tirsdag den 27. september 2011

Jeg sætter mig simpelthen hen og begynder at læse Susanne Staun nu

helt, helt frit og frivilligt og frisat og måske endda frigjort på trods af al tvingende hallo (til forskel fra halløj nemlig), der tårner sig op som tårne af halloooooooooooooo!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar