I Roskilde bor en familie, som rimer på alt. Når det er morgen, råber moderen: "nu skal vi op, kubi-lop. Når de skal spise, råber faderen: Vi skal spise kubi-lise". Og når Valde går ud for at lege, råber han: "Jeg går ud, kubi-lud". "Husk din hue, kubi-lue", råber hans mor nogle gange efter ham.
I Ribe bor en familie, som rimer på det meste. Når det er aften, siger moderen: "Nu skal vi i seng-beng." "Ja, vi skal sove-bove", siger faderen. "Jamen, jeg er slet ikke træt", siger Malte. "Det er der ikke noget at gøre ved, vi skal i seng-beng", siger hans mor. "Øv-bøv", siger Malte og går i seng.
I Rødby bor en familie, som slet ikke rimer. "Jeg har godtnok kogt meget spaghetti, siger faderen, når de spiser. "Ja, det har du godtnok", siger moderen. "Jeg vil godtnok have lidt mere", siger Max. "Du er godtnok sulten", siger hans far.
En dag mødes de tre familier tilfældigt ude i en skov. De voksne begynder straks at snakke sammen. Drengene står lidt og kigger på hinanden.
"Hvad hedder I, kubi-li?", siger Valde så.
"Jeg hedder Malte-Balte", siger Malte.
"Jeg hedder godtnok Max", siger Max.
Drengen bliver stille igen. Nu begynder de voksne at byde hinanden kaffe af deres termokander.
"Skal vi lege-bege", siger Malte.
"Det kan vi godt, kubi-lot", siger Valde.
"Det ved jeg godtnok ikke rigtig", siger Max. Han kigger på sin mor og far. De ser glade ud. De snakker og snakker med andre voksne. Max tager fat i sin far og hvisker:
"De to drenge taler godtnok mærkeligt. De rimer på alt muligt.
"Det gør de voksne godtnok goså", hvisker han far. "Men det er ikke hver dag man møder så flinke folk."
Det kan hans far have ret i. Så Max følger efter Valde og Malte. De tre drenge klatrer op i et stort træ. Først sidder de på hver sin gren og snakker. De kan alle tre lide at cykle og pjatte og samle på ting. Så sætter de sig på den samme gren. De fortæller historier og griner. Det er helt sørgeligt, da de skal klatre ned fra træet og sige farvel til hinanden.
"Måske ses vi en anden gang-bang, kubi-lang", siger Valde.
"Det kan være, vi mødes i en skov-bov, kubi-lov," siger Malte.
"Det håber jeg godtnok båt-gok, vi gør-bør, kubi-lør-dør", siger Max.
Han vinker alt, hvad han kan, da de tre familier stiger ind i hver sin bil for at køre i retning mod Roskilde, Ribe og Rødby. Hans mor og far vinker også.
"Det var godtnok nogle flinke drenge", siger Max.
"Hvad sagde jeg?", sagde hans far.
- fra Samvirke, april 2003
Så præcist Hellesk med godtnok i stedet for godt nok - jf. i øvrigt de tre rim&remser fra Min mor sidder fast på en pind, der er ugens digt i WA Bøger i dag; jeg læser tit op fra Min mor, når jeg er ude på gymnasier, for at slå kontra mod den HH-skepisis, som dansklæreres tvangsfortolkninger af "Fasaner" og "Køreplaner" har produceret.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
På Djursland bor der også en dame, der rimer på alt. Min søster var hjemmehjælper hos hende en sommer. Damen havde en dyb stemme og et problem med piger i bukser. Det første, hun sagde til min søster, var: "ER DU EN BUKSETØS? DU SKAL VÆRE BUKSELØS!" og så rimede hun videre om lopper, der hopper og heste, som er det bedste.
SvarSlet