Sig Jolly til dit navn

Denne afslutning på mit bogholderinotete i jule-WA om mærkelige navne i fiktionen og virkeligheden blev cuttet af:  

En gennemgående, kvindelig person i Helle Helles nye roman, der udkommer til januar, hedder bare Kola, det virker aldeles virkeligt.

Lones sans for Helles vink

Dejlig iagttagelse Lone Nkolajsen har gjort sig og spørger til i interviewet med Helle Helle i Information, at hendes personer hele tiden hilser på og vinker til hinanden, det har jeg ikke lagt mærke til:

"Bob falder i snak med folk, fordi de synes, han er pæn, men også fordi de beder om hjælp, og han altid er parat til at hjælpe. Og fordi han har det med at hilse på folk. I de får han næsten gjort det til en dille at hilse på folk med to fingre, der føres ud fra panden.
Den lidt joviale vinken, som buschauffører også bruger, når de kører forbi hinanden. I BOB er det et lyspunkt for ham at udveksle sådan et vink med en bybuschauffør.
I det hele taget vinkes der meget i Helle Helles forfatterskab. I de sker det cirka tredive gange (jeg har selv talt), at nogen løfter armen (eller benet) til hilsen, i BOB lidt færre, men alligevel. Hvad handler alle de vink om? »Ja, hvad er det? Når nogen vinker til en, så ser de en. Jeg tror, det er så enkelt.
Man bliver set, men man behøver ikke sige noget. Der er bare den anerkendelse af, at den anden er der. Det passer jo rigtig godt ind i min måde at skrive på, alt det der med, at det kropslige kan være et udtryk for så meget af det, der er indeni. Og den der lille gestus, den er bare så ufattelig fin.
Og nogle gange i nogle af romanerne har jeg tænkt, at nu skal der ikke være flere, der vinker, for de vinker så meget. Og så ender de alligevel altid med at vinke til hinanden et eller andet sted.«"

Top 10 2021, foreløbig udgave

(ALFABETISK RÆKKEFØLGE)

1. Katrine Marie Guldager: Det samme og noget helt andet

2. Helle Helle: BOB

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Okay, et anmeldelsesudbrud

(ud over: suverænt! brillant! sublimt!)

FOR COOL
       OG SVIMLENDE
                     SYNSVINKELVILDSKAB

Dorrit er første anmelder (og førsteanmelder)

af BOB på Instagram, af alle steder - link med billede HER - på boghandlen Thiemers Magasins profil, tekst:

thiemersmagasin

"Vi besøgte Dorrit Willumsen med en stak “Løg trækker tårer” som hun signerede, mens de lidt trætte boghandlere hvilede benene og fik vin og mandler. Vi var lidt star struck, kan vi godt indrømme. Og vi glæder os meget til hendes næste roman kommer til verden. Den er på vej.
Dorrit Willumsen var ikke i tvivl om, at hun ville anbefale Helle Helles roman BOB, der udkommer i januar (den kan forudbestilles på vores webshop) Det er intet mindre end et mesterværk. Helle Helle har overgået sig selv, siger Dorrit Willumsen."

(husk at se de megafine interviewes med Willumsen og Helle på Loouisianas TV-kanal!)

15 HEMMELIGE ord og sætninger på 15 tilfældige sider

Jeg ved godt jeg i forrige blogpost kom til at råbe for meget om DET SEBSATIONELLE MANGLENDE PUNKTUM TIL SIDST I BOB i forhold til hvad jeg havde lovet presseafdelingen om ikke at udtale mig før nytår, men her så til gengæld komplet forsglet sidetal på 15 tilfældige sider, hvor jeg vil fremhæve dels en sætning og dels et MEN FØRST NÅR DET ER DEN 1. JANUAR:

14

22

31

47

53

63

73

88

99

101

114

121

134

145

152

Læse-slo-mo

Læste
langsommere
&
l a n g s o m m e r e
&
l  a  n  g  s  o  m  m  e  r  e 
&
l   a   n   g   s   o   m   m   e   r   e    
&
l    a    n    g    s    o    m    m    e    r    e  

til sidste bare et par sider ad gangen, af både stresset
nød og æstetisk åndeløs nødvendighed, burde
have læst helt ned til ord, et ord og til bogstaver, bogstav,
men dér var alligevel grænsen for min tålmodighed

det sidste bogstav - SPOILER! -:

r   

OG HOV! HOV! HOV! HOV!- OG DET ER EN
VIRKELIG SPOILER, OG JEG SER DET FØRST
NU, MEN JEG KAN SGU DA IKKE LADE VÆRE,
NÅR JEG NU KAN VÆRE DEN FØRSTE TIL AT
SPOILE, BEKLAGER, MEN BEKLAGER IKKE!:

intet punktum

Og. Og. Side 158!

 Slut
         Slut

Roen i Hveden og dens fætter hos Højholt

Helle valgte i Hvedekorns jubilæumsnummer, 3-4, 2020, at svare sit debutdigt fra 1988 med et citat fra den nye bog, dette:

"Kunne man udvikle sig til en klippe, skudt op af sorten muld som en bleg roe, sit eget lille isbjerg. Han ville være roen selv, sådan tænkte han det på cyklen, sådan cyklede han."

Som straks fik mig til at tænke på denne lille tekst af Per Højholt:, fra praksis-bogen Album tumult, 1989:

"Den kaukasiske radise var på størrelse med en roe, men kuglerund, den havde næsten ingen top og var af samme farve som månen. En nat i den 12. uge efter Sankt Hans skubbede den sig op af jorden og lå dér."

De officielle citater må være OK at citere + STAVPARKET

Det, der står bag på bogen og i pressemeddelelsen:

”Man skulle bare vente. Al den venten. Bob kunne holde vejret hen over en hel weekend. Dagene punkterede, de faldt sammen over ham som teltdug. Alene tanken om hendes små lyde, de spaltede hårspidser. Til sidst vidste han ikke, hvad der gjorde mest ondt. At have mistet eller at miste al den tid. Så var tiden gået.”

Og de første ord i bogen, som redaktør Louise Kønigsfeldt citerede på FB:

"Flytter Bob og jeg så til Vanløse”

Men man kan da ikke afbryde en HELLE-sætning før punktummet, dette er den HELE (mærkelige (spørgsmålsformen!), fantatstisk, ultra-umiskendelige) sætning:

"Flytter Bob og jeg så til Vanløse, vores hjem var de oven på tanken, og vi fik stavparket."

Side 43-65!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og så kunne jeg pludselig, i S-toget hjem fra vuggestuen, læse i 15 minutter i træk, og det var jeg lige ved at besvime af, og  jeg har lovet forlaget, at jeg ikke vil udtale mig offentligt om bogen før efter nytår, så jeg vil nøjes med at sige: Hold kæft, jeg læste!

Dansk champagnetortur

Ingen tid at have til at læse Bob og derfor være tvunget til at læse små kapitler (alle kaptiler er små kapitler) og små afsnit (mange kapitler er bare store afsnit) og bare sætninger (sætninger er sætninger er sætninger) i stjålne øjeblikke med timer imellem, mens børn passes og nekrolog skrives, er til at blive sindssyg af - jeg er her på tredjedagen for fanden kun nået til side 43!!!!!!! - men jo stadig den eneste rigtige måde, for ellers var jeg hastet igennem på ingen tid, og hver HH-sætning (og tit bare -ord) fortjener at blive hængt ud med og fucking beundret mindst EN RUM TID!

