Oktober er den grusomste måned; den avler
Litteratik ud af Litteratur, den ombetekster
Hjertets Længsel efter levende Syrener
i tusmørk Duften bag Solsortesangens Slør
til plukkede og pressede Herbarievækster,
paa hvis sidste, sygnende Saft et Flor
af pragtfuldt snyltende Skimmesvampe gror.
Ord uden Ord, ude af Stand til at sige andet end Ord
- begyndelsen på Poeten Pouls Sørensen Waste Land-parodi "de Levende Begravelse Af Poul Sørensen m.fl.", Perspektiv 3, 1958
Da jeg gik derover i mørket, tænkte jeg på T.S.Eliot, der beskrev april som den ondeste måned. Havde han mon oplevet november? Hvor dagene er gule og brune, og vinden kagler konstant, koldere og koldere for hver dag; hvor fuglereder er tomme, træer nøgne og alting dødt. Og hjertet - tungt og gråt.
Denne november var tungere og mere grå end nogensinde, og vådere: Jorden var svampet og stank af råd. Frotovet sejlede i pytter, luften var klæg, næsten fedtet af fugt. Sidste uge var grusom: Kuling af stormstyrke og nedbørsmængder i et omfang, der fik lægekvarterets swimmingpools til at erodere, som havde en hær af underjordiske slanger gravet sig rundt langs kanterne, så fliserne skød op, rejste sig, revnede.
- begyndelsen på Susanne Stauns Hilsen fra Rexville
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar