En af de små, ikke særlig kendte perler i Jørgen Leths forfatterskab er bogen Michael Laudrup - en film bliver til, der anstrengt og underholdende forsøger at få boglang tekst ud af Leths film Michael Laudrup - en fodboldspiller fra samme år, et sandt tvangsinspireret opus. Vi får både filmens pitch (en særlig Lethsk genre) og speak og to såkaldte researchrapporter, hvoraf den ene afslører sig som en guide, med stjerner, til Barcelonas barer og restauranter (
Bogens to sidste afsnit fortæller om forskellig aspekter af det konkrete arbejde med med filmen, men indeholder også et afsnit, "Danseren og fodboldspilleren", der mere vidtløftigt sammenligner Laudrup med balletdanseren Peter Martins, en sammenligning som Laudrup desværre slet ikke er med på, men Leth insisterer:
På åbningsgallaen i Tivoli kom Peter Martins ind på scenen under fremkaldelserne. I et elegant, mørkeblåt jakkesæt, lyseblå skjorte og et abstrakt slips stod hans dér, balletmesteren smilende blandt sine dansere, og to imod det begejstrede bifald. Han er flottere end nogensinde, 46 år, og han er frem for alt stadig - nu uden at danse - så eminent den store danseur noble, som fylder rummet med sin kolossale udstråling, når han står på scenen.
Jeg tænkte på oplevelserne i Barcelona. Michael Laudrup er på samme måde som Peter Martins en performer med stor udstråling. En virkelig stjerne på banen, også når han ikke har bolden. Der er også dette gyldne snit ved ham. Laudrup er en fodboldspillets danseur noble.
Det er ikke første gang, han er blevet sammenlignet med en danser. Jørn Mader har talt om Laudrups synkoperede rytmer, hans pludselige chassé-trin på tværs, og den koreografiske brillans, han i sine bedste øjeblikke som solist synes at tilføre dette holdspil. Men selv vil Laudrup gerne have sig frabedt sammenligningen. han tænker ikke på musik, når han spiller. Han er ikke en danser, han er en fodboldspiller.
Denne eftermiddag hvor jeg sidder usynlig i den mørk sal og ser Peter Martins sidde oppe på scenen og kigge på sine dansere, tænker jeg, at der noget, der flugter meget godt i de film, jeg har lavet om Martins, Torben Ulrich og Michael Laudrup. d har noget til fælles, de tre. Selvom Michael Laudrup siger, at fodbold ikke har noget med musik eller ballet at gøre.
Jeg tænker, at filmene også har det til fælles, at de handler om værkstedet - danserens, koreografens værksted, og boldspillerens. Min nysgerrighed overfor arbejdsrutiner er drivkraften.
Pter Martins spørger mig om titlen på filmen om Laudrup. Jeg siger "Michael Laudrup - en fodboldspiller." Han smiler - og siger "Ja, selvfølgelig." Titlen på Martins-filmen fra 1978 var - "Peter Martins - en danser"!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar