»Jeg udvandrede, fordi det lå uden for, hvad det overhovedet var Kritikerlavet værdigt at skride til afstemning om. Jeg ville ikke engang gå med til at lade mig nedstemme. Jeg mener, at Lars Bukdahl selv på en sjov og ansvarlig måde har reageret på Ib Michaels trusler med sin aprilsnar. Og med hensyn til Janus Kodal-episoden burde vi have reageret i selve situationen. Toget er kørt for længst«, siger Erik Skyum-Nielsen.
Skyum kan da have ret i, at der ikke er mere at komme efter i IM-sagen for mig PERSONLIGT, og at han (m.fl. der var til stede i Literaturhaus) PERSONLIGT burde have reageret overfor JK, men hvorfor er det ikke "værdigt" for Kritikerlavet at forholde sig til disse temmelig unikke (og af JK i JP sammenknyttede) sager (jeg har i mine 23 år som anmelder aldrig før oplevet at blive truet med tæsk eller få hældt vand ud over mig (og blive blitzet af gerningsmanden) - i hvert fald ikke af angiveligt ædruelige digtere) ved at tage konkret og principielt afstand fra sådan forfatteropførsel, sådan som det sker i oldermand Mai Misfeldts sobre og skarpe debatindlæg/ pressemeddelelse, udsendt til medierne i dag
Fra Litteraturkritikernes Lav.
Trusler og overfald er ikke litterær debat
Den senere tid har vist eksempler på, at forfattere korporligt har overfaldet kritikere og anmeldere, offentligt lovet dem tæsk, eller er mødt op på privatadressen, hvor de i vrede har fremført deres sag.
Dette var naturligvis et emne, der blev diskuteret på generalforsamlingen i Litteraturkritikernes Lav 7. april. 2011, hvorefter vi vedtog at udsende denne tilkendegivelse af, at Litteraturkritikernes Lav på det skarpeste tager afstand fra de senere måneders voldelige og truende markeringer fra forfatteres side.
Alligevel finder Kritikerlavet, at grænsen er overskredet for, hvilke midler, der kan tages i brug for at intimidere kritiske kritikere. Det er ikke forfatteres, forlags eller privatpersoners sag at sætte grænser for ytringsfriheden ved vold, trusler mm.. Det er uacceptabelt, at anmeldere skal afholde sig fra at deltage i offentlige arrangementer af frygt for at blive overfaldet fysisk af forfattere.
Litteraturkritikernes Lav tager litteraturen alvorligt. Og vi vil gerne diskutere den. Med ord, ikke med vold. Ordet er frit, både for forfattere og kritikere. Bølgerne må gerne gå højt. Men vi skal kunne omgås civiliseret.
Derfor ser vi på den seneste tids hændelser med bekymring. Forfattere og kritikere har en fælles interesse: Litteraturen. Lad det være samtalen og diskussionen om den, der er i centrum. Ikke en frontkrig, der kun kan skade og latterliggøre os alle.
På vegne af Litteraturkritikernes Lav
Mai Misfeldt Oldermand
Jeg mener stadig at Kodal skal politianmeldes. Hans opførsel er totalt uacceptabel
SvarSletjeg glæder mig til der er nogen der siger præcist fra over for kritkere som kører deres personlige fuck af på personer (der også skriver)! hele den her misere handler ikke om genereller og principper. havde den gjort det, var også den anden part, altså kritiker-aggressor, blevet påtalt.
SvarSletJeg ægrer mig over min beskedne deltagelse i den ophedede debat (i indlæg her og på IMs side). Ikke at jeg har sagt noget jeg ikke mener, men jeg mener at Janus Kodals udåd og debatten er helt opskruet og fejlramt.
SvarSlet"Let me be clear", som Obama plejer at sige; der er aldrig noget tilfælde hvor en debat som denne retfærdiggør korporlig afstraffelse. Jeg læste IMs oprindelige indlæg som en frustration og lidt burlesk fortalelse. Men ikke som et udtryk for en faktisk trussel (omend den kunne læses sådan). Ib Michael er en alt for fredelig sjæl og uden at have personligt indgående kendskab, så tvivler jeg på han har et ondt ben i kroppen.
Når Janus Kodal, så marcherer ind på scenen og vil omtales og have opmærksomhed og hælder vand i hovedet på Bukdahl til et litteraturarrangement, så overskrider det al menneskelig anstændighed og er en total kunstnerisk og intellektuel fallit.
Jeg forstår ikke at Bukdahl ikke rejste sig og klapsede ham en han aldrig glemmer. Personligt som erklæret pacifist ville jeg have overordentligt meget svært ved at lade være. Jeg mener faktisk Kodal bør retsforfølges for sin niddingedåd som den usling han er.
Og ligemeget hvad Bukdahl mener og siger, så vil jeg personligt boycutte Janus Kodal og hans værker til al evighed, amen (sagde ateisten).
Min klare personlige opfordring til Bukdahl, hvis der ikke er en forældelse af nogen art, at anmelde Kodal.
Hvor går grænsen? Ingen tager skade af vand. Hvad så med maling næste gang? Eller et par "håndmadder"? Det dør man ikke af. Og han er jo selv ude om det.
Hvor er det dog smagløst af Janus Kodal og hvor er det dog et vagt forsøg af en ligegyldig og perifær forfatter at få lidt "se mig mor - se hvad jeg kan" opmærksomhed.
Jeg har tænkt meget over Bukdahl de senere dage og jeg må indrømme, at ligeså meget, jeg synes at hans personhetz er for meget, så kan man ikke negligere hans engagement.
Jeg så det horrible interview, hvor også Leonora Christina Skov deltog. Og kunne ikke lade være med at tænke over hvor småt Danmark blev lige dér (når Skov snakker for bare træer)..
Kigger man på LCS anmeldelse af Franzen i den forgangne weekend(avis), som igen for anmeldelse #393489234823948 gang bliver drejet over på kønspolitik, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på lige netop det; småheden. Så hellere Bukdahlsks anmeldelser som er for den smalle litteratur hvad Rabelais var for romanen.. (min fri mig guddødeme fra konstant hetz på Høeg, Grøndahl, Ib Michael m.fl. - den barnlige pegen-fingre-af bliver INGEN klogere af!)
/palinode off