Jeg - en anekdotisk type

Jeg er med på, at jeg er 90'erkritiker (og 80'erdigter ...), det var det årti, jeg kunne siges at stå for nogen omkalfatrende action - det er således også primært som anekdotisk type, jeg optræder i Skyum/Nexøs/Mogensens 20 før 20:

(fra Skyums Leth-kapitel):

"Derfor erobrede pressen, villigt bistået af mediepara-e intellektuelle, den tomme position som livsverdenens røst og benyttede anledningen til at lave cirkus om ham og sætte hans engang så stabile image i svingninger – svingninger, der ironisk nok ikke stoppede ved skandalen, men snart lod sig vende igen og sendte hovedfiguren på en »genopstandelsestour«, som ingen ende har villet tage.
Hør bare Berlingskes veloplagte reportage fra en Leth-oplæsning med band november 2005, hvor kunstneren hyldes af et kor af mandlige 40+kendisser:
"Musikken er en beatnik-cool jazzfunk-soulopdatering af blacksploitation lm og slæbende halvfemser-triphop (især Portishead). Der spilles på løssluppenhed og tilbagelænet overskud, og det svinger stort.
’Vi er inde i den erotiske zone nu,’ proklamerer Leth.
Bukdahl danser på stedet og headbanger næsten, da Leth går i gang med dugfrisk materiale skrevet i sidste uge i Pisa:
’Kneppe, det er et sprog, der bliver brugt og en historie, der bliver fortalt.’
Martin Krasnik forsøger også at falde ind i rytmen. Men han har ingen, og han danser som en playmobilmand."
Mindre end to måneder efter medieskandalen var grisebassen således omdefineret til musikledsaget maskulint ikon"

 (Både Krasnik og jeg var NB under 40 i 2005)

(fra Routhe-Mogensens Borgen/digte.dk-kapitel (hvor altså Hvedekorn bliver noget stedmoderligt behandlet, ingen omtale af den vellykkede redningsaktion, der førte til Rosinantes overtagelse, og digte.dk som vigtigere, renere debutant-hangout (fordi ingen redaktion ...))

"Villaen, som Borgen holdt til i, var bogstaveligt talt et hus, hvor der skulle være plads til at vokse og folde sig ud. Der blev lavet vegetarisk mad til medarbejder- ne hver dag og afholdt lyrikoplæsninger på fast basis, fortæller Vinter, og til efterårsreceptionerne, hvor Lars Bukdahl var ved at komme op at slås med halvfemser- fænomenet Gordon Inc., blev der ikke sippet hvidvin, men drukket fadøl i haven."

Chefredaktørør

er vist enhver WA-medabrejder i aften; så vidt jeg er orienteret - og det er virkelig ikke særlig langt - var der der færre end få, der så det komme. Men som udgangspunkt er jeg en aldeles positiv

Kras-
nik-
ke-
dukke.

Her er et klip fra et interview med den nye boss i Journalisten, jeg kan godt lide det med at skrive om, hvad man brænder for:

"Det er jo verdens bedste job, hvis man interesserer sig for at lave avis og tilfældigvis også taler og skriver på dansk. Det er en avis, jeg selv har været på i mange år, jeg kom hertil som 24-årig. Og jeg har selv nydt utrolig godt af det, som denne avis kan, nemlig at man som journalist får lov til næsten uden forhindringer, begrænsninger, formaninger eller løftede pegefingre at skrive om det, men brænder allermest for. Det er sgu ikke særligt mange aviser i verden, der har det som ledende princip, at avisens journalister skal udfolde sig præcis, som de selv har lyst til. Der har Anne Knudsen gået foran som et godt eksempel på. Det er verdens bedste job for mig at være med til at videreudvikle den avis, hvor det er muligt,«siger Martin Krasnik.

Hvordan vil du sætte dit præg på avisen?

»Det ved jeg ikke rigtigt endnu. Men jeg tror meget på, at man leder som man nu er som skribent, journalist og menneske. Jeg har aldrig prøvet at være chefredaktør før, så jeg ved jo ikke rigtig, hvordan jeg selv vil være i den rolle. Men jeg håber meget, at jeg sammen med avisens medarbejdere kan sørge for, at Weekendavisen fortsat er det sted i landet, hvor man kan finde de mest overraskende, de mest velskrevne og nogle gange mærkeligt uaktuelle, men altid dybt personlige, begavede, oplysende og underholdende artikler,«siger Martin Krasnik og tilføjer:

»Det er jo en programerklæring, der vil noget. Det kan godt være, at den lyder tilbageskuende, men det er den absolut ikke. Den er hypermoderne.«

At være kritisk overfor delfinen

Yahya Hassan i Bergens Tidende i dag:

- Utfordringene starter ikke i første klasse på Møllevangen skole. Min bestefar begynte tilværelsen som flyktning fra Palestina. Min far vokste opp i flyktningleir i Libanon. Han tok med seg videre det hans far slet med, akkurat som jeg tar med meg videre fars og farfars problemer. På den reisen har litteraturen og kunsten og musikken og språket gått tapt og blitt erstattet av ritualer og dogmer. Så kalles den litteraturen jeg skriver innvandringslitteratur. Selv om jeg ikke har vandret noe sted. Hva betyr det å være innvandrer? Det er som om folk tok Fjällräven-sekken på seg, stappet bananene oppi og la ut på vandring. Man kaller oss ikke for det vi er - flyktninger. For gjorde man det, ville man ha måttet snakke om Israels politikk og fordrivelse. Det snakker man ikke om fordi da ville man ha mistet forretningsforbindelser og allierte i Midtøsten.
- Du har engasjert deg i krigen på Gaza. Men da boken din kom ut og du måtte gå i dekning, var det den danske TV-journalisten Martin Krasnik du flyttet til i en periode. Hva tenker du om kritikken han har fått etter intervjuet med den norske legen Mads Gilbert?
- Om man kjenner Krasnik, ikke personlig, men profesjonelt, så vet man at han alltid har kritisert Israels bosettingspolitikk. Har man sett det han gjør på TV, vet man også at sitter han overfor en ape, er han kritisk overfor apen. Møter han en delfin, er han kritisk overfor delfinen. Man ser ham i aksjon og tenker: fett, mann. Den som stempler Krasnik som sionist har ikke gjort hjemmeleksen sin.
- Du er blitt en reisende i poesi - med livvakter. Hva skal du gjøre nå?
- Jeg er ikke stresset over det. For å skape et uttrykk må man først ha inntrykk. Jeg skriver når jeg har noe å si. Mitt mål er å skrive poesi.

Det bliver endnu skarpere end Lars Hedegaard-forhøret

når Martin Krasnik i aften i Deadline interviewer mig om teksten til Grand Prix-vinderen "Only Teardrops"; jeg har allerede opstillet en graf over det (ret fattige) metaforiske univers (sammenlignet med fx medsangskriver Lise Cabbles Miss B- Haven-hit " Han kommer igen til sommer" og - planlagt til tv-udsendelsen - 1963-vinderen "Dansevise"):

Red sky
(no shooting star)

(eye for an eye) (face me)

teardrops

stage