- altså for (gode) udgivelser så sidetalsbeskedne som muligt,
og fx under 16 sider, altså mindre end Basilisks legendariske B16-serie, men så var der for fanden også hedengange Adressens Forlags limbo-kortere serie A8 (som jeg selv deltog i med uopdriveligheden Udvalgte trompeter), og hvad med alle Viggo Madsens hånduddelte og -udkastede pamfletter eller flyveblade (som jeg som den eneste i verden har livsvarigt abonnement på), der er på enten 2 sider, for- og bagside på et a4 ark, eller 4 sider, et sammenfoldet A4-ark; senest uddelte han på Bogforum pamfletten at en krop i sig selv er en handling, bestående af på forsiden en collage (inkl. bl.a. Andersen Nexø som soldat (?) og med overteksten: "hvis jeg var vand ville jeg hermed fordampe"), på midtersiderne et digt eller en sang (første ærke-Viggo'ske linje: "våd som en selvopfyldende profeti under likvidation") med tilhørende (?) nodeark og på bagsiden dette gloriøse gentagelsesnummer:
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
HÅBET ER FORSINKET AFVENT VENLIGST ANKOMST
- eller Eske K. Mathiesens 1 A4-side korte gækkebreve og jule- og nytårshilsener fra 70'erne, som han sendte til en sluttet kreds, inkl. Poul Borum, der trykte flere af dem i Hvedekorn, og i det hele taget alle 70'ernes løsark, TA' BOX for fanden, og det nulevende tidsskrift ARK (som jeg engang leverede et Højholt-ark til), for den mest sidetalsbeskedne publikation må vel være den, der er trykt og bogstaveret på kun 1(for)side, som nu nys udkomne og smukt nysselige (og snart anmeldte, I promise) Arena Kontra # 5 (der måske !!!!????? er den sidste Arena Kontra, efter Jonathan Nielsen og Jakob Østergaard er trådt ud af Arenas redaktion ?????!!!!! det håber jeg (& Bukdahals Bet - Den Smalle Litteraturpris) sandelig ikke), nemlig gamle Bet-favorit Teddy Josephsens Om tyngdekraften og dens tilbehør, der er en udfoldelig, stor, men småttrykt tekst-plakat, citat: "forsætter ned og helt ind i de smidige puder/ i elektroners kredsløb", men den er jo lige præcis i en anden forstand kæmpestor, ligesom Josephsens forrige objektbog, den lange leporello Et kup det det fra sidste år, og hvad i det hele taget med leoporelloer, Arenas æske fuld af dem, de er jo principielt også på 1 side eller højst 2, men også på en måde snyd, en slags bogudfladning i stedet for et ægte papirtyndt værk, men skal man så skelne mellem hvor mange kvadratcm. et 1-sides-værk fylder, nej, det er simpelthen for kompliceret at få orden og hierarki på så radikal smalhed!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du er så meget bibliofil, at dine tendenser i den retning ofte kommer til at smitte af på (som det mildeste)/ dække for (grelleste) dine måde at anskue et værk æstetisk på - m.a.o. kommer din sammenvævning af efterhånden mangeårige profession og samleri til ind i mellem at skygge for et værks egentlige betydning, alene qua dets dets udformning eller omfang.
SvarSletJeg kender det fra mig selv, og genkender det derfor også hos andre ligesindede.
I dit tilfælde er det dog lidt uheldigt for os andre, for det gør, at vi ikke altid kan stole på, at det ikke bare er din raffinerede smag, netop fordi du er en specialiseret samler, der gør, at du synes noget er interessant (hvilket dog ikke nødvendigvis er særlig interessant for andre end samleren selv). Skader kan lide blanke ting, bogsamlere og bibliofile kan lide lækre, kuriøse eller sjældne ting, men det betyder ikke, at det er vigtigt for resten af verden.
Jeg bestrider ikke, at nogle af de nævnte 'udgivelser' er interessante eller sjove at have i hænde, men at det er et kvalitetskriterie, at noget er så kort at det må betragtes som spontane udråb og ikke som selvstændige værker, eller at udformningen skulle have noget at sige for at det skal betragtes som særligt godt, vil jeg bestride. Egentlig er det vel et tegn på krise og opløsning, at forfatterne er nødt til at ty tilbage til den slags primitive løsninger, for at få opmærksomhed eller komme ud med deres budskab? Nå, det er måske for polemisk anskuet.
Jeg vil dog blot gøre opmærksom på, at det først er i det 20. århundrede, at efemera (af nogle) anskues som fuldgyldige bidrag til litteraturen - før 1900 var det vist nærmest bare et supplement til de egentlige værker og udgivelser - lige fra de polemisk-religiøse flyveblade i 1500-tallet til de mange forfatterfejder i 1800-tallet, der netop blev udkæmpet pr. pamflet. En status, de såkaldte blogs i dag med held har overtaget.