Bog bog

 er er

her her

Seriøs, akut, uudholdelig venten på ingen tid til at læse (eller blogge)

Det værste er jo alle de mennesker, herunder anmeldere (jeg har meldt mig inhabil, fordi Helle fotograferer himlen over Sorø hver gang jeg har fødselsdag), der allerede har læst eller lige nu læser BOB, som dengang min søn og jeg gik rundt foran boghandlen i Los Angeles fra midnat til klokken 2 og ventede på, at det blev vores tur til at få hvert vores eksemplar af den nye og allersidste Harry Potter og folk omkring os (mange iført troldmandskostumer)  gik og stod og sad og læste skamløst løs.

OG GLS MEDELER AT MIN PAKKE FRA GUTKIND FORVENTES AT "BLIVE LEVERET I LØBET AF DAGEN" OG NU ER KLOKKEN 14:21 OG HVORNÅR SLUTTER DAGEN? KLOKKEN 2 I NAT LIGESOM I LOS ANGELES? OM JEG MÅ SPØRGE!

OG JEG VED GODT AT DET FØRSTE RING BLIVER PAKKEN FRA TIGER MED KALENDERGAVER MEN HVORDAN IKKE TRO AT DET ER PAKKEN MED B O G E N ! ?

De helt forkerte bøger er alle helt andre bøger og dada dada dada dada dada

Så kom en bogpakke - og jeg håbede og håbede, selvom jeg godt vidste, at det alligevel ikke kunne være helt endnu - med seks Antipyrine-bøger, og 1000 tak, og jo helt sikkert fremragende , og de 5 havde jeg i forvejen, og en er endda Tristan Tzaras Syv dadamanifester, men klart nok blev jeg helt sindssygt og fuldstændig urimeligt SKUFFET

men selvfølgelig er Helle Helle dadaist - ikke kun i børnerimsamlingen Min mor sidder fast på en pind

Tzara siger:

"Male livet i lorgnetter- tæppe af kærtegn - sommerfuglesamling - det er livets stuepigers liv

Overnatte på en barberkniv og på lopper i brunst - rejse i barometer - pisse som en patron - kvaje sig, være tåbelig, tage brusebade i hellige minutter - være slået, altid være den sidste - råbe det modsatte af det den anden siger - være redaktionslokalet og badeværelset hos Gud, der hver dag tager bad i os i selskab med renovationsarbejderen - sådan er dadaisternes liv

At være intelligent - respektere alle - dø på ærens mark - skrive under på Lånet - stemme på en Given person - respekten for naturen og for maleriet - råbe til de dadaistiske demonstrationer - sådan er menneskenes liv"

Spillet bob

Bob er også et spil jo, wiki siger:

Bestanddele

• en kvadratisk plade - ca. 88 cm på hver led - med forhøjede kanter (bander) og huller tæt ved de fire hjørner. Parallelt med kanterne har pladen røde linjer, forbundet af små cirkler i hjørnerne. Midt på pladen er der en stor cirkel.
• Et stativ til spillepladen kan fås som ekstra tilbehør.
• 2 køer, som man støder med. De er ca. 87 cm lange, altså noget kortere end en billardkø og uden dup.
• 32 brikker (træringe) - 15 grønne, 15 røde og 2 sorte, der er lidt større end de andre. En sort brik kaldes en ko.

Spillepladen lægges op på stativet eller på et bord. Inden pladen tages i brug, gnides den med kartoffelmel eller talkum, så brikkerne glider lettere.

Der spilles mellem to hold, der har henholdsvis de grønne og de røde brikker. Hvert hold har en kø og en ko. Spillet går ud på at støde med køen til koen, så holdets brikker ender i hullerne.

Bober

Bob vs. Bob

Byggemand Bob vs. Twin Peaks-Bob

Bob + Bob (+ Bob)

Bob Dylan (Onkel Bob I Amerika) + Bob Hope (Bob Håb) (+ Bob Woodward)

Bob er også boB bagfra

Og hvorfor er palindrom ikke et palindrom?
Men
mordnilap
er nu et ret fantastisk omvendt ord