Forventningspresserende

Pludselig er der bare KØ af bøger at glæde sig til - og der er slet ikke plads til de bøger, man faktisk sidder med og læser og kal læse, for kommende, voldsomt lovende bøger, man bliver nødt til og slet ikke kan lade være med at forestille sig , og først og fremmest har chefen for Marianne Larsens afrundende forlag Ekbatana Christel Sunesen proklameret en ny digtbog af Marianne Larsen, forventningen til hvilken for en kort tid lige netop overdøver sorgen over, at døden har gjort hende tavs, for heeeelt tavs kunne den så alligevel ikke gøre hende - der er ikke dato på endnu, og der må gerne gerne både gå kort og lang tid, så den er altså nr. 1 på forventningslisten, nedeunder den figurerer netop afslørede forårsbøger på Gyldendal, nej, før dem en ny bog OMSIDER, en roman, af Preben Major Sørensen på Escho, som jeg ikke har titel på, jeg spørger lige Anders Jørgen, øjeblik: 

1. Marianne Larsen: Barn i landskaber med hvidtjørn

2. Preben Major Sørensen: Utallet (skrev Anders Jørgen lige, at den fantastisk hedder, han sendte den sgufandeme også på PDF, tør ikke åbne lige nu!) 

3. Klaus Høeck: And the dead (velsignet brudt tavshedsløfte)

4. Morten Chemnitz: Færd 

5. Majse Aymo-Boot: Tingene (roman!) 

6. Runa Maria Luth: Drømmepenge (roman!)

7. René Jean Jensen: Den anden, den tredje, mig (roman!) 

8. Maja Lucas: Tennisdigte

Hammannhåb

Selvom jeg har været relativt skuffet over de sidste 2 og en halv nægter jeg at lade være med at glæde mig til Kirsten Hammanns nye, stadigvæk titelløse bog, som hun ligesom sidelæns proklamerer og præsenterer den i sin takketale, da hun fik Søren Gyldendal-Medaljen (OG TILLYKKE MED DEN!), hvor den lyder som et genvisit til hendes mest umulige bog, "poetikken"/"romanen" Bruger De ord i kaffen?, 2001 (den første bog af KH, jeg (med et skrumlet suk) anmeldte):

"I et år har jeg skrevet om at skrive, og hvor meget jeg hader det og ikke kan leve uden. I sidste gennemlæsning skulle jeg igen se i øjnene, hvor dårligt det var, uden interesse for andre, håbløst ... Og så en halv dag senere syntes jeg, det var virkelig godt eller ligefrem blændende. Og næste dag igen græmmede jeg mig. Det er også det, min nye bog handler om: De skift mellem troen på egne evner og den rene selvforagt.
(...)
 Tak for medaljen, som jeg slet ikke kan tillade mig at sammenligne med Matador-Lauras, for hun havde slidt og slæbt og boet på et lille kammer og ofret sit eget liv, vinket farvel på forhånd til mand og børn, hun udrettede noget synligt hver dag, noget nyttigt. Det handler min bog også om - at jeg aldrig arbejder nok, og at flertallet i befolkningen slet ikke betragter det som arbejde eller vigtigt overhovedet - men fint med dem, hvis jeg vil hygge mig med det i fritiden, men staten skal i hvert fald ikke støtte det, og det forstår jeg godt, det har jeg vidst i 25 år, og jeg skammer mig over det næsten hver dag, at jeg ikke er sygeplejerske og hjælper nogle syge mennesker eller lægger asfalt på en vej, som vi alle kan køre på, eller er kok eller bare kogekone som Laura, dag ud og dag ind fra 7 til 19 og langt ud på natten, når der er gæster."

Genrequiz med højre odds

MIn smerteligste læse- og anmeldelsesoplevelse sidste år var Lone Aburas' Det kommer til at ske, for jeg havde virkelig ikke troet, at det ville komme til at ske, at jeg blev skuffet over en roman af Lone Aburas. Og det kommer heller ikke til at ske igen, blev jeg endnu mere sikker på, da hendes redaktør Simon Pasternak søsatte denne endnu ikke forløste quiz på Facebook:

Simon Pasternak at City of Berkeley.

January 9 at 1:39am · Berkeley, CA, United States ·

Kom og her Lone Aburas 8. februar på Davids Samling, det ku ligne hende at sige nogle sjove og kloge ting - og så har hun skrevet noget nyt, der er helt vildt - måske kan hun lokkes til at læse noget det ...

Lars Bukdahl NYT NU!

Simon Pasternak Jeg kan afsløre at det bliver en genre der i år fejrer 100års jubilæum, sådan ca. i oktober ...

Lars Bukdahl (GRUBLE!)

Simon Pasternak du plejer at være en god gådegætter, kom nu ...

Lars Bukdahl (altså revolution er jo ikke en genre som sådan ... hmmmm)

Peter H. Olesen Dada var vist sidste år men også hver dag.

Bo Hr Hansen Er Lenins kampskrift Staten og Revolutionen begyndelsen på en ny genre?

Ib Lucas LYDDIGT - karawane 1917See Translation

Lars Bukdahl Håber på Ib har ret med Ball, og det ville i sandhed være vildt

Bo Hr Hansen Men der var vel lyddigte før 1917 - ligesom der også var politiske manifester – jeg tror derfor heller ikke på mit eget gæt.

Peter H. Olesen Gyldendal går efter lyddigte i 2017, det er dér pengene ligger!

Bo Hr Hansen Politiske lyddigte vel at mærke. Hvis samtalen har noget at gøre med bogen.

Simon Pasternak Revolution er ikke en genre i sig selv, nej, men ...

Lars Bukdahl Jeg har det, tror jeg: READYMADE (Duchamps Fontæne 1917 (selvom cykelhjulet vel kom først, og nu slog jeg op, ja, cykelhjulet er fra 1913 og der er en hel del flere frem til pissoiret, hmmmm ....!?))!

Caspar Eric kommer! (+please, læs det, Lone)

Blindt kuriøsere

Jeg bliver så aldeles ufunderet vred på kloge J. Hobermans patroniserende anmeldelse af Tim Burtons Alice in Wonderland i The Village Voice http://www.villagevoice.com/2010-03-02/film/tim-burton-s-alice-in-wonderland/ den eneste anmeldelse der er til at finde i dag onsdag, og i morgen har filmen premiere, og første forestilling starter ret akkurat som mit fly lifter off fra Kastrup, og hvor urimeligt er det lige, sådan som jeg har glædet mig til den filmatisering af ikke bare verdens bedste børnebog, som kålormen siger i Cykelmyggen Egon, men verdens bedste bog overhovedet, og man kan sagtens gennemskue, at der er ret meget, hr. Hoberman er glad for i filmen, bl.a. Johnny Depps gale hattemager og Helena Bonham Carters røde dronning, han vil bare ikke rigtig være ved det, og så er patronisering sådan et effektivt røgslør, men han skulle skamme sig, skulle han, når en anden ikke får chancen for at se filmen ved selvsyn før næste-næste mandag, for den går nok ikke i Shanghai Kino.

SCORET! SET! SET!

Min kommentar i dagens WA Bøger, "Forventningens slæde", continued:

Jeg nåede 12:30-forestillingen i Dagmar, og Shutter Island skuffede
i
k
k
e

(det er så meningen af 'i k k e' skal ligne den svimle vindeltrappe i et ufremkommeligt fyrtårn, hvor farlige psykiatriske patienter lobotomiseres til en anti-kommunistisk krigerrace, kan I godt se)