Seriøs, akut, uudholdelig venten på ingen tid til at læse (eller blogge)

Det værste er jo alle de mennesker, herunder anmeldere (jeg har meldt mig inhabil, fordi Helle fotograferer himlen over Sorø hver gang jeg har fødselsdag), der allerede har læst eller lige nu læser BOB, som dengang min søn og jeg gik rundt foran boghandlen i Los Angeles fra midnat til klokken 2 og ventede på, at det blev vores tur til at få hvert vores eksemplar af den nye og allersidste Harry Potter og folk omkring os (mange iført troldmandskostumer)  gik og stod og sad og læste skamløst løs.

OG GLS MEDELER AT MIN PAKKE FRA GUTKIND FORVENTES AT "BLIVE LEVERET I LØBET AF DAGEN" OG NU ER KLOKKEN 14:21 OG HVORNÅR SLUTTER DAGEN? KLOKKEN 2 I NAT LIGESOM I LOS ANGELES? OM JEG MÅ SPØRGE!

OG JEG VED GODT AT DET FØRSTE RING BLIVER PAKKEN FRA TIGER MED KALENDERGAVER MEN HVORDAN IKKE TRO AT DET ER PAKKEN MED B O G E N ! ?

Nørlund/Helle-connection

Jeg hører obsessively de nye Nikolaj Nørlund-sange, mens jeg venter på, at posten kommer med den nye Helle Helle-bog, og kommer i tanke om (skrev først: kommer i anke om - det gør jeg også), at der er den konkrete forbindelse, at Nørlund var suprise-optrædende til Helles Gyldne Laurbær-fest - hvor Mikael Bertelsen var vært og meget rørende live igennem til hendes dansklærer - dér ved Langlinie i sin tid, som pludselig, som så meget andet, er en gammel tid, men nye værker af kunstneriske helte gør altid tiden ny og lysende, og nu kan jeg altså ikke vente længere på HH, selv ikke, nej, især ikke akkompagneret af NN.

De helt forkerte bøger er alle helt andre bøger og dada dada dada dada dada

Så kom en bogpakke - og jeg håbede og håbede, selvom jeg godt vidste, at det alligevel ikke kunne være helt endnu - med seks Antipyrine-bøger, og 1000 tak, og jo helt sikkert fremragende , og de 5 havde jeg i forvejen, og en er endda Tristan Tzaras Syv dadamanifester, men klart nok blev jeg helt sindssygt og fuldstændig urimeligt SKUFFET

men selvfølgelig er Helle Helle dadaist - ikke kun i børnerimsamlingen Min mor sidder fast på en pind

Tzara siger:

"Male livet i lorgnetter- tæppe af kærtegn - sommerfuglesamling - det er livets stuepigers liv

Overnatte på en barberkniv og på lopper i brunst - rejse i barometer - pisse som en patron - kvaje sig, være tåbelig, tage brusebade i hellige minutter - være slået, altid være den sidste - råbe det modsatte af det den anden siger - være redaktionslokalet og badeværelset hos Gud, der hver dag tager bad i os i selskab med renovationsarbejderen - sådan er dadaisternes liv

At være intelligent - respektere alle - dø på ærens mark - skrive under på Lånet - stemme på en Given person - respekten for naturen og for maleriet - råbe til de dadaistiske demonstrationer - sådan er menneskenes liv"

Attendant Torp

- fra WA-kommentar i 2006 om det gloriøse bogår 1996 i anledning af 10 år på WA:

"Foreløbig sidste bulletiner lød fra sibyllen Merete Torp, Digte II , filuren Thomas Bruun, Livet og døden bl.a., og elverpigen Camilla Deleuran, Vintersøvnens rige: Kom igen med jer! En hel flok 90’er-digtere præsterede perfekte og/eller skramlende falderebsværker, Naja Aidt: Huset overfor, Niels Lyngsø: STOF, Katrine Guldager: Blank, Helle Helle: Rester, Merete Pryds Helle: Men jorden står til evig tid. Per Højholt udgav sin sidste praksis-samling, Praksis 12: Anekdoter, og Jens Smærup Sørensen sin foreløbig sidste (voksen)roman, Kulturlandsbyen. Henning Mortensen var med den lille, isnende Sneen og døden halvvejs gennem sin Ib-saga. Og dertil kom gyldne hits af bl.a. Poul Borum (sidste digte), Per Aage Brandt, Simon Grotrian, Vibeke Grønfeldt, Hans Otto Jørgensen, Marianne Larsen, Peter Laugesen, Bo Reinholdt og Dorrit Willumsen. Man var forkælet, var man, og man vidste det udmærket, det var for fanden derfor, man kæftede sådan op! Hvad var det, jeg citerede Per Lange for i min første, eddikesure anmeldelse: »Jeg har aldrig brudt mig særlig om livet, men jeg kan godt lide at læse om det.« Vrøvl! Det er lige præcis en charmerende side ved livet, at det er bestrøet med bøger. Og omvendt! Som jeg ikke bliver træt af at sige. Nogensinde! Jeg glæder mig vildt til boghøsten 2016, herunder Merete Torps Digte IV!"

- vistnok Merete Torps seneste, publicerede poetiske værk, et digt i anledning af udbygningen af Statens Museum for Kunst, hvor hun i mange har solgt billetter (når de har kostet noget), trykt i Politiken, november 1998 (garanteret forkert opsætning)

"Som vedhæng på dragens hale sat op i november
kastes vi, vindes vi, for noget vi ikke kender, vikles vi fast mod kanterne af skyernes afrevne blade ved gentagen berøring med de forskellige former gennemvædes gazen af blodet af den mørke slags og slynger os i drømmetunneler der inhalerer, inhalerer og intet nytter snore og navlestrenge af wire
vi har fået et gigantisk væsen at søge tilflugt i uden arme og ben, bygget af rektangulære fnug og på hjertekammerets inderside væggene stedvis forstærket af tavler til bøn for elastiske drømme kærlighedsmod og synets akkommoderende erindring

for at give det største af sig og af helet om så det bare er bud på at læge regnens skrå skitse med modellens hældende endnu ikke antydede fødsel - maleren indkapslet i sit værk som en Atlas den dag han spænder ryggen og sprænger rammen og alle billeder får form af pupillen
sat fri af tiden, som voksen som et barn tage imod idet det indøver sin første flugt med nakken tilbage og benene cyklende overalt i luften, en årvågen søvngænger og lig denne indgydt de største kræfter med evne til at løfte selv de mægtigste værker Roen kan blive overhængende at eje

her er verdener i landet til ud af vinduerne én stikker tungen ud for at vrænge
nogen åbner munden for at tale dyret slikker sin unge ren for hinden at den skal kunne se sin egen verden uforvrænget én åbner sit barns hånd for at se hvad det har taget -
de dage der omgiver dig med tro på det andet gå ind og tag fejl i din individuelle kirke"

Attendant Vørsel

- fra fødselsdagsportræt i Politiken, ved Maria Tetzlaff, på Niels Vørsels 60 års-fødselsdag, 2013:

"Ifølge kritiker og blogbestyrer Lars Bukdahl sagde man engang om Niels Vørsel, »at han sad og skrev på den danske ' Ulysses', hvis ikke ' Finnegans Wake', og jeg håber stadig, at de har ret, og at han snart bliver færdig eller bare endeligt ufærdig!«. Det med den store roman er nu noget, Vørsel selv har fortalt for mange år siden i et af sine meget få interview som eksempel på, at man som skribent ikke kan tillade sig at begynde fra et udviklingspunkt, der er mere tilbagestående end ' Finnegans Wake'. Man skal som kunstner forny det, der allerede er lavet, og ikke producere simili. Og simili kan man ikke beskylde Niels Vørsel for. Om han sidder og nørkler med en stor roman, hører måske privatlivet til. Og ovenstående viser faren ved at give sjældne interview: Hvad man siger i dem, kommer til at stå som mejslet i sten tyve år efter. I 1975 udgav Niels Vørsel ganske rigtigt en bog på forfatternes eksperimenterende forlag Arena kaldet ' J. B. En teori', som er karakteriseret som »en roman i brudstykker; et forsøg på at indkredse personen J. B.«. Og i hans egen værkliste står ' Jeg forestiller mig en bog og jeg forestiller mig den således' fra 1977.(...)"

- fra fødselsdagsportræt i Politiken på Niels Vørsels 50 års-fødselsdag, 2003

"Når Niels Vørsel ikke skriver film- eller tv-manuskripter, skriver han på en roman. Det har han gjort i adskillige år, og det er sådan, han mener, gode bøger bliver til. Over mange år. I Vørsels tilfælde er det rigtig mange år. Han begyndte i slutningen af 1970'erne."

- fra seneste interview med Vørsel, ved Morten Sabroe, i Politiken, 1994:

"Succesen med 'Riget' har været overvældende. Serien er kommet dumpende fra himlen som befriende regn over den tørke- og katastroferamte danske tv-dramatik, som vand til et tørstende tv-folk. Og Niels Vørsel har store tanker om von Triers, skuespillernes og filmholdets realisering af manuskriptet:
  - I manuskriptet arbejdede vi med tre modsatrettede dramaturgiske ting: Det rørende, det uhyggelige og det morsomme. Det er nemt nok i manusarbejdet, men at få det til at gå i hak i det endelige arbejde er en triumf. Jeg er fuld af beundring over, at det er lykkedes at få det i kassen under de betingelser, hvor der skulle produceres fem minutter effektivt hver dag, omkring fire gange så meget som på en spillefilm. Jeg ved det ikke, men jeg vil tro, at Lars har valgt sine teknikker efter budgettet - det håndholdte kamera, næsten ingen lyssætning og ikke de store lydeffekter. Inden han gik i gang, har han overskuet situationen og sagt: - Så laver vi det på den måde!
Da jeg ringede og bad om et interview med dig, sagde du, at du ikke havde noget interessant at sige.
Du er ikke en hund efter at komme i medierne. Inde i Politikens hukommelses-center, Polinfo, lå der kun et udklip om dig, en anmeldelse af din prosadebut på Arena i 1975 med bogen 'JB'.
- Dengang gav jeg mit første og eneste interview. Det var jeg drønskuffet over. Jeg var ikke vant til, at man den ene dag sidder over for et kødeligt menneske og den næste er plastret ud over avisside i rubrikker og raster og typografi.
- Men nu er du på!
- Jeg sidder og tænker, hvorfor ikke lave interview med en, der er interessant? Hvorfor ikke lave et med ham, der har kreeret Ariel-produktet? Det hører også med til kultur, hvordan man vasker sit tøj.
- Her gælder det 'Riget'.
- Riget er ikke kultur, det er soap.
- En meget populær sæbe.
- Vores intention var ganske enkelt at lave en tv-serie. Der ligger absolut en udfordring i tv. Det er et medie, man ikke kan komme uden om, og som man generelt må kræve mere kvalitet af, fordi det har så stor indflydelse.  TV-mediet er et bredt folkeligt medie, og der er man nødt til at forholde sig til standarden. Man kan ikke gentage det allerede gjorte, det er spild af penge og af seernes tid. Har man held til på baggrund af standarden at skabe lidt fornyelse, er man nået et stykke videre.
- Kravet til jer selv er fornyelse?
- For at gå tilbage til Ariel. Det nytter jo ikke noget, at ham der laver det, går tilbage og laver Valo en gang til. Så får han jo ikke blodet og ægpletterne fjernet. Mercedes-fabrikken går heller ikke tilbage og laver en bil med køreegenskaber fra 50erne. Sådan er det med teknologi og videnskab. Du kan ikke komme med en opfindelse, der er opfundet. Du kan ikke lave simili. Der er vel en masse i erhvervslivet, der gør det, men så kommer forbrugerombudsmanden og slår ned på det. Det sker ikke i kunstverden, hvor der næsten ikke bliver lavet andet end simili.
- Hvorfor ikke?
- Jeg aner det ikke. Jeg er fuldstændig målløs over, hvad der sker.
- Hvad mener du med simili?
- Alt forsøger at ligne noget, det vil ikke være noget. Og det er både inden for malerkunst, arkitektur og litteratur.
- Hvad vil du have?
- At nogen kommer med lidt nyt. Der er en mangel på, at kunstnere beskæftiger sig med det essentielle, det nyskabende. Indenfor billedkunsten for eksempel er der efterhånden temmelig mange malere, der har forsøgt at gøre, hvad Per Kierkeby gør. Indenfor filmdramaturgi er der lige lovlig meget reol-pilleri, hvor man tager en bog ned fra hylden og siger, den kan gøre sig meget bedre som film. Det hele er præget af simili. Jeg får ikke ondt i røven af, at folk ikke maler nye billeder, men jeg gør det over den måde, de bliver eksponeret på, som om de var noget.
Du sætter 'Epidemic' højt?
- Vi fatter ikke, Lars og jeg, at tv ikke har købt den. Det er den bedste film, vi har lavet. Det er en film, der er gennemsyret af det samme som 'Riget', det er seriens forløber. Den har den samme humor, den samme leg. Det er en virkelig low-low-budget film. Og den er meget vellykket.
Godt du siger det. Jeg har lige set den til udlejning i min videobutik. Jeg vil straks se den. Men nu til noget helt andet: 'Ude i byen', hvor du ikke kommer mere, har jeg hørt, at du skriver på en stor roman, og at du har skrevet på den siden 1977. 17 år! Den må være enormt tyk!
- Jeg fik ideen til den i 1977-78, og jeg har skrevet på den lige siden. Gode bøger bliver skrevet sådan, over mange år. Hvis der bliver gjort grin med det, så mister tingene værdi. Jeg vil ikke sammenligne mig med dem, men Joyce var 17 år om Finnegans Wake. Han var syv år om Ulysses, ligesom Thomas Mann var syv år om Troldfjeldet eller Trolddomsbjerget, som den hedder i den seneste oversættelse. De tre bøger læser jeg mindst en gang om året. De er uudtømmelige. Jeg mener faktisk, at man som skribent ikke kan tillade sig at begynde fra et udviklingspunkt, der er mere tilbagestående end Finnegans Wake.
- Manden har fået storhedsvanvid vil folk sige!
- Nå.
- Er det, hvad du har at sige til det?
- Ja. Det er nødvendigt at forholde sig til det, der er lavet og så forsøge at skabe fornyelse ud fra det. Der er nogle resultater, man ikke kan sidde overhørig. Man er nødt til at tage dem alvorligt.
- Hvor ofte skriver du på bogen?
- Når jeg har tid. Man skal jo tjene penge. Det er ikke noget, jeg har nogen som helst hast med. Det primære for mig er arbejdet med den. Selve det at skrive. Det er der, fornøjelsen ligger.
- Du er autodidakt som manuskriptforfatter?
- Ja. Og jeg tvivler på, at man kan lære at skrive på en skole. På et tidspunkt blev jeg bedt om at være lærer på filmskolens manuskriptlinie. De ville betale 6000 kroner for et helt semester. 6000 kroner! For at føre et hold op til den endelige afgang! Det var der, jeg blev klar over niveauet på den skole. Og jeg tror ikke på skriveskoler. Det allervigtigste for at kunne skrive er, at man har erfaringen. Erfaringen om hvad der hidtil er blevet skrevet. Og erfaringen om at holde sig i live."



- still fra Epidemic

OM DEN ER - MIN! JA!

Men jeg venter liiiige, selvom jeg ikke kan, vil helst læse i 1 sitting.

Mens du læser HH, læser jeg manifester for futuristisk legetøj

THE FUTURIST TOY

In games and toys, as in all traditionalist manifestations, there is nothing but grotesque imitation, timidity (little trains, little carriages, puppets), immobile objects, stupid caricatures of domestic objects, antigymnastic and monotonous, fit only to cretinize and degrade a child.
  With plastic complexes we will construct toys which will accustom the child:

(1) TO COMPLETELY SPONTANEUS LAUGHTER (with exaggerated and comical tricks);

(2) TO MAXIMUM ELASTICITY (without resorting to the throwing of projectiles, whip cracking, pin pricks, etc.);

(3) TO IMAGINATIVE IMPULSES (by using fantastic toys to be looked at through magnifying glasses, small boxes to be opened up at night to reveal pyrotechnic marvels, transforming devices etc.):

(4) TO THE INFINITE STRETCHING AND ANIMATION OF THE SENSIBILITY (in the unbounded realms of the most acute and exciting noisess, smells and colours);

(5) TO PHYSICAL COURAGE, TO FIGHTING AND TO WAR (with enormous dangerous and aggressive toys that will work outdoors).

The Futurist toy will be of great use to adults too, since it will keep them young, agile, jubilant, spontaneous, ready for anything, inxhaustible, instinctive and intuitive.

- fra Giacamo Balla og Fortunato Deperos manifest "Futurist Reconstruction of the Universe", 1915 (links til flere manifester her)

Mens du læser HH, ser jeg sketches med kunstige hænder

IKKE MERE HVIS - DET ER HER, DEN ER NU!

MEN DET ER DIG DER HAR DEN! - SKYND JER, DINE ØJNE!

Kan og vil ikke vente

til 24. april, hvor denne bog omsider udkommer:



(stories with) titles like 'A Story of Stolen Salamis', 'Letters to a Frozen Pea Manufacturer', 'A Small Story About a Small Box of Chocolates', and 'Can't and Won't' (...)