Lars Bukdahl to Maria Helleberg
Pinligt
at spørge forfatteren om sidetal, men nu har jeg bladret og bladret, og
hvor er det nu i din gode bog - og tillykke med den! - at Thomasine
sukker over kønningen af stillingsbetegnelser (jf. min overskrift* i
dagens WA Bøger)?
Maria Helleberg Oh dear. Lige kommet hjem fra Bakkehuset og kan ikke sige det, Forfatterinder. Prøver at søge i egen gammel tekst...
Maria Helleberg side 161 i mit manus... 1803
En kvinde have skrevet en bog. Dramatiske forsøg af en Christiane Koren. Søde Gyllembourg købte den til hende, og fik den sendt med posten.
Hun læste undrende, men uden engagement, og læste så Rahbeks forsøg på en kritik. Han kaldte de kvindelige forfatter for Digterinder, et udtryk som bød hende imod. Hverdags-konversationer, kaldte han det. Kvindelig lethed og finhed. Det ville han have. Elegant prosa, som de elegante, blomsterduftende kvinder i deres hvide musselinskjoler.
Prosa som musselin.
Det var ikke, hvad hun ønskede at læse.
Hun ville høre om forelskelser, døde ægteskaber, kolde mænd, børnefødsler og utroskab og resignation. Hun ville høre om dristige forhåbninger og bristede illusioner hos kvinder. Ikke kvinder, der kun kunne læses gennem kønnet, men som kunne tvinge mænd til at læse kvinder gennem teksten.
Det fandtes ikke.
Hun havde ellers så meget brug for gode bøger her i sit eksil. Lang tid og stille dage. Især om vinteren.
Hun forsøgte at læse højt for Gyllembourg, der syntes, at al kunst var dejlig; han forstod ikke hendes savn.
En kvinde have skrevet en bog. Dramatiske forsøg af en Christiane Koren. Søde Gyllembourg købte den til hende, og fik den sendt med posten.
Hun læste undrende, men uden engagement, og læste så Rahbeks forsøg på en kritik. Han kaldte de kvindelige forfatter for Digterinder, et udtryk som bød hende imod. Hverdags-konversationer, kaldte han det. Kvindelig lethed og finhed. Det ville han have. Elegant prosa, som de elegante, blomsterduftende kvinder i deres hvide musselinskjoler.
Prosa som musselin.
Det var ikke, hvad hun ønskede at læse.
Hun ville høre om forelskelser, døde ægteskaber, kolde mænd, børnefødsler og utroskab og resignation. Hun ville høre om dristige forhåbninger og bristede illusioner hos kvinder. Ikke kvinder, der kun kunne læses gennem kønnet, men som kunne tvinge mænd til at læse kvinder gennem teksten.
Det fandtes ikke.
Hun havde ellers så meget brug for gode bøger her i sit eksil. Lang tid og stille dage. Især om vinteren.
Hun forsøgte at læse højt for Gyllembourg, der syntes, at al kunst var dejlig; han forstod ikke hendes savn.
Maria Helleberg fortsat: - Så skriv du selv, sagde han bar. - Det måtte da være en smal sag, du skriver de underbareste brev.
- Det har jeg ikke tid til, svarede hun bare. Hans mærkelige ord tirrede hende. Hans danske, som var i opløsning, her i isolationen.
Men når hun læste det, hun ikke gad læse, forsøgte hun at forbedre teksten. Kvinder var passive, mens mænd var aktive. Kvinder vovede ikke utroskab, og gik altid tilbage til deres mænd. Orden og konvention herskede. Kvinder lod sig styre, det var bedst sådan, og børnene var søde og lod sig ikke mærke med forsømmelse.
- Det har jeg ikke tid til, svarede hun bare. Hans mærkelige ord tirrede hende. Hans danske, som var i opløsning, her i isolationen.
Men når hun læste det, hun ikke gad læse, forsøgte hun at forbedre teksten. Kvinder var passive, mens mænd var aktive. Kvinder vovede ikke utroskab, og gik altid tilbage til deres mænd. Orden og konvention herskede. Kvinder lod sig styre, det var bedst sådan, og børnene var søde og lod sig ikke mærke med forsømmelse.
Lars Bukdahl Der var den! Tak, blogger straks! kh L
* Feminismens
opfinderske
