Sætningsmesteren

er HELLE HELLE -

fordi hendes bøger på samme tid - i langsynet og nærsynet læsning - er fremragende romaner og fremragende sætningsansamlinger.

Dagens Helle-sætning (fra Hvis det er - der kom i 2014, og der er aldrig før gået 4 år mellem HH-bøger (de sidste 3 gange er der gået 3 år), det er helt ærligt meget hårdt at vente så lang tid!):

"Næste gang mødtes de på et bøfhus."

pandebånd, romkugle, uge 44, elefantfod

- fra interview med Helle Helle i Rolf Højmarks Forfatterstafetten (alle interviews med HH burde citeres in toto - jeg citerer lidt mere ovenfor og i WA Bøger på fredag):

"Før i tiden sagde jeg nogle gange, at jeg tænkte på mig selv som et kamera, når jeg skrev. Det var i forbindelse med min novellesamling Rester. Før den var jeg debuteret med Eksempel på liv, som i passager nærmest var magisk realistisk. En fugle kunne flyve væk med folks hænder, pludselige huller kunne opstå i gulvet, den slags. Det var meget svært for mig at komme videre derfra. Jeg tror, det var fordi alle muligheder stod åbne. Hvis det pludselig kan være et 30 meter dybt hul i gulvet, så kan alt jo lade sig gøre. Og som jeg sagde er det sværeste at skulle vælge og beslutte sig i skriveprocessen. Jeg kunne ikke klare alle disse muligheder. Så bestemte jeg mig for at skrive noveller, der skulle foregå i små rum. Og jeg ville kun skrive om det, der kunne ses og høres, Altså hvad de gjorde og sagde.
  I dag er det anderledes. En roman begynder blandt andet med en lang liste af elementer, jeg vil have med, fordi de rummer en masse betydning for mig - og dermed måske kan afgive noget til romanen. På listen kan der stå: pandebånd, romkugle, uge 44, elefantfod. Den slags. Det kan også være en bestemt scene: en mand bag et træ i skoven eller i en seng med en fremmed, begge med rundstykker oven på hovedet."

Fortolkningsnøgle til første side af Hvis det er

træet er et træ

skoven er en skov

bladene er blade

mosehullet er et mosehul

de visne bregner er visne bregner

vablen er en vabel

solen er solen

himlen er himlen

kvinden er en kvinde

stien er en sti

lommen er en lomme

pandebåndet er et pandebånd

træningsjakken er en træningsjakke

hofterne er hofter

munden er en mund

tyggemusklerne er tyggemuskler

blikket er et blik

trækronerne er trækroner

nakken er en nakke

hovedet er et hoved

den blå himmel er himlen ovenfor, der er himlen, der altså, viser det sig nu, er blå

de krogede grene er krogede grene

månen er månen

hovedet er stadigvæk et hoved

træningsjakken er stadigvæk en træningsjakke

den store skov er skoven ovenfor, der er en skov, der altså, viser det sig nu, er stor

Pronominalisme

Selvfølgelig bliver Helle Helle oversat (og selvfølgelig er Hvis det er (endnu) et hoved- og mesterværk, sceptics - I ville også have rynket på næsen af Ludvigsbakke: det har han lavet før, og åh nej, endnu en kvindelig protagonist, vi troede lige, det skulle være en mand, åh, øh, æh (og modsat Bang har HH stensikkert flere klassikere på bedding (jeg skrev først: hits i skabet!))

men på hollandsk er 'det' et jeg (og væren vilje):




- og på norsk et du (og væren OGSÅ vilje):

What's in a title - and a novel prize? - If it is!

De seks nominerede til DR Romanprisen (grimt besværligt uhuskeligt officielt navn) er (med utjekkede links til dr.dk)

Peter Høeg: Effekten af Susan
Jens Vilstrup: Opland
Helle Helle: Hvis det er
 Henrik Rehr: Gavrilo Princip
Iben Mondrup: Godhavn
Peter Asmussen: Og tilsidst går verden under

Peter Høegs roman har jeg læst, og den brød jeg mig absolut ikke om, Jens Vilstrups roman har jeg ikke læst, og det får jeg nok helle ikke gjort, Helle Helles roman synes jeg var den bedste roman og for den sags skyld bog sidste år, så den bør selvfølgelig vinde, og gør det måske faktisk også. Henrik Rehrs roman har jeg slet ikke hørt om, men den har foruroligende Davici-kode-agtigt titel (jeg har så heller ikke læst Da Vinci-koden, men jeg har vistnok set filmen - HOV! NU HAR JEG UNDERSØGT SAGEN, DET ER EN TEGNESERIE / GRAPHIC NOVEL, SOM JEG DA FAKTISK HAR HØRT (GODT) OM, FRISK NOK NOMINERING! Iben Mondrup sroman har jeg læst, og den brød jeg mig absolut meget om og med-nominerede til Weekendavisens Litteraturpris, den må gerne i mangel af Helle vinde. Peter Asmussens roman har jeg ikke læst, men den har jeg stående og bør og vil jeg læse, måske faktisk i dag, den tror jeg på. Men sikke dog Island og Alt under månen og Den svævende tankbestyrer susende mangler!

Jeg nåede frem til nomineringerne via et (vistnok (og helt uforståeligt for mig) forarget) opdaterings-link til et dr.dk-interview(klip) med Helle Helle om hendes roman titel, der bliver til et helt lille og meget vidunderligt stykke kortprosa - måske faktisk et miniESSAY (den eneste genre, jeg er mere allergisk overfor end novellen) - om sprog- og titelarbejde hos en rigtig romanforfatter:

Det kom sig egentlig af, at forfatter Helle Helle stod ved køledisken i SuperBrugsen i Sorø og hørte et kald over højttaleren:
"Susanne må godt komme til kassen, hvis det er".
- Og det blev jeg ved med at tænke over, for det var virkelig et meget malplaceret sted at bruge det udtryk, fortæller hun i P1-programmet DR Romanprisen 2015.
Siden dengang for mange år siden har hun ofte tænkt, at hun skulle bruge vendingen 'hvis det er' i en bog.
- Jeg har bare ikke helt vidst til hvad eller hvordan.
Nu har vendingen så fået den fornemste plads på hendes seneste roman - nemlig på forsiden.
Egentlig havde hun tænkt, at den kvindelige hovedperson skulle bruge udtrykket hele tiden, og at den mandlige hovedperson, Roar, skulle blive irriteret over det.
- Indtil han til sidst selv kom til at tage ordene i sin mund, og derfra skulle romanen så skride i en bestemt retning, fortæller hun.
Det endte dog med, at vendingen kun bliver brugt et enkelt sted i bogen. Roar har en blodig vabel på sin ene fod, og han mangler noget at forbinde såret med, så de kan komme videre. Da siger den kvindelige hovedperson: "Du må gerne låne mit pandebånd, hvis det er"
- For mig er det faktisk et meget afgørende sted i bogen. Det pandebånd har hun fra en, som hun ikke længere har, og derfor betyder det meget for hende, siger Helle Helle.
Forfatteren er tit blevet spurgt, om hun går og tager noter af, hvordan folk taler, så hun kan bruge det i sine bøger. - Og det gør jeg ikke. Men jeg kan huske det. Jeg bliver ved med at huske de der udtryk, jeg skal bruge.
Så titlen på Helle Helles seneste roman 'Hvis det er' opstod altså for mange år siden ved en køleboks i et supermarked.
- Det er jo sådan en lille sproglig konstruktion, vi lægger ind til sidst – eller først – i en sætning. Og den kan betyde anything. Der er noget tilfældigt over den, der kan være noget forsigtigt over den, der kan også være noget lidt manipulerende over den. Og det synes jeg egnede sig rigtig godt til den her bog.

HH-kogebogen, tillæg 2014

Til festskriftet i anledning af De Gyldne Laurbær til Helle Helle 2012 skrev jeg oplistningen "HH-KOGEBOIGEN: En madpyramide på højkant" med systematisk angivelse af alt det "mad der nævnes i Helle Helles bøger - her er maden i Hvis det er (mad i parentes = ikke (helt) konkret, forestillet snarere, inde i fiktionen - flere forekomster af den samme type mad kan stå for det samme stykke mad (eller et stykke mad fra samme madsamling) eller ikke ...)

Avocado (s. 97)

Banan (s. 114 (meget mørkebrun))

Bananbolsjer med lakrids (s. 50)

Bernaise (s. 101 (hjemmelavet))

Birkes (s. 87)

Blåbær (s. 59 (overskuds-, med fløde))

Boller (s. 87 (tre store med Emmentaler))

Bridgeblanding (s. 103)

Brød (s. 96 (-skive))

Burger (s. 73 (stor))

Bøf (s. 94 (frokost-), s. 95)

Cibattabrød (s. 91)

Chili con carne (s. 66, s. 69)

Chips (s. 121 (og chipspose))

Chokolade-euro (s. 106)

Cookies (s. 55)

Culotte (s. 125)

Elvis-restaurant-middag (s. 80 (seks tusind kalorier pr. tallerken))

Figenstænger (s. 90)

Flute (s. 67 (med tomater))

Forloren skildpadde (s. 17 (over blus))

(Fransk hotdog (s. 42))

Frugtordning (s. 43)

Grillrøg (s. 79)

Grovboller (s. 53 (med brieost og mordellepølse))

Græskarkerner (s. 64 (ristede))

Grød (s. 24 (den daglige))

Grøntsagssuppe (s. 73, med broccoli, løg og jordskok))

(Gule ærter (s. 110))

Havregrød (s. 96, s. 104 (porre i havregrynene))

Hummersuppe (s. 83, s. 85))

Høne (s. 106 (farseret))

Is (s. 73 (en liter))

Kage (s. 79 (friturestegt))

Kagedåse (s. 103)

Kagekrummer (s. 57)

(Kiks (s. 50 (lille))

Kødboller (s. 132.133 (med havregryn i stedet for rasp))

Laks (s. 89 (frokost-, med dild og surbrød))

Leverpostej (s. 17 (den semifine), s. 99)

Madpakker (s. 102)

Marcipanbrød (s. 56)

Marcipankugler (s. 106 (som fredagshygge og lagkagepynt))

Margarine (s. 97)

Mel (s. 62 (halv pose, spild))

Minestrone (s. 83 (Mikalas))

Muffins (s. 42)

Oksesteg (s. 92 (med ovnkartofler))

Oksefilet (s. 97 (skæres op til bøffer))

(Pasta (s. 99))

(Pastiller / kage / konfektrulle (s. 136) (via dynebetræk med violer))

Pizza (s. 42, sprøde nybagte bunde, smeltet os og oregano), s. 57 (pizzaopskrift))

Pommes frites (s. 127 (frosne))

Pæretærte (s. 55)

Pølser (s. 106 (i kogevand))

Rejer (s. 124 (en pose), s 126 (halvfrosne))

Rester (s. 72 (fra ugens madpakker, inkl. brødskorper, kamme, spandauere, sukker, nøddeflager))

Riskur (s. 43)

Risotto (s. 97, s. 98 (den fedtede rismasse))

Ritter Sport (s. 73)

Romkugler (s. 17)

Rugbrød (s. 99)

Rugbrødsmadder (s. 56 (med sild og ristede løg og karse), s. 98)

Rundstykker (s. 124 (4 frosne), s. 125 (gammeldags, med ben og håndtag + hjemmelavede med kærnemælk), s. 126, s. 131, s. 132 ("Hvedechok"), s. 138)

Rødspætter (s. 77 (2 levende (bliver ikke spist)))

Salat (s. 72 (med kylling, kikærter eller bulgur))

Sandwich (s. 39 (med skinke eller kylling, tomat og rød peber, og gorgonzoladressing), s. 42 (bagt med kylling og med tun og oliven og (indsprøjtet) cremefraichedressing))

Snegle (s. 125 (bagværk))

Smør (s. 124 (måske))

"Smørmad" (s. 95 (børneord))

Småkage (s. 97, en enkelt))

Sushikok (s. 82)

Syltetøj (s. 102)

Tebolle (s. 101)

Tyggegmmi(pakke) (s. 25, s. 30, s. 44, s. 82, s. 109 og en hel del bare tyggen (- men er tyggegummi mad? LB))

Yoghurt  (s. 62 (størknet), s. 63)

(Æbler (s. 42-43 (æbletræ))

Æblekage(raspen) (s. 91)



- bananbolsjer med lakrids

Bedste og cooleste Helle Helle-reklame

må være denne liste i en FB-opdatering fra Pia Juul tidligere i dag over 11 bøger "that have stayed with you or changed you in some way":

Den lange vinter - Laura Ingalls Wilder
Let gang på jorden - Agnes Henningsen
Vilhelms værelse - Tove Ditlevsen
Sense and Sensibility - Jane Austen
The Bell Jar - Sylvia Plath
Boyhood - J.M. Coetzee
Under my skin - Dorris Lessing
The Beauty of the Husband: A Fictional Essay in 29 Tangos - Anne Carson
En dag i året - Christa Wolf
Artful - Ali Smith
Hvis det er - Helle Helle

En fasan er en fasan er en fasan (er en rose på kolde tæer)

De bliver ved med at tale om Helle Helles undertekst, senest i i en enquete i Berlingske:

Akademiker Per Krogh Hansen:
Helle Helle kan udtrykke sig knapt, uden at det bliver fladt. Hendes sætningskonstruktioner er ofte meget ens, hun har aldrig rigtig lange sætninger, og hendes metaforik er altid voldsomt nedtonet.
I hele den enkelhed får hun alligevel skrevet en enorm dybde frem, og den kombination af enkelhed og dybde er helt egen for Helle Helle.  På et tidligt tidspunkt i forfatterskabet sagde Helle Helle selv i et interview, at det, der interesserede hende, var de sorte huller mellem mennesker. Alt det, der ikke bliver sagt. Det ligger som en slags poetik for alt, hvad hun har lavet. Hun er enormt god til at få det usagte frem, uden at det nævnes.

Forfatter Josefine Klougart, der majestætsfornærmende jævnfører sig selv med HH (men som Krogh Hansen i Berlingske har det med at give 6 stjerner; jeg formoder ikke, han vil give HH mindre):

Man kunne mene, at Helle Helle og jeg er en slags modsætninger - minimalisten over for den metaforridende romantiker med hang til sidelange essayistiske udfald. Jeg tror, det er for enkelt tænkt. Det er klart, at Helle meget bevidst arbejder med underteksten, det, at noget konkret i det litterære sprog også bliver et tegn på noget andet.Men det gør jeg også i den forstand, at sproget refererer til noget andet, en virkelighed, der er dyb og kompleks og derfor ikke kan artikuleres fuldstændigt i teksten, men må bero på de sammenstød og forbindelser, der skaber overskridende lakuner af erkendelse i teksten.Og her vil jeg pege på problemet i at læse Helle Helle og mig som hinandens modsætninger, for hvem ved, om Helle Helle ikke også bare gerne ville lade fasanen fremstå sådan: Som noget »virkeligt«, der synes særligt tungt, dybt, ultrakomplekst og uoversætteligt - som noget ubestemt »andet«.

Men der er ikke nogen undertekst, der er ikke nogen dybde, der er i mindst lige så absolut grad som hos fx Jørgen Leth den sproglige overflade der er og hvor alt synligt sker og betyder.

To citater. Fra WA 2014:

»Jeg kan lige så godt sige, at det aldrig er symbolsk,« udbryder hun. Nogle gange tænker jeg på det, der står i bøgerne, som en slags indviklede diagrammer, som ser meget rigtige ud, men som der er noget uløseligt ved.For den her bog kunne man lave et hårdiagram, for der er mange typer hår og hårsnoning, og det er sådan nogle konkrete størrelser, jeg skriver på.« - Hvad er en god konkret at skrive på? »Stegepander i et net for eksempel,« siger hun og skubber stolen væk under sig, mens hun hanker op i en blød pose med to aflange håndtag stikkende ud.»Det er stegepander,« siger hun og haler en frem.»Dem har jeg taget med til min søn. Han er lige flyttet til København og har allerede brændt én stegepande på. Men det kan være alle mulige ting. For eksempel blev jeg så glad, da jeg fandt ud af, at det der bælte med små flasker i, som mange løber med, hedder et væskebælte. Tænk at få lov til at skrive replikken: ' Stik mig lige væskebæltet.' Det er da megafedt!«

Fra Dansk Noter, 1999:

Jeg er ikke ude på noget symbolsk. Når jeg skriver er alt, hvad det giver sig ud for at være. Fasanen er en fasan, gryden er en gryde. Ræven er et dyr som tilfældigvis kommer løbende ud foran bilen. Jeg har ikke noget imod symbollæsninger og litterære analyser, tværtimod. Ingen analyse kan ødelægge en god tekst, og i rigtig gode tekster vil der altid være noget, der ikke passer ind i modellerne.



- og så vil jeg også citere fra Netto-magasinet Lime, hvor Helle denne uge er på forsiden og indeni citerer fra et barndomsdigt, der virker ikke så lidt stærkere end de digte, hun i sin tid debuterede med i Hvedekorn under et tidligere navn:

Nu, hvor jeg lige er blevet færdig med at skrive en ny roman, har jeg brugt meget tid på at få ryddet op på kontoret. I en brun kasse fandt jeg den eneste dagbog, jeg ikke har smidt ud, fra da jeg var barn. jeg syntes, det var så pinligt, det, jeg havde skrevet i den. I dagbogen stod et digt, som jeg havde skrevet som otterårig, og som jeg kan huske, at jeg læste højt for min mor. Dengang sagde hun: "Jamen, det kan du da ikke selv have skrevet." I mange års syntes jeg, at det var så tarveligt, at hun sagde det. Senere forstod jeg, at det i virkeligheden bare var, fordi hun ville sige til mig, at det var godt, og at hun næsten ikke kunne forstå, at jeg selv havde skrevet det. Men i alle de år tænkte jeg, at min mor ikke troede, jeg havde skrevet det, og at jeg skulle vise hende. Og så begyndte jeg for alvor at skrive.
  Det første vers lød sådan: "I haven stod en blomst, en rose vist det er, den har fået sin bekomst, den går på kolde tæer". Det er meget sørgeligt, for digtet ender med, at blomsten dør.

Minimalanmeldelse

en omvendt Psycho

om nærhed

- og stjerneafgivningen (side 133):

Hun kigger rundt, lægger så nakken tilbage, himlen er en vrimmel af stjerner og mælkevej, nogle af stjernerne blinker. Der er stadig en svag lugt af brænderøg i luften. 

side 147 (blank), ord, sætning

intet ord



ingen sætning




(læsermelankoli)

side 143, næstsidste side, stærkt fristende sætning

men så ville jeg være en virkelig forbryderisk sætningsspoiler, jeg tager den næste i stedet

Færdig, kommer det så fra den største.

og et ord, med relation til sætningen

hårnål

side 137, ord, sætning

ord

dimmer

sætning

- Der var engang en, hun hed Grete, siger jeg.

(åh, nej, der er mindre end ti sider tilbage, og jeg vil ikke være færdig med bogen, jeg bliver helt barnlig, LAD VÆRE AT BLIVE FÆRDIG, BOG! det er så vildt at læse noget så suverænt - jeg siger fandme - mesterligt, efter så mange bøger - undtagen Avuncular - der har hel- og halvskuffet (Avuncular skuffede også umiddelbart, men det var ikke bogens skyld, middelbart var den totalt Juul-jubelværdig, og faktisk ligner den strukturelt Hvis det er - som Kosmisk Sandwich)) og NU læser jeg færdigt)

side 127, ord, sætning

ord

volker

nej, pudesnippen

sætning

Min egen fod sidder i klemme under noget i hendes afdeling, sikkert skulderen.

side 117, ord, sætning

ord

jordet (adjektiv)

sætning

- Så kan du komme godt af sted.

side 106 (107 er få linjer), ord, sætning

ord

hejsegardin

sætning

Magnus brugte de fleste af sine penge på chokolade-euro.

(side/ord/sætningspause)

(vil ikke sluge bogen - og hold kæft, hvor er den både kildrende umiskendelig og chokerende radikalt GOD - læser færdig i morgen tidlig)

side 97, ord, sætning

ord

påskeophængning

nej, kiksehylden

sætning

De kørte vognen ud på parkeringspladsen og fyldte bagagerummet, han havde en måde at arrangere poserne på.

side 87, ord, sætning

ord

hotelbadekåben

sætning

Håret var der ikke noget at gøre ved.

side 67, ord, sætning

ord

lynlåstrøjen

sætning

Hun stod med telefonrøret og bevægede munden imens.

side 57, ord, sætning

ord

pizzaopskrift

sætning

Henning havde haft en hektisk barndom, hans forældre var gået fra hinanden cirka hvert halve år, nu var der endelig faldet ro på, typisk nok efter han flyttede hjemmefra.