tirsdag den 5. april 2011
2 på listen - grøn vilje!
Jeg anmeldte (med stort besvær, fordi alle de andre var kommet først med deres ørkesløst FORNUFTIGE og KORREKTE anmeldelser) Kirsten Thorups nye roman Tilfældets gud i dag; det var min første Kirsten Thorup-anmeldelse, og snart er der ikke flere tilbage på listen over (nulevende!) forfattere, jeg beundrer betydeligt og ikke har anmeldt, sidste år fik jeg omsider sat kryds ved Bent Vinn (en helt anden liste, der ikke skal tales om her, er den onde, onde liste over forfattere, som jeg beundrer og som jeg har anmeldt fast (der er også dem jeg, rimeligt nok, anmelder zigzaggende, fx Rif), men mere eller mindre momentant eller permanent er blevet frastjålet); som jeg scanner reolerne bag mig, er der faktisk kun 2 tilbage på listen over betydeligt beundrede ikke-anmeldte, Vibeke Grønfeldt og Dorrit Willumsen, og de udsender begge nye bøger dette forår, Willumsen erindringsbind nr. 2, Pligten til lykke, i næste uge og Grønfeldt tredje og sidste bind, angiveligt en stenet moppedreng, i serien om Agate, til maj, jeg kan næsten ikke vente til MÅSKE og MULIGVIS at få anmelderfingre i dem, hep på dem, anmelderfingrene!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hep hep
SvarSletSven Holm. Har du anmeldt ham? Hvis han kan tælle som betydeligt beundret. Hár du egentlig anmeldt Knud Holten? Eller har du bare nævnt ham?
SvarSletNu har jeg i 6 dage forgæves kigget efter nye indlæg. Troede faktisk Lars var gået under jorden efter aprilsnar! Så gik det op for mig, at det nu var APRIL!
SvarSletKnuds Holten er betydeligt beundret, og jeg WA-anmeldte hans forbandet nok stadigvæk seneste bog Flamme-Øglens Tåre, 199 -
SvarSletSven Holm har jeg vistnok kun anmeldt et skuespil af - på litlive, hvilket ikke uden videre tæller -
En hurtig mail sikrede mig Dorrit Willumsen! Yes! Hvilket jeg fejrede ved at læse hendes lille, perfekt perlende bog TØS (som jeg købte for 30 kr. i en århusiansk bogahndel sidste uge) om familien Willumsen-Ørnsbo elskede og savnede hund af samme navn (men også om familiens kæle-pindsvin og kannibalistiske akvariefisk). Et citat:
SvarSletTøs var ikke nogen intellektuel hund. Måske var hun ikke engang særlig kvik. men følelsesmæssigt var hun klog. Stemninger, misstemninger, glæder og depressioner registrerede hun, næsten før vi selv ville vide af dem. Og hun gav dem et hundeudtryk. Hun spændte fra dansende kådhed til en melankoli, der var så overvældende, at hun måtte skjule den under en dyne. Og hun nærede et stædigt og inderligt had til alle store, sorte hunhunde.