Den slette excentriker

Som sædvanlig en masse gode, skæve tekster i antikvariatet Booktraders julehæfte, som jeg netop har fået tilsendt, tak for det, af bl.a. Viggo Madsen, Lulu, Jokum Rohde, Louis Jensen, T.S. Høeg, Henrik Have og, hey, Hvedekorns egen Kristoffer Raasted (men hvorfor ikke nogen af Knud Holten, jeg savner INTENST nye tekster og allerhelst BØGER af Knud Holten), men mest har jeg bidt mærke i hr. Booktrader himself Lars Rasmussens nådesløse portræt af den galsindigt ubehøvlede indehaver af Frederiksberg Antikvariat, Leif Nørballe, om hvem jeg altid har sagt, at han gav excentricitet et dårligt navn, to klip:

Nørballe kunne beskylde kunderne for de særeste ting. Han havde blandt andet fået den fikse idé, at han kunne se på folk, at de dyrkede transcendental meditation (det fine ord udtalte han konsekvent 'transkondental'). En kvinde købte en bog, der ikke havde det mindste med dette emne at gøre, og Nørballe den altgennemskuende kom da også svært bag på hende ved pludselig at råbe: Jeg ved godt, at de dyrker transkondental meditation! Kvinden benægtede blankt, og Nørballe greb bogen fra hende og slog hende flere gange hårdt på skulderen, mens han råbte, De skal ikke tro, De kan skjule noget for mig!

Nørballe var en stor snob. Havde han set en person tilpas ofte på TV eller i BT, skulle der slikkes røv, når vedkommende dukkede op i forretningen. Hvem der i særlig grad forstod at udnytte denne naivitet, var Dan Turèll, der boede få hundrede meter fra forretningen. Nørballe kunne næppe lide nogen som helst dele af Turèlls mangeartede forfatterskab og da slet ikke mandens fremtoning, men han var berømt, og derfor skulle der lefles. Nørballe er unik, havde Turèll skrevet i en Onkel Danny i byen, og dermed fik han carte blanche til at færdes overalt i forretningen - og at tage sin taske med rundt [jeg oplevede det samme, da Nørballe fandt ud af, at jeg var anmelder LB]. Det benyttede Turèll sig af til at foretage omfattende tyverier, især af kriminalromaner. Nørballe opdagede det aldrig. Et fremtrædende konservativt folketingsmedlem fik på samme baggrund lempet en førsteudgave af Henrik Ibsens digte til sig.