lørdag den 20. februar 2016

Peter vrisser vægtigt og vigtigt over bibliotekerne

Pia Juul har har på sin FB-side copypastet dette opråb fra sin Akademi-(men først og fremmest superdigter-)kollega Peter Laugesen med et link til Det Danske Akademis hjemmeside, jeg paster videre, for ain't that the truth:

http://danskeakademi.dk/arkiv/arkivnyheder.asp

"Bibliotek, fra græsk bibliotheke af biblion lille bog, se bibel, og theke opbevaringssted. Nudansk Ordbog, 10. reviderede og forøgede udgave, 3. oplag 1981.
Dengang var der ingen, der anede, at Hovedbibliotekerne i København og Aarhus i 2015 ville kassere og brænde i hundrede tusindvis af “materialer”, som man kalder det, for ikke at skulle bruge det uartige ord “bøger”.
Hylderne skal så vidt muligt ryddes, og e-bøger fylder ingenting.
I de skønne gamle dage kunne man sidde på læsesale omgivet af tykke bind og tynde i den særlige lugt og stemning, der senere er blevet liggende i hukommelsen med sine daglige aviser fra alverdens lande, sine internationale tidsskrifter og bunker af mærkelige bøger til undersøgelse før mulig hjembringelse.
Men en udvikling som den, der nu kulminerer med fjernelsen af 470.000 materialer fra de i forvejen temmelig tomme hylder på Københavns Hovedbibliotek, og noget tilsvarende i Aarhus, hvor udflytningen fra det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken til det nye, gigantiske kulturcenter på havnen, der under det klangfulde navn DOKK1 ikke kun forener bibliotek med borgerservice, legeplads og cafe, men også magnetisk trækker en stor del af byens buslinjer til sig, så folket kan valfarte til tomhedens tempel, kommer ikke bare pludselig ud af den blå luft.
Siden strukturreformen i 2005, der ramte sin fulde kommunale effekt i 2007, har man nedlagt hvert tredje af landets biblioteker, især i forstæderne til de store byer og langt ude på landet. “Goddag til Supersygehus og Udkantsdanmark, farvel til skadestuer og biblioteker,” som Peter Borum for nylig formulerede det i en kronik, der med forbilledlig klarhed ridser situationen op:  “Utroligt mange bøger, som ikke var spor overskydende ekstraeksemplarer, er forsvundet. Ældre materialer og materialer på andet end dansk og engelsk er systematisk blevet smidt ud. Alt andet er løgn. De er kasseret ud fra en indskrænket forestilling om, hvad der kan være aktuelt.”
Det er de smalle bøger,
de dybe bøger,
de høje bøger,
de skæve bøger,
de farlige bøger.
Det er de andre bøger, der forsvinder. De bøger hvor litteraturen tages alvorligt og en ny tid tøvende formulerer sine tendenser. Og de bøger der i fortiden gjorde det samme.
Først skaffer man dem af vejen i utilgængelige magasiner under jorden.
Der har ingen andre end bibliotekets ansatte adgang. Ikke noget med at gå rundt langs hylderne og lade sig fange af navne og titler, formater og teksturer. Den slags er så fjern fortid, at det allerede i så nær fremtid, at der er tale om nutid, bør fjernes. Ellers er det i vejen.
Derefter beslutter man, at bøger, der ikke har været udlånt 3 gange i løbet af de seneste 5 år skal smides i containeren og køres til krematoriet. For den ene låner, der virkelig står og vil låne det spekulativt eksperimenterende, elitære bras kan vel slås med sig selv om et af de fire eksemplarer, der befinder sig på Det Kgl. Bibliotek i København eller Statsbiblioteket i Aarhus. Hvis de da er der endnu.
Det er fremtiden, siger Hovedbibliotekerne. Eller er det? Langt de fleste bøger findes ikke digitalt, og fjernes de fysisk fra hylderne eller magasinerne, er de der ikke mere. Men hvorfor fjerne dem, og i hvilken aktualitets navn? Den viden, der er kulturens kærne og derfor rummer fremtiden, kan sagtens stå og vente tålmodigt, til et enkelt menneske får brug for den bog, der giver det netop den form. Det menneske kan have passeret bogen tusindvis af gange uden at skulle bruge den, men en dag sker det. Og taler man folkeoplysning, som det er bibliotekernes lovfæstede opgave at varetage, skal man huske, at folket altid er det enkelte menneske. Ingen kan forud beregne, hvornår hun eller han skal bruge hvilken bog.
Det handler om viden, der er nødvendig for, at fremtiden kan bevare kontakten med det, der lige her er nutid og fortid. Om historien.
Vi råber vagt i gevær, som adskillige bibliotekarer også har gjort, men måske er det for sent, og de har, som Peter Borum skrev i sin kronik, “været under et ufatteligt pres fra en ideologisk konsensus om, at bogsamlinger er forældede, latterlige, ja direkte skadelige.”
Nu er de fyret. En dumstolt leder af udrensningen praler offentligt med, at derhjemme har hun kun kogebøger. Det Danske Akademi fordømmer på det kraftigste denne kulørt fordummende, for individ og samfund ødelæggende praksis, og opfordrer til, at man gentænker den kæde af dumme beslutninger, der har ført Biblioteksvæsenet så langt ud imod et uigenkaldeligt tab af viden og oplevelse til fordel for bevidstløs dyrkelse af det hastigt glemte og dets meningsløse flow.
Vi sætter vores lid til fremtidens bibliotekarer, der bliver uddannet på “Det Informationsvidenskabelige Akademi” og således på en måde, i hvert fald i sprogbrugen, er vore kolleger. Dette akademi er en bacheloruddannelse på Københavns Universitet, der i prioriteret rækkefølge indeholder punkterne: Informationssøgning, vidensformer, vidensmedier, vidensstyring, digitale videnssystemer, kommunikation, retorik, brugeradfærd, mediekultur, kulturplanlægning, kulturformidling og - som den udsugede, blege og vitaminløse rosin midt i dumhedens vældige pølseende - bibliotek og samfund."

Peter Laugesen, december 2015

1 kommentar:

  1. museal anekdote fra Bispebjergs Museion: jeg var i jobtilbud på et bibliotek cirka september 2000 - maj 2001. Og allerede dengang var afviklingen af bogbusser og landlige åben-to-gange-om-ugen-udlån for længst i gang. Personalet på min arbejdsplads var delt i to, hvoraf det ene hold udtrykte deres teknologi-angst ved at hoppe med på vognen, forkynde e-bogens gryende magt og trække på skulderen af papir. Og en dame af hver slags havde ansvaret for hver sin halvdel af roman-beholdningen. Den ene havde forfattere fra a-k, den anden dem fra l-å. Og da den ene var vild med at kassere, betød det at den andens bogstaver måned for måned indtog flere og flere hyldemetre. Pointe-af-en-slags: det var ikke kun systemets skyld, men sandelig også de mennesker, der gav systemet liv.

    SvarSlet