lørdag den 24. oktober 2015

Forfatter assisterer kritikerian med at finde rundt i hendes bog

Lars Bukdahl to Maria Helleberg
Pinligt at spørge forfatteren om sidetal, men nu har jeg bladret og bladret, og hvor er det nu i din gode bog - og tillykke med den! - at Thomasine sukker over kønningen af stillingsbetegnelser (jf. min overskrift* i dagens WA Bøger)?

Maria Helleberg
Maria Helleberg Oh dear. Lige kommet hjem fra Bakkehuset og kan ikke sige det, Forfatterinder. Prøver at søge i egen gammel tekst...

Maria Helleberg
Maria Helleberg side 161 i mit manus... 1803

En kvinde have skrevet en bog. Dramatiske forsøg af en Christiane Koren. Søde Gyllembourg købte den til hende, og fik den sendt med posten.

Hun læste undrende, men uden engagement, og læste så Rahbeks forsøg på en kritik. Han kaldte de kvindelige forfatter for Digterinder, et udtryk som bød hende imod. Hverdags-konversationer, kaldte han det. Kvindelig lethed og finhed. Det ville han have. Elegant prosa, som de elegante, blomsterduftende kvinder i deres hvide musselinskjoler.
Prosa som musselin.
Det var ikke, hvad hun ønskede at læse.
Hun ville høre om forelskelser, døde ægteskaber, kolde mænd, børnefødsler og utroskab og resignation. Hun ville høre om dristige forhåbninger og bristede illusioner hos kvinder. Ikke kvinder, der kun kunne læses gennem kønnet, men som kunne tvinge mænd til at læse kvinder gennem teksten.
Det fandtes ikke.
Hun havde ellers så meget brug for gode bøger her i sit eksil. Lang tid og stille dage. Især om vinteren.
Hun forsøgte at læse højt for Gyllembourg, der syntes, at al kunst var dejlig; han forstod ikke hendes savn.

Maria Helleberg
Maria Helleberg fortsat: - Så skriv du selv, sagde han bar. - Det måtte da være en smal sag, du skriver de underbareste brev.
- Det har jeg ikke tid til, svarede hun bare. Hans mærkelige ord tirrede hende. Hans danske, som var i opløsning, her i isolationen.
Men nå
r hun læste det, hun ikke gad læse, forsøgte hun at forbedre teksten. Kvinder var passive, mens mænd var aktive. Kvinder vovede ikke utroskab, og gik altid tilbage til deres mænd. Orden og konvention herskede. Kvinder lod sig styre, det var bedst sådan, og børnene var søde og lod sig ikke mærke med forsømmelse.

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Der var den! Tak, blogger straks! kh L

* Feminismens opfinderske

1 kommentar:

  1. Ugens Læser...

    Villabyerne | 20.10.2015 |

    Maria Helleberg

    Hvilken roman har du sidst læst? "' Wolf Hall' og ' Bringing up the bodies' af Hilary Mantel".

    Hvem er din favoritforfatter? " Åh, det er svært! Mange, mange, mange. Austen, Tolstoj, Schiller, Undset. Bare til en begyndelse. De store fortællere med et ærinde".

    Hvad er din favoritgenre? " The story well told - den velskabte fortællling. Men jeg er jo til fals for bare en enkelt sprogligt set fuldkommen vidunderlig sætning. Der er nogle russiske lyrikere - Mandelstam, Tsvetaeva, Akhmatova - som kan lægge mig ned i nydelse, selv i oversættelse. Det samme gælder for ucensureret Shakespeare - man skal læse og opleve ham in toto, hver replik er et lille oplevelses-katalog".

    Har du nogensinde opgivet en bog? " Knausgård. Simpelthen for stanghamrende kedelig en person. Men ellers plejer de opgivne at vende tilbage - troede længe, at jeg var immun over for Virginia Woolf, men havnede i sommerhus med hendes værk i originalen, begyndte med ' Mrs Dalloway' og blev blæst om kuld. Forstår ikke, hvorfor jeg mente, hun ikke var min forfatter".

    Hvilken bog vil du anbefale andre læsere? "' Mrs Dalloway' af Woolf, ' Persuasion' af Austen, Kristin Lavransdatter ' Undset', ' Hildegard' af Anne-Lise Marstrand Jørgensen, ' Wolf Hall' af Hilary Mantel og ' Kabale und Liebe' af Schiller - ja, det er et skuespil.

    Men det er godt".

    SvarSlet