Kirsten Thorup anno 1967 får ordet i mellemtiden

Jeg har OPLEVET at Kirsten Thorups nye roman Tilfældets gud er en fremragende roman (der var som skabt til fredagens tømmermænd og lørdagens IC3-rejse) , men endnu ikke GENNEMSKUET OG FORMULERET, hvordan og hvorfor den er det (det gør jeg i morgen fra klokken seneste 9.00), så her er i mellemtiden et af hendes magtfuldt sære (og aldrig genoptrykte) debutdigte fra Vindrosen 7, 1967 (HOV og ØV, hvorfor var det ikke Hvedekorn, der fik æren!?):

Liget

Jeg var den lykkelige ejer
af en barokdør
som var sin vægt værd i guld.
Og dog havde jeg ikke noget at spise.

Jeg havde heldigvis hængt mig i et træ
længe før den tid.
Det var herligt nok at leve
tænkte jeg hvergang en fugl hakkede
i mit øje eller var det min ryg?
Jeg kunne ikke mærke forskel.
De levede af mig de fugle.
Men det var mig ligegyldigt
hvad det døde skarn blev brugt til.
Alligevel var jeg glad for
at det var fugle og ikke orme.
Fuglen er et langt mere æstetisk dyr
end ormen.
Og en orm kunne lynhurtigt forvandles
til kvælerslanger og giftslanger
firben og kæmpeøgler
Midgårdsormen og slangen i Paradis.
Det værste var at en orm
der blev hugget midt over
levede videre som to orme.
Så jeg var godt tilfreds med
at det var fugle jeg havde fået på halsen.
Og ved fugle forstod jeg
ørne og krager
og ugler og enkelte måger.
Jerg havde faktisk aldrig set en due.
Barokdøren som var så mange penge værd
ville jeg sælge skønt
den smule der var tilbage af mig
ikke havde mange fornødenheder.
Jeg havde længere vægret mig ved at
skille mig af med den kære genstand -
arvestykke og souvenir.
Men den var efterhånden blevet
for tung for mig.
Jeg havde ikke flere kræfter.
De manglede kun underkoppen og det ene ben.
Det var på tide jeg fik døren realiseret.
Jeg fandt en liebhaver -
en nydelig velsoigneret mand.
Han drog afsted med døren.
Og pengene fyldte jeg i min tomme mave.
Den døde skal jo også leve.

- hvilket er så præcis en tematisk analyse som nogen af den nye roman, jeg behøver bare at tilføje "og den er god", så er anmeldelsen hjemme.