

Mens anmelderne herhjemme står i kø for at lovprise den unge dansk-palæstinenser Yahya Hassans selvbetitlede og storsælgende digtsamling, så er begejstringen noget mere begrænset hos Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard (DF), der ikke mener, at digtene har »noget med poesi at gøre.« »Jeg synes, at hans digte er forfærdelige. Det er godt, at han rører ved det og åbner for det, men lad være med at fortælle mig, at det er digte. Det er protestbrøl,« siger Pia Kjærsgaard, der er medlem af Folketingets Kulturudvalg, i et interview med netavisen Altinget.dk. Den 18-årige digters debutdigtsamling, »Yahya Hassan«, udkom i midten af oktober, og den er nærmest blevet flået ned af hylderne lige siden. Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, har blandt andet udtalt, at han aldrig har oplevet noget lignende, og oplaget er allerede blevet genoptrykt i flere omgange. Læs også: Digteren bag den vrede indvandrer I digtsamlingen gør Yahya Hassan op med sin opvækst i et undertrykkende familiemønster, og han beskriver undervejs, hvordan han og hans søskende blev udsat for tæsk af en voldelig far. Pia Kjærsgaard kan sagtens forstå, at den unge digter har brug for at komme ud med sin frustration. »Jeg forstår godt, han er så vred, for han har haft en forfærdelig opvækst. Men for mig at se har det intet med poesi at gøre, selvom hele kultureliten står og klapper ad ham,« siger hun.

(fra Berlingskes net-avis)

Flyselskab hallucinatorisk forkortet Under buen torsdag nat

PIA

Pakistan Airlines