De helt forkerte bøger er alle helt andre bøger og dada dada dada dada dada

Så kom en bogpakke - og jeg håbede og håbede, selvom jeg godt vidste, at det alligevel ikke kunne være helt endnu - med seks Antipyrine-bøger, og 1000 tak, og jo helt sikkert fremragende , og de 5 havde jeg i forvejen, og en er endda Tristan Tzaras Syv dadamanifester, men klart nok blev jeg helt sindssygt og fuldstændig urimeligt SKUFFET

men selvfølgelig er Helle Helle dadaist - ikke kun i børnerimsamlingen Min mor sidder fast på en pind

Tzara siger:

"Male livet i lorgnetter- tæppe af kærtegn - sommerfuglesamling - det er livets stuepigers liv

Overnatte på en barberkniv og på lopper i brunst - rejse i barometer - pisse som en patron - kvaje sig, være tåbelig, tage brusebade i hellige minutter - være slået, altid være den sidste - råbe det modsatte af det den anden siger - være redaktionslokalet og badeværelset hos Gud, der hver dag tager bad i os i selskab med renovationsarbejderen - sådan er dadaisternes liv

At være intelligent - respektere alle - dø på ærens mark - skrive under på Lånet - stemme på en Given person - respekten for naturen og for maleriet - råbe til de dadaistiske demonstrationer - sådan er menneskenes liv"

Abstrakt monokel

Hans Arp (der er manden, der holder Tristans højre ben i billede nr. 8 i blogposten nedenfor):

Configuration. Portrait de Tristan Tzara, 1916

Flere monokler på danske digtere m/k

Hjertet er af gas, ikke benzin!

Altså i titlen på Tristan Tzaras skuespil Le Coeur á gaz har Peter Laugesen gjort opmærksom på i en kommentar. Gaz betyder på fransk ikke benzin, men gas, og my bad! Der sikkert skyldtes en association til 'gasoline' (og Gasolin). Jeg retter nu og opreholder Malinowski-linket, der må sgu være en forbindelse!

Ivans benzinhjerte (4)

Jeg ved ikke, om det er blevet påpeget af andre, men Ivan Malinowskis nyklassiske, opkørt aggressive digt "Benzinhjertet" (som skoleelever nyligt har skullet skrive dansk stil om, fremgår det af google) fra Åbne digte, 1963, kan da blive nødt til henvise direkte (i sin anderledes direktehed (mere tysk end fransk(/rumænsk) dadaisme dér)) til Tzaras hjerte af gas!

BENZINHJERTET

Forude (naturligvis) døden
I bakspejlet landskab på landskab
Konsumerede marker og byer
Afbrændte piger
Spildprodukter
Brugt tid
Blå os
Gas
Målet en verden af ekskrementer
Enorme køkkenmøddinger
Spørg ikke hvorfor
De forbrænder forældre
Æder lærere og idoler
Grammofonplader
Formgivne billigbøger
Du har også et åndeligt røvhul
Om bremserne er i orden
Er af mindre betydning
Men forstoppelse er en dødssynd
Dit liv er et måltid benzin
Hastigt indtaget
Selvbetjening
Speederen i bund
Et flyttelæs på halvfjerds år
Skal gennem dine pupiller
Du skal drikke en sø
Fordøje syv okser
Tredive tønder skov
I form af aviser
Tygge dig igennem en hel botanik
Platin eller plastic:
Ned skal det
Deraf afhænger
Balancen i naturen
Og den fri verdens fremtid
Spørg ikke hvorfor
Forude
Endnu større marker og markeder
Landskab på landskab
Ganske almindelige
Landskaber
Af uvis varighed
Saksen skjult
Jernbaneoverskæring e.l.
I bakspejlet (naturligvis) lutter ragelse
Du inhalerer livet
Du er og bliver et nåleøje
Og tråden har to ender

Davids gashjerte (3)

Da David Bowie optrådte i Saturday Night Live i 1979 var hans kostume inspireret af Sonia Deleunays kostumer til andenopførslen i 1923 af Tzaras Gashjertet, se bare:





(påpeget i denne blogpost, der inkluderer en lille tegnefilm om andenopførslen)

Andys gashjerte (2)

Andy Warhol som medvirkende i Tzaras  Gashjertet (måske som Næsen?)!

 Er det netop blevet afsløret af Blake Gopnik på art.net :

"THE DAILY PIC (#1778): Ever since Larry Fink’s new book of Warhol shots came out a few weeks ago, there’s been much true talk about how full of elegance and insight they are. Some of them, as it turns out, are also full of information, even more exciting for a Warhol biographer like me.
Today’s Pic is captioned “Fashion Shoot” in the book, but it turns out that it’s more than that. With help from Warhol Museum super-sleuths Matt Wrbican and Greg Pierce, I’ve discovered that what we are looking at in this image is a September 7, 1966 reading of the play The Gas Heart by Dada artist Tristan Tzara, as newly translated by the filmmaker Robert Cordier (he’s at right in this image). Wrbican and Pierce put me on to the play’s flyer (below, from a Time Capsule in the Warhol archives), which mentions a cameo by Warhol but leaves out appearances by his ever-present Superstars Gerard Malanga and Ingrid Superstar, seen in front of Warhol in Fink’s photo. And then a glance I got at Fink’s contact sheets proved to me that it’s the same event, since the “Computer Woman” of the flyer is clearly visible in other shots."
(Photo ©Larry Fink; flyer courtesy the Andy Warhol Museum)

Tristans gashjerte (1)

Le Cœur à gaz (Wiki-opslag her), Tristan Tzaras poetisk gakkede dada-skuespil, første gang opført i Paris 1921 og skandale-opført i 1923 ved dadaismens svanesang, multimedie-showet Le Cœur à barbe (det skæggede hjerte), også i Paris, hvor Andrè Breton, der var i konflikt med blandt andre Tzara, sprang op på scenen og kom i karambolage med både skuespillerne, der havde svært ved at flytte sig på grund af Sonia Deleunays kostumer, og andre dadaister og brækkede armen på en vis Pierre de Massot med sin stok.

Personer:

Mund
Øre
Øje
Næse
Hals
Øjenbryn

Sådan begynder stykket i Michael Benedikts oversættelse, hentet på nettet:

(NARRATOR:)

Act One.

The gas heart ...

(introduce the sound of the gas heart)

walks slowly around, circulating widely;

(Pause while we listen to sound of gas heart walking around,

from left to right and back in the audio field. This sound will

persist throughout the duration of the play.)

At one extreme of that circle stands Neck.

At the opposite extreme stands Nose.

Confronting us.

(which means please place Nose and Neck at extreme left and right)

All of the other characters,

Eye, Mouth, Ear, and Eyebrow

enter and leave as they please.

This is the only and the greatest three-act hoax

of the century;

it will satisfy only industrialized imbeciles who believe

in the existence of men of genius.

The Actors are advised to give this production

the attention due a masterpiece such as Macbeth or Chanticleer,

but to treat the author ---

who is not a genius ---

with no respect and to note the levity

of the script which brings

no technical innovation to the theater.

Eye and Mouth now enter the circle

and Eye begins:

(EYE:)

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

and the wind open to mathematical allusions

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

he was in love with a stenographer

eyes replaced by motionless navels

mister mygod is an excellent journalist

inflexible yet aquatic a good-morning was drinking in the air

what a sad season

(NARRATOR:)

To which mouth responds:

(MOUTH:)

The conversation is lagging isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it.

(MOUTH:)

Very lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Naturally, isn't it?

(EYE:)

Obviously, isn't it?

(MOUTH:)

Lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Obviously, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Very lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Naturally, isn't it?

(EYE:)

Obviously, isn't it?

(MOUTH:)

Lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Obviously, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it

Dada Selfies (første- og andenhånds)

Udstillingen, der skal ses i New York lige nu (og kataloget til hvilken, der skal købes for alt for mange penge) er "DADAGLOBE" på MOMA (NY Times-omtale her), der rekonstruerer så tæt på 100 %, som det muligt (plus alskens dokumentation af redaktionsprocessen), et vældigt bogværk, Tristan Tzara i 1920 under samme megalomane titel planlagde og inviterede dadaister fra hele verden til at bidrage til, men aldrig fik nosset sig sammen til at færdiggøre. Ved siden af udvalgte værker blev bidragyderne bedt om at at indsende et fotografi af dem selv:



Theo van Doesburg



Max Ernst



 Raoul Hausmann



Sophia Taeuber



Erwin Blumenfeld

Manifestoriginalen

Citat af dada-manifest(er) ved Tristan Tzara, fordansket af Jørgen Sonne i hans De franske surrealister ("Tzara 1916-1924, Dada-Manifester")

"Udbrud

... Vi vil fra nu af skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have med alle konsulaternes faner.
  ... Vi er cirkusdirektører og fløjter i blæsten over markederne, i klostrene, følelserne, restauranterne, ohi, hoho, bang, bang.
  ... Jeg siger Dem: der findes ingen begyndelse, og vi skælver ikke, vi er ikke sentimentale. Vi flænger som rasende blæst skyernes og børnenes linned itu, og forbereder det store syn ulykken, ildebranden, opløsningen.
  .. Lad os forberede undertrykkelsen af sorg og erstatte tårerne med sirener strakt ud fra et kontinent til det næste. Som faner af intens glæde og enlige med fiskens tristhed.
  Enhver handling er et cerebralt revolverskud.
  Lad hverteneste menneske råbe: Der er et stort negativt, destruktivt arbejde at gennemføre. Koste ud, gøre istand.
  Tanken bliver til i munden.
  Orden = uorden; jeg = ikke-jeg; bekræftelse = benægtelse.
  Freudianismen er en farlig sygdom.
  Jeg er imod systemerne, det mest akceptable system er ikke at have noget system.
  Logikken er en komplikation. Logikken er altid falsk.
  Det Skønne og Sandheden eksisterer ikke. Det der interesserer mig er en personligheds intensitet, overført direkte, helt klart, til hans værk, manden og hans vitalitet, den vinkel han betragter elementerne under, og den måde han i dødens kurv kan samle sansningerne og følelserne, disse ordenes kniplinger.
  Hvereneste side skal eksplodere, enten ved det dybe og tunge alvorlige, hvirvlen, svimmelheden, det nye, det evige, eller ved det knusende påhit, ved begejstringen i principperne, eller ved den måde det bliver udtrykt. "

H Ø R T !

Who's Your Dada?!

DADA fylder 100 i år!

og fødselsdagen kunne fx være i dag!

Lørdag 5. februar 1916 åbnede kunstnerknejpen Cafè Voltaire i Spiegelgasse 1 i Zürich





Blandt stifterne og de første optrædende var digterne Hugo Ball og Tristan Tzara.

Sidstnævnte skildrer starten således (citat fundet, oversat fra fransk, i Poems for the Millenium, bind 1):

ZÜRICH CHRONICLE FEBRUARY 1916

In teh most obscure of streets in the shadow of the architectural ribs, where you will find discreet detectives amid the red street lamps - birth - birth of the Cabaret Voltaire - poster by Slodky, wood, woman and co., heart muscles Cabaret Voltaire and pains. Red lamps, overture piano Ball reads Tipperary piano "under the bridges of Paris" Tzara quickly translates a few poems aloud, Mme Hennings - silence, music - declaration - that's all. On the walls: van Rees and Arp, Picasso and Eggeling, Segal and Janco, Slodky, Nadelman, colored papers, ascendancy of the New Art, abstract art and geographic futurist map-poems: Marinetti, Cangiullo, Buzzi; Cabaret Voltaire, music, singing, reciatation every night - the people - the new art greatest art for the people - van Hoddis, Benn, Tress - balalaika - Russian night, French night - personages in one edition appear, recite or commit suicide, bustle and stir, the joy of the people, cries, the cosmopolitan mixture of god and brothel, the crystal and the fattest woman in the world: "Under the Bridges of Paris"

TILLYKKE DIT LYSLEVENDE KADAVER!

En hellig krokodille

(fra artikel af Jørgen Sonne om Herman Bangs Stuk fra 1995, som jeg har i et (af JS) hjemmelavet særtryk med gult, håndskrevet omslag)

Regie pr. Metafor. - Prosaistens egne, mest fortættede kommentarer er dog lyriske, og de gives i de sammenligninger han knytter til sine optrædende. Stort set ligger metaforerne i 3 á 4 grupper, med den største i billederne på Dyr, den væsentligste på Børn, og ellers på Krig o. lign. Især spekulanterne er i en strid og taber den, alt mens en dannebroget nationalist rører Åndens krigstrommer. Men her er også et stridigt livsoverskud: "Man hørte allerede Parrene som galopperende Dragonregiment trave op af Trapperne."
  Om mindre børn får man kun om Herluf en fyldig skildring af hans trygge barndom, med det tragiske brud ved fadereens død i krigen og overflytningen til København. Ellers spiller Bang satire henover Putte og Mie midt i sentimentale, kælende voksne. Selvsagt bedriver han ingen dyrkelse af Barnet, som Rousseau, Romantik og Borgerskab. Vel, som et ægte barn, men ikke som voksenbarn.
  For så mange af personerne er stadig væk kun børn, og så gerne hos deres lune kone og Mo'er! de er aldrig blevet til modne, selvstændige væsener, det er Bang punktérende dom over dem udfra hans personlige værdier og stadige prøvelser.
  Morsomst er at personerne sammenlignes med meget tamme dyr, husdyr og fjerkræ, særlig kvinder. Mændene er nu og da vovser: "Gerster saa et Øjeblik ud af Øjnene omtrent som Bergs Hund,, da den en Gang havde brækket sin Pote." Men vovet lige til stregen bli'r dette pelsdyr: "Hr, Theodor Franz var ikke ulig en hund, der orienterer sig angaaende et Plankeværk".
  Det dissonerer imod bankkonsortiets og foretagernes initiativ og ivren; men dé underdogs slåes dog ned? Bang har sin barndom med sig og dens figurer i aktion med gruelig effekt. Således i en art af "diskré" jordmor: "Hun undersøgte Fru Mathilde fra alle Sider med et par Øjne som en klog Kone, der er hentet til en syg Hoppe." Provinsen og landet rører sig i handling og billeder i hans Københavns-roman, hvis folk er domesticérede i hus og hjem og slidte ægteskaber, og han udleverede dem med spillende humør. Grumt ser han en backfisch: "(denne langbenede elleveårige var udstyret med Hoftepuder og Fingerringe, saa hun ikke var ulig en hellig Krokodille)." Som Ionesco er dette kombinat: "Hun ... saá ned på ham næsten som et Barn, der første gang siger noget som Severostotochnij i Geografien". Den art humor peger tilbage til Gogol og den unge Dickens, men den nærmer Bang i spruttende glimt til sen Gustav Wied eller det glade dada før 1920.*

FODNOTE* Barok humor: I Gogol's Døde Sjæle hos tobakssamleren og hans kone: " De gav hinanden kys så lange, at man kunne ryge en lille stråcigar imens." - I Pickwick Papers: "Han besteg hesten, som man entrer et slagskib." - I Gustav Wied's Dansemus ville en normal skildring lyde: De lange fingre strøg hurtigt gennem hans strittende hår: i kortsluttende billeder blir det til: "Aspargeserne galopperede opigennem pindsvinet" - Tristan Tzara, 1916: "Vi vil fra nu af skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have med alle konsulaternes faner." NOTESLUT

DADA er en jomfrubakterie LIVE

At Morten Søkilde og jeg reciterede lyddigte og snakkede avantgarde og - en ikke usvær disciplin - fortolkede lyddigte i universitetets festsal lørdag aften, kan ses på dette link.

Her er, efter Mortens regi pr. mail, det reducerede (fra tre recitations-spalter til to) simultan-digt af Kurt Schwitters, vi starter med:

Simultandigt 

 

(Du: første kolonne. Jeg: anden kolonne (tredje kolonne ude)) 

Vi står ved pulte, med front mod publikum, der er mødt fuldtalligt op, (mange med stenhårde tomater og gamle æg)

kaa gee dee              takepak

katedraale                take

draale                        takepak

kaa tee dee               takepak

kateedraale              take

draale                        takepak

(begge)      oowenduumiir

kaa tee dee               diimaan

kateedraale              diimaan

draale                        diimaan

(begge)     didiimaan

(begge)       diimaan

(begge)     aawanduumiir

- og her det klip fra et dadaistisk manifest af Tristan Tzara, som Morten læser op (og som han selv har oversat fra en engelsk oversættelse):

DADA er en jomfrubakterie

DADA er imod den høje levestandard

DADA

Aktieselskabet for Ideernes udnyttelse

DADA har 391 forskellige holdninger og farver

alt efter hvilket køn præsidenten er.

Den slår om - den slår til - siger det modsatte

på samme tid - er uvigtig - skriger, og tar på fisketur.

Dada er den hurtigste selvforvandlende kamelæon.

Dada er imod fremtiden. Dada er død. Dada er absurd.

Længe leve Dada. Dada er ingen litteratskole, skrål (hyl?) 

- vi forbliver begge helt enige med Tristan, selbstverständlich! Og Kurt